K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=28)
-   -   Førtidspension og hussalg (https://www.k10.dk/showthread.php?t=36882)

Miss45 06-06-2019 08:04

Førtidspension og hussalg
 
Hej alle sammen

Jeg er førtidspensionist og har nu sat mit hus til salg. Skal jeg som førtidspensionist oplyse noget til nogen om hussalget, når det bliver solgt, og hvad hvis jeg tjener en smule på det (ved endnu ikke hvad jeg kan sælge det til)?

På forhånd tak fordi I læste med.

Venligst Miss45

frankmj 06-06-2019 13:06

Din formue har ingen indflydelse på din førtidspension. Kun en evt. renteindtægt over 78.800 Kr. vil påvirke din ftp.

/frank

Nørd 07-06-2019 11:15

Hvis du har haft en gevinst på salget skal du muligvis skrive det på din selvangivelse.

Hvis man har tjent penge ved at sælge et hus man har beboet så er det normalt en skattefri indtægt, kun i meget få situationer (oftest i forbindelse med spekulation, udlejning, firma og den slags) skal der svares skat af et overskud ved salg af et hus.

Udbetaling Danmark får alle informationer fra Skat, men normalt modregnes skattefri indtægter ikke i førtidspensionen, så hvis de står som skattepligtige på skat så modregnes de ikke.

Hvis du er enlig og på den nye ordning påvirkes din førtidspension som frankmj skriver af indtægter over 78.800, der modregnes 30 procent af al indtægt over nævnte grænse.

Så kun hvis du har skattepligtige indtægter som renteindtægter, pension fra arbejdsmarkedpensioner, lønindtægt osv som overstiger de 78.800 kr. vil der blive modregnet.

Din gevinst ved salget vil i tilfælde af at det ikke er skattefrit blive indregnet i de 78.800 og beløb der overstiger vil så blive modregnet.

Men jeg synes at du i første omgang skal ringe til Skat og høre nærmere, både om dit hussalg er skattefrit og om du skal udfylde selvangivelsen på nogen bestemt måde.

Bagefter når du ved om dit eventuelle overskud er skattefrit kan du jo ringe til Udbetaling Danmark og høre om det modregnes i tilfælde af overskud ved salg, så du har mere ro over hvad der kommer til at ske.

Hvis du finder ud af at beløbet skal modregnes kan det nemlig godt betale sig at kontakte UD så snart du har solgt med overskud, så du slipper for en modregning sidst på året, for så kan modregningen deles over flere måneder.

Florken 08-06-2019 16:12

Hej Miss45
Du kan selv læse mere om det her :

https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234794
https://www.bolius.dk/skatteregler-ved-boligsalg-16700/
https://familieadvokaten.dk/Emner/937.html


Hilsen Florken

Miss45 09-06-2019 10:57

Mange tak for svarene alle sammen, de var meget nyttige :-)

Venligst Miss45


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:52.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension