K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Ressourceforløb (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=93)
-   -   Udbetaling af pension før tid under ressourceforløb (https://www.k10.dk/showthread.php?t=34762)

2vej 30-12-2016 15:44

Udbetaling af pension før tid under ressourceforløb
 
Jeg er i ressourceforløb pga kronisk sygdom, har været det i lidt over 1 år og min økonomi er mildest talt dårlig. Jeg vil derfor hæve 240.000 kr fra min pensionsopsparing i Danica Pension fra et tidligere job. Pengene skal bruges til at indfri et SU-lån og betale overtrækket på min konto da banken ikke vil give mere kredit. Danica siger ok for hævningen men min bekymring og spørgsmål går på
*) hvordan er jeg stillet overfor den ydelse jeg modtager?
*) Kan jeg beholde pengene fordi de er formue eller ryger de direkte til kommunen i stedet for??

MistyMiss 30-12-2016 15:47

Det vil blive betragtet som formue, og da du godt må have formue, modregnes det ikke.

Selv hvis det ikke var formue, ville kommunen ikke få pengene. Så ville de i stedet bare stoppe ydelsen i en periode :)

"73. Formue er fx

penge, herunder overskydende skat, og værdier, som hurtigt kan omsættes til penge, fx aktier, obligationer, andre værdipapirer samt guld, sølv o.l.,
kapitalpensioner,
kostbart indbo, fx malerier og tæpper samt indbo udover det normale,
lotterigevinster, fx pengebeløb, forbrugsgoder, rejser m.v.,
biler,
sommerhuse."

Og du må jo som sagt godt have formue :)

Aktivloven:
"§ 68. Personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse, jf. stk. 2-5. Personen har ret til ressourceforløbsydelse uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold. "

"§ 69 j. Personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse. Retten til ressourceforløbsydelse gælder uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold."

2vej 30-12-2016 16:21

I min verden er "hvis de bare stopper ydelsen" temmelig katastrofalt da jeg så ikke kan nedbringe min gæld.
Gør det nogen forskel at min pension er en ratepension og ikke kapitalpension? Når jeg får udbetalt en del af pensionen før tid bliver de udbetalt som et engangsbeløb hvoraf der er betalt 60% i afgift til staten?

Nørd 30-12-2016 16:22

Jeg synes at du skal ringe og få rådgivning fra pensionsselskabet inden du foretager dig noget, bare for en sikkerheds skyld.

Du har vel undersøgt at du ikke er berettiget til udbetaling fra forsikringen i din pensionsopsparing?
Nogle forsikringer giver engangsudbetaling ved tildeling af ressourceforløb.
Andre udbetaler et månedligt beløb ved sygdom, som det kan se ud til at Danica gør da der står at "Udbetalingen bliver forhøjet, hvis du bliver syg og kommer i jobafklarings- eller ressourceforløb."
https://www.danicapension.dk/da-dk/M...ervsevnen.aspx

MistyMiss 30-12-2016 16:23

Citat:

Oprindeligt indsendt af 2vej (Send 350338)
I min verden er "hvis de bare stopper ydelsen" temmelig katastrofalt da jeg så ikke kan nedbringe min gæld.
Gør det nogen forskel at min pension er en ratepension og ikke kapitalpension? Når jeg får udbetalt en del af pensionen før tid bliver de udbetalt som et engangsbeløb hvoraf der er betalt 60% i afgift til staten?

Pension er formue, ikke indtægt :)

Var mere for at sige at kommunen ikke får ens penge. De modregner i ydelsen, HVIS de vel og mærke skal det. Hvilket de jo ikke skal ved dig :)

Ved ikke om denne sætning bekræfter det bedre:
"§ 1. Kommunen ser i en sammenhængende periode på 6 måneder (karensperioden) bort fra formue i form af kapitalpensioner, aldersopsparing, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. Tidspunktet regnes fra ansøgningen om hjælp efter lovens § 11. "

http://www.socialjura.dk/content-sto...-af-1512-2015/

Der omtales flere typer pensioner, alle som formue :)

I denne principafgørelse er pensioner (uanset type) også omtalt som formue :)
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=173318

(Her er det et spørgsmål om hvorvidt der skal ses bort fra formue ift §82 aktivloven)

---

Nørd:
Men de løbende udbetalinger, de kategoriseres vel netop som indtægt. Så ville de ikke bare blive modregnet i ydelsen?

2vej 30-12-2016 16:32

Tak Nørd.
Har desværre ikke tegnet en "Tab af erhvervsevne forsikring" :-( og da min pension har været sat i bero i flere år uden indbetaling tror jeg desværre ikke der er nogen penge fra dem...med mindre min sundhedsforsikring har noget indbygget?
Men du har ret. Jeg må heller dobbelttjekke.

Nørd 30-12-2016 16:39

Citat:

Oprindeligt indsendt af MistyMiss (Send 350341)
Nørd:
Men de løbende udbetalinger, de kategoriseres vel netop som indtægt. Så ville de ikke bare blive modregnet i ydelsen?

Jo, naturligvis vil de blive modregnet, men der findes altså pensionsselskaber som netop pga. modregningen hæver udbetalingsbeløbet så der bliver både til kommunen og til skadeslidte.
Når Danica skriver på deres hjemmeside "Udbetalingen bliver forhøjet, hvis du bliver syg og kommer i jobafklarings- eller ressourceforløb." kunne det godt lyde som om at Danica er en af nævnte selskaber, det kan vel ikke skade at forsøge.
Mens andre pensionsselskaber siger vi vil ikke give løbende udbetalinger under ressourceforløb, da vores medlemmer ikke skal betale penge til kommunerne.

2vej 30-12-2016 16:40

Fedt MistyMiss!
Min pension må være "alderspension med tilbagekøbsret" og dermed formue som du skriver.

Nørd 30-12-2016 16:52

Citat:

Oprindeligt indsendt af 2vej (Send 350342)
Tak Nørd.
Har desværre ikke tegnet en "Tab af erhvervsevne forsikring" :-( og da min pension har været sat i bero i flere år uden indbetaling tror jeg desværre ikke der er nogen penge fra dem...med mindre min sundhedsforsikring har noget indbygget?
Men du har ret. Jeg må heller dobbelttjekke.

Hvis du har nogen forsikringer af nogen som helst art, som kan indeholde en forsikring af denne type, så bør du fluks undersøge sagen.

Måske bliver der intet resultat men det vil være dumt ikke at forsøge og bagefter at finde ud af at du kunne have fået penge hvis du havde henvendt dig.

Hvis pensionsopsparingen har stået stille i flere år uden aftale om at forsikringen skulle køre videre på bekostning af pensionsopsparingen så er der nok ikke noget at komme efter, men forsøg alligevel, det mindste der kan ske er vel at du får et afslag.

Samtidigt kan du jo spørge til det juridiske omkring ophævelse af en pensionsopsparing om det betragtes som formue eller indtægt.
Selv vil jeg ligesom MistyMiss mene at det er en opsparing som skifter status.

Men desværre er det jo altid kommunens vurderinger som i sidste ende afgør hvad der sker med pengene.
Selv ville jeg nok kontakte kommunen skriftligt inden opsigelse af pensionen og spørge om kommunens praksis i forbindelse med ophævelse af pensionsopsparing før tid under ressourceforløb.

MistyMiss 30-12-2016 17:07

Citat:

Oprindeligt indsendt af Nørd (Send 350345)

Hvis man klager over kommunens afgørelse, er det i sidste ende ankestyrelsens afgørelse der afgør det ;)
og jeg er 99% sikker på at pensionen her er formue. Det handler ikke om hvad kommunen lige føler og mener, men hvad der er juridisk praksis.
Og ja, så kan man i nogen tilfælde skulle forbi ankestyrelsen, for at få en afgørelse der følger juridisk praksis.

Men enig i at det er en god idé at lige skrive til kommunen først, med en "er vi enige om at hvis jeg får de her penge er det formue, der derfor ikke skal modregnes i min ydelse?" for at få kommunens ord på, at de er enige :)

Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 01:13.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension