Konsekvensberegning for skift fra gammel ordning til ny ordning.
 

Dette er egentlig skrevet til et andet forum (for FPere i udlandet) men beregningerne er de samme uanset om man bor i udlandet eller Danmark.

I anden halvdel af 2013 vil det være muligt for førtidspensionister på gammel ordning (tilkendelse af pension, før 1.1.2003) at skifte til den nye ordning.

Og jeg er sikker på at der er mange der tæller på knapper. Skal, skal ikke, og det kan nok også være svært at overskue konsekvenserne af et skift, og selvom kommunerne har pligt til at informere om konsekvenserne, så er det ikke sikkert de gør det, og da slet ikke til borgerens fordel.

Derfor besluttede jeg mig for at opstille nogle konsekvensberegninger, der forhåbentlig kan være med til at hjælpe med at træffe et informeret valg.

Umiddelbart ser det jo fint ud, den nye pension er højere og hvem kan ikke bruge 1.500 til 2.000 kroner mere om måneden?

Men det kan hvis man er syg, og det er man jo som førtidspensionist, hurtigt blive en dyr fornøjelse at skifte, da det ikke er nok blot at sammenligne selve pensionerne, man skal medtage alle de andre dele der udgør en pension.

Ved gammel ordning gælder det f.eks. Boligydelse, tilskud til medicin og behandling, mv. Hvor pensionisten på gammel ordning, som kompensation for en noget lavere pension, til gengæld her er langt bedre stillet.

Som pensionist i udlandet og det er ligegyldigt om det er EU eller 3.land, kan man dog ikke gøre brug af højere boligydelse og tilskud i forbindelse med ens personlige tillægsprocent, og selvom man stadig kan søge personligt tillæg efter § 17, stk. 2, og helbredstillæg, så er sandsynligheden for at få det uendeligt lille, især hvis man er gift.

Der kan måske være en økonomisk fordel her og nu, ved at skifte, og hvis man ikke planlægger at vende hjem til Danmark igen, på noget tidspunkt, eller allertidligst når man bliver folkepensionist, er der som sagt en umiddelbar økonomisk fordel.

Men for helt at kunne gennemskue mulighederne er vi nødt til, ikke at se på bruttobeløb, men det som den enkelte ville ende med at have netto, efter skatten er trukket, og det er disse tal vi som førtidspensionister i udlandet bør se på.

Lad os starte med brutto ydelserne:


Pension ny ordning (tilkendt efter 1.1.2003)

Reelt enlig per måned: 17.348 kroner, per år ialt: 12 x 17.348 = 208.176 kroner

Andre per måned: 14.746 kroner, per år ialt: 12 x 14.746 = 176.952 kroner


Pension gammel ordning (tilkendt før 1.1.2003)

Højeste pension

Reelt enlig per måned:

Grundbeløb 5.804 +

Pensionstillæg 6.028 +

Invaliditetsbeløb 2.822 (skattefrit) +

Erhvervsudygtighedsbeløb 3.895 = 18.549 kroner

per år ialt: 12 x 18.549 = 222.588 kroner.


Andre (gifte/samlevende) per måned:

Grundbeløb 5.804 +

Pensionstillæg 2.914 +

Invaliditetsbeløb 2.822 (skattefrit) +

Erhvervsudygtighedsbeløb 3.895 = 15.435 kroner

Per år ialt: 12 x 15.435 = 185.220 kroner


Mellemste pension

Reelt enlig per måned:

Grundbeløb 5.804 +

Pensionstillæg 6.028 +

Invaliditetsbeløb 2.822 (skattefrit) = 14.654 kroner

Per år ialt: 12 x 14.654 = 175.848 kroner


Andre (gifte/samlevende) per måned:

Grundbeløb 5.804 +

Pensionstillæg 2.914 +

Invaliditetsbeløb 2.822 (skattefrit) = 11.540 kroner

Per år ialt: 12 x 11.540 = 138.480 kroner.


Regner man kun ud fra bruttoydelserne, og er man på mellemste pension, synes valget let og enkelt. Men tingene kan ændre sig når vi begynder at se på Nettoydelserne, så vi tager dem alle lige en gang til, husk at ny ordning er fuldt skattepligtig, mens gammel ordning er delvist skattefri:


Pension ny ordning (tilkendt efter 1.1.2003)

Reelt enlig per år = 208.176 kroner brutto

208.176 - 42.900 (personfradrag) = 165.276 – 36% = 105.776 + 42.900 = 148.676 per år netto


Andre (gift/samlevende) per år = 176.952 kroner brutto

176.952 – 42.900 (personfradrag) = 134.052 – 36% = 85.793 + 42.900 = 128.693 kroner per år netto


Pension gammel ordning (tilkendt før 1.1.2003)

Højeste

Reelt enlig per år = 222.588 kroner.

222.588 – 33.864 – 42.900 (personfradrag) = 145.824 – 36% = 93.327 + 33.864 + 42.900 = 170.091 kroner per år netto.


Andre (gifte/samlevende) per år = 185.220 kroner.

185.220 – 33.864 – 42.900 (personfradrag) = 108.456 – 36% = 69.411 + 33.864 + 42.900 = 146.175 kroner netto per år


Pension gammel ordning (tilkendt før 1.1.2003)

Mellemste

Reelt enlig per år = 175.848

175.848 – 33.864 – 42.900 (personfradrag) = 99.084 – 36% = 63.413 + 33.864 + 42.900 = 140.177 kroner netto per år


Andre per per år = 138.480

138.480 – 33.864 – 42.900 (personfradrag) = 61.716 – 36% = 39.498 + 33.864 + 42.900 = 116.262 kroner netto per år


Nettoydelser opsummeret:

Reelt enlige

Ny ordning – Reelt enlig : 148.676

Gl. ordning – Reelt enlig (Højeste): 170.091

Gl. ordning – Reelt enlig (mellem): 140.177

Der er ingen tvivl om at førtidspensionister på højeste pension, end ikke behøver at tænke på at skifte fra gammel til ny ordning, selv hvis man er på mellemste og enlig og der er en gevinst at hente i nettobeløbet (ca 708 kroner netto per måned), og hvis man bor i Danmark, så er det en meget dårlig ide at skifte, da førtidspensionister på gammel ordning, har andre fordele, som langt højere boligydelse, der nemt kan løbe op i 3 – 4 gange så meget som den boligydelse man ville kunne få på ny ordning, og har man medicin og behandlingsudgifter så forsvinder disse også. Derfor kan et skift i den sidste ende til at koste en mange tusinder årligt.


Gifte/samlevende

Ny. ordning – Gifte/samlevende : 128.693

Gl. ordning – Gifte/samlevende (højeste): 146.175

Gl. ordning – Gifte/samlevende (mellem): 116.262

Er man gift, og forventer at vedblive med at være det i al fremtid, og bor man sågar i eget hus, så kan der måske, kun måske være en fordel i at skifte fra gammel til ny ordning, der er en umiddelbar gevinst på ca. 1.036 kroner netto at hente om måneden, er man gift er ens personlige tillægsprocent som regel ædt op af ægtefællens indkomst, så de ekstra ydelser man ellers kan få når man er på gammel ordning, er forsvundet. Bor man tillige i eget hus, er den boligydelse man ville kunne få i en lejet bolig heller ikke længere relevant.

Godt og underbygget indlæg - interessant læsning. Mener også der er noget med nedsat licens efter gl. ordning.

Er der nogle der ved, hvorfor at boligstøtte til andelbolig og nedsat TV licens ikke gælder i den nye ordning?

FPere på gammel ordning har højere boligsikring, nedsat licens med mere, fordi de har en lavere pension end FPere på den nye ordning, disse højere ekstra ydelser der følger den gamle ordning, ville man gøre op med da man indførte den nye ordning.

Flot og meget nyttigt stykke arbejde! :kram:

Dog synes jeg det giver et lidt forkert billede af ftp. på gl. ordning - når der ikke samtidig nævnes hvad ftp. på ny ordning (via Servicelovens §100) kan ydes skattefri hjælp til, af forskellige nødvendige merudgifter.

Eks. på merudgifter kan f.eks. være medicin, fysioterapi, befordring - også til f.eks. familiebesøg -, kurser, rengøring, daglige håndsrækninger, snerydning, vinduespudsning, græsslåning, malerarbejde, vaske gardiner, tilskud til benzin, fritidsaktiviteter, diætkost, indkøb, forsikring af 3-hjulet knallert, kørestol eller en minicrosser, til flytning, leje af flyttevogn, børnepasning. o.m.a.


At få hjælp til håndsrækninger som malerarbejde, græsslåning, flytteudgifter o.m.a. har ftp. på gl. ordning ikke mulighed for.

Til gengæld kan ftp. på gl. ordning få hjælp til f.eks. tandlæge - men hér har nye ftp. f.eks. mulighed for at søge Aktivloven §82.
(Aktivloven eksisterer heller ikke for ftp. på gl. ordning)


Jeg synes også der bør nævnes, at §100 ikke er afhængig af evt. formue eller ægtefælles indkomst. Til gengæld falder ftp. på gl. ordnings tillæg drastisk afhængig af evt. formue eller ægtefælles indkomst

.

Vedr. gammel ordning, så kan pensionen ikke frakendes, men den nye kan frakendes, hvis du arbejder ved siden af, og tjener "for meget" i for lang tid.

Den gamle ordning, giver automatisk invaliditets ydelse, hvis du sætter din pension på pause for at arbejde i en periode.

Under den nye ordning, bliver du også trukket i pension, ifht din samlevers indtægt. Under den gamle ordning er der kun enlig eller samlevende, så der skal du ikke bøvle med kommunen ifht beregningerne. Det er især noget bøvl hvis din samlever er selvstændig.