Vigtigst er ro.........
 

Hej alle sammen :)

Ja, så fandt jeg endelig energi til at skrive hele min historie til jer - den er dog skrevet over flere dage.

Jeg fik i 2002 en arbejdsskade i mine skuldre og mine arme - men da ASK ikke ville anerkende min skulderskade - meldte arbejdsmedicinsk den endnu engang, denne gang dog som tennisalbue, den åd de.
Jeg fik den anerkendt men ingen erstatning.
Mit liv mens dette stod på: jeg fik bevilliget en revalidering og tog nogle HF enkeltfag-så jeg kunne komme på lærerseminariet.
HF gik okay - var jo os kun 4 fag. Jeg havde dage hvor jeg ikke kunne noget, men der blev jeg jo så bare hjemme.
Fik en fin eksamen og videre til læreseminariet.
Efter 4 mdr på dette meget meget hårde studie (for folk som mig, der har problemer med at skrive), måtte jeg melde fra.Jeg blev ikke lærer.

Vi (hele familien) ville egentlig helst klare os selv - så jeg åbnede en shop der havde i lokaler i byen med åbning 13-00-17.30 osv..de normale forretningstider. Dette virkede kun fordi at min mand og søn kom og hjalp - hele tiden.
Om formiddagen arbejde jeg som alternativ behandler derhjemme og det gik rigtig fint.(skulle ikke bruge mine arme jo...)
Shoppen derimod var en fuser - ingen salg! så efter 3/4 år lukkede jeg shoppen i byen og flyttede de resterende varer hjem i et "ventelokale" derhjemme. (mega underskud/lån til flg).

Som ved alle selvstændige - var der både op og ned ture - men det løb da rundt og jeg fik det langsomt bedre med mine arme.(endelig efter 4 år)....

Så kom den dag...hvor vi besluttede at flytte - personligt har jeg aldrig fortrudt det - altså på det plan hvor psyken bestemmer og familien osv.... alt i bedste orden ;)
Men men men mit firma led under flytningen - trods fabelagtige nye lokaler i en bygning helt for sig selv - jeg skulle ligesom starte forfra.

Jeg blev utålmodig og i september 2008 vælger jeg at forsøge mig som lønmodtager igen. Jeg vælger et aftenarbejde - så jeg stadig kan passe firmaet og min familie i dagtimerne. (arbejdstid 3-4 gange i ugen fra 19.00-ca.24.00)
Jeg holdt til dette meget meget lette arbejde 3 arbejdsaftner - så var mine arme helt til rotterne igen! Jeg blev sygemeldt og endte så atter i det kommunale system som jeg egentlig var løbet fra..........

Der kunne jeg ikke få fuld sygedagpenge - da de ikke anerkendte mine timer fra mit firma - de var jo ikke pengegivende, som de sagde...så jeg fik kun halv sygedagpenge i ca. 1 år...pyha det var tuff! Jeg var dog så langt nede fysisk og psykisk (over igen at være så handicappet) at jeg ikke orkede at klage og de sagde jo også at det fik jeg ikke noget ud af - så det ville være spildte kræfter.

I det år var jeg så på "kursus" hvor vi skulle lave ressourceprofil - sagsmishandleren sagde at jeg ikke skulle skrive selv - de søde sagsmishandlere der kørte kurset - skulle nok skrive for mig - det gjorde de IKKE!:mad:
De mente jo så at jeg kunne da få alle de andre - som man egentlig ikke ønskede ind i ens sag - altså de andre kursister - til at skrive ens profil!

Jeg havde på det tidspunkt også fået rigtig meget meget ondt i min nakke og var svimmel hver gang jeg rejse mig eller drejede mig eller bare lagde mig ned - det var et hel......
Jeg sagde til dem på kurset at jeg ikke kunne skrive og da slet ikke arbejde ved en bærbar - da jeg ikke kunne kikke så meget nedad!
Så jeg tog hele gøjemøjet med hjem og fik en veninde til at taste det ind - hun ved jo hvem jeg er i forvejen.
Altså...min sagsmishandler har allerede på det tidspunkt 2 gange givet mig forkerte oplysninger.

Jeg ender så på Reva - hos nogle vældig søde mennesker - der er rigtig gode til at tage hensyn til ens handicaps.
De finder - efter laaang tid en arbejdsprøvningsplads - hvor der er så mange skånehensyn at der faktisk ikke er et job - men kørslen gør det af med mig - det skiften gear og holde min gamle bil.....pyyyyha......
Jeg kommer slet ikke op på 15 timer.
De mener dog på stedet at med uddannelse kan jeg blive god i jobbet!
(jeg kan jo bare ikke tage en uddannelse).

Kommunen mener ikke at en arbejdsprøvning er nok - så de sender mig på Reva igen.
Jobkonsulenten dernede ...trækker på smilebåndet og sir "vi prøver - men jeg tvivler på vi kan finde noget" - der går 3 mdr.. de har ikke fundet noget .....
så får jeg advokat på - og samme dag som hun har haft ringet på kommunen er jeg bevilliget flex!

Hvis jeg troede at nu fik jeg ro på og et godt liv....så tog jeg i den grad fejl!!

Jeg søgte om flex i egen virksomhed da det jo ville være perfekt til mine skånehensyn...jeg skulle ikke køre - ikke være en belastning for en arbejdsgiver eller kollegaer - jeg kunne tilrettelægge dagen - så den passede til mine skånebehov -100%..... - der kan ikke findes en bedre arbejdsplads til mig - på det tidspunkt.

Meen nej nej - jeg indsender time opgørelse for de sidste 31/2 år - de starter med at fjerne 7 timer ugentligt - som de ikke vil godkende som værende arbejdstimer! (på trods af de ingen kendskab har til området - overhovedet)!
Jeg klager - gennem min advokat.
De siger at for at behandle klagen skal de nu pludselig have mit regnskab!
min advokat sir"giv dem det" jeg sir"NEJ"!
Bliver meget uenig med min advokat - den advokat der sir at hun kan klare alt og er en super advokat - hun kan skaffe mig alt!
jeg læser loven - der står ingensteder at de har krav på at se et regnskab og da slet ikke i forbindelse med at de skal returnerer timer de har fjernet - ulovligt!

Jeg beslutter mig nu for at skille mig af med advokaten - hun er slet ikke noget værd og jeg føler slet ikke hun ved hvad hun laver.....
Jeg har nogle gange haft forbindelse til Jysk Landbrugsrådgivnings socialkonsulent og hun lyder bestemt til at kende lovgivningen så jeg vælger hende istedet (ved at jeg aldrig vil kunne klare denne sag selv).

Så sker der ting og sager - hun kan klage så det forslår.

De har til dato stadig ikke givet mig mine timer tilbage og de har ej heller givet mig job i egen virksomhed.
Flere gange i de år - har jeg spurgt til (især efter godkendelse til flex - da mine nakkesymtomer ikke var så slemme) - om jeg måtte tage nogle timer i virksomheden , så den ikke døde helt! Også selvfølgelig modregne - men svaret var "nej" - jeg er dog en naiv sjæl- stadig - og fik ikke dette på skrift!

Så jeg fortsætter med at gøre som sagsmishandleren ønsker - jeg venter på hvad de vil - fik besked på ikke at søge jobs...indtil sagen var helt afgjort.

Nu mente den nye sagsmishandler så at jeg skulle på deres aktivering....lære at skrive ansøgninger..(jeg er speditør/kontorass) det kan jeg nok!
Lære at leve med min smerter - halllooooo har været på Allevia - fået et læs smertestillende - der ikke tager alle smerter - og har fået 5 mdr.. hos en psykolog der lærte mig at omgås mine smerter!
Motion....NOT FOR ME!!!!!

Min læge sygemelder mig så.... den godkender min sagsmishandler ikke - så jeg har nægtet aktivering! og tages nu af ledighedsydelsen (hvis borgerservice gør som hun vil).

Hun vil jeg skal gå min. 2,5 kom hver morgen og 2,5 kom hver eftermiddag - bare her jo - skal da også gå fra bussen i byen og til aktiveringsstedet .....men men men det er ikk optimalt for min nakke/skuldre/arme.../ryg osv osv osv....
Hun har brugt tid på at sidde og regne alt dette ud...for at kunne skrive det ..endda - har hun regnet fra vores nabo og til stoppestedet og fra naboen til os :rolleyes: - skriger af grin her - for vi er jo på landet ikk da... der er man altså ikke bosat helt ude ved indkørselen - næææh nej - jeg har vel 3-500 m ud til vejen.....

Så lige nu ...ved jeg ikke lige hvad....min socialkonsulent måtte melde sin ferie af - for 1-2 timer og skrive et meget tuff brev til sagsmishandleren - pga. hendes angreb på mig - konstant......

Tror jeg nu ha fået alt med.....og ved jo at det har jeg slet ikke.....for alle de nedturer og håb og smiden rundt med menneskers ve og vel - kan man slet ikke beskrive, som i meget vel ved - alle sammen.....;)

Nå men i dag ser mit helbred således ud:

tennis og golf albuer på begge arme - overbelastede og ødelagte skuldre i begge sider - nedsat funktion i begge hænder - nakke med svær slidgigt - som følge af disse ting har jeg nu også fået en ryglidelse og pga deres behandling af mig haft utallige nedture/depressioner som i dag har givet mig psoriasis i min hovedbund samt migræne mindst 1-2 gange ugentlig - resten af tiden konstant hovedpine.

Jeg vil sige at jeg har været meget meget uheldige med mine mange sagsmishandlere - men hele vejen igennem har alle læger jeg har været i berøring med (især min egen og lægen fra arbejdsmedicinsk der har været med alle år)været meget hjælpsomme og de har alle skrevet: varigt - kan ikke bedres - konstante og kroniske smerter.
Må kun arbejde med armene inde ved kroppen - de må ikke belastet på nogen måde - bilkørsel kan ikke anbefales - arbejde i hjemmet anbefales.

I dag ved jeg jo godt at jeg ikke engang skal gøre mig forhåbning om at kunne passe et 12 timers...job - mine læger har endelig fået mig til at indse at mit liv ikke er et job mere - men bare det at kunne være andet end en sur og kronisk irriteret kone/mor ville være et mega fremskridt og til glæde for mange.

Så...lige nu burde jeg gå på ferie - men ved ikke lige om jeg er sygemeldt eller på ferie eller bare smidt helt ud af systemet:confused:

Ja det var så i kantede træk min historie......så i kan forstå lidt mere - når jeg blander mig og laver nye tråde...


Ups glemte lige at jeg for 1 1/2 år siden fik en ny afgørelse fra ASK - denne gang på 5% tennisalbue....denne er selvfølgelig også anket, men som altid venter de jo på kommunal afgørelse.......
Ønsker jer alle en dejlig dag / sommer og masser af kærlighed.

Jeg kan ikke læse det lige nu Pia, men jeg glæder mig meget til at læse det når tiden er til det om 14 dage. (Skal have ro, med de øjne jeg har)

:kram::kram:

Det var et langt indlæg men spændene at læse..

Jeg syntes at jeg tit læser her inde Slidt nakke og kronisk tennis og golf albue .
Jeg har også en nedslidning i nakken ja også ned slidning i rygen,mon kronisk tennisarm og golfalbue er et symtom/bivirkning når man er slidt i nakken min læge siger der hænger sammen.Hvad jeg også mener det kan gør jeg ved ikk lige hvad jeg ville med det :)

det er rart med lidt historie fra det virkelige liv :D

Hej piaCP
Tak for din beretning, og for dit mod til at skrive den. Jeg jeg tror ikke jeg ville få modet til at sammenfatte de sidste 13 år. Er sgi bange for at jeg ville udvikle selvmedlidenhed, og det er ikke lige det der gir mig brændstof til at mosle videre. Omvendt er det jo slet ikke så tosset endda at kunne se sin egen kamp i lyset at kollegaernes kamp for retten til også at ha´ et liv. Jeg håber at min sag kommer så langt at jeg med min beretning kan motivere andre til at holde dampen oppe og humøret højt.

Det som i din beretning, i andres og i min uskrevne er mig mest beskæmmende er, at man straffes økonomisk for at man har forsøgt at klare sig selv uden om systemet ved at gå ned i tid... klare sig selv ved at lave sit eget flexjob.... det giver også masser af selvrespekt og man kan se sig selv og omverdenen i øjnene (hvis man da orker) men prisen er høj den dag hvor man må sygemeldes igen enten fordi det ikke gik eller pga. en ny skade eller sygdom. Selv om det er økonomisk umuligt, så fortryder jeg intet. At klare det selv var lige den kur min psykke og mit ego trængte til da jeg valgte at vende systemet ryggen. Jeg ville blot ønske at jeg havde indregnet ricikoen for at blive arbejdsskadet og hvilke økonomiske konsekvenser det ville få på en deltids ansættelse.

Klog af skade og biver aldrig rig
empowerment

Mange tak for jeres små hilsner og tilkendegivelser -
ja livet er bestemt ikke altid en dans på roser -
og da slet ikke for os, der har fået en arbejdsskade -
forsøgt at holde sig selv ovenvande -
og nu styres af kommunernes hang til at få
mest muligt refunderet fra staten,
istedet for hensynet til vores status pt.


Ønsker for jer alle - at i får det i ønsker

Så Pia, nu fik jeg ro til at læse din historie :kram::kram:

Man mister næsten helt pusten når man læser din historie. Jeg har også lidt af de samme ting som dig, men det er mange år siden og skyldes nok at jeg var hypermobil. Min kiropraktor blev min redning.

Men det er tydeligt at høre at din sags-mis-handler har sat dig i bås... og det er uretfærdigt - og det havde sikkert været bedre for alle, om de forstod hvad du går igennem, og hjalp dig med at indrette din tilværelse efter det. F.eks. lod dig blive i dit hjemmefirma, med en form for tilskud.
Du sidder vist i den samme klemme som jeg gør. Vi er også flyttet og AV! Det skulle vi ikke have gjort, set fra et økonomisk udgangspunkt. Var vi blevet, kunne jeg have været blevet hjemmegående.

Som jeg har skrevet før, tror jeg du kan bede om at få en ny sagsbehandler.
Det må bedst kunne beskrives som at I to kører i hårdknude og ikke helt kan finde ud af det sammen. Husk aldrig at sige noget negativt om sagsbehandleren, for det svier til egen r..

Har du prøvet at søge FP selv? en §18 er det vist...?

:kram::kram::kram:

Tak for din forståelse og din hjælp :-)
Nej - vi venter på at vi skal have et fællesmøde med alle implicerede - for at få hende sat på plads... Jeg vil gerne lige spørge min hjælper (socialøkonom) om hun synes vi skal skifte...eller hva?......
Har jo efterhånden haft så forb..... mange på sagen fra kommunen, at man blir helt ør.

Synd for jer at i flyttede....og at det fik de følger det gjorde....sender dig en masse varme og positive tanker:kram:

Puha, hvor er det frygteligt at læse.
Ja ro ville vi vist alle ønske, os der stadig vandre rundt i "menegen":kram:

Tak :kram::kram:

Pyha det var nu ikke lige meningen at du skulle få det sådan af at læse det.... er jo bare facts ;)

Men ja vi er skisme mange der trænger til ro....

Ønsker dig en god weekend:kram: