K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   sygedagpenge ophører???????? (https://www.k10.dk/showthread.php?t=14730)

madifa 13-10-2010 10:27

sygedagpenge ophører????????
 
Jeg har for førstegang i mit liv søgt om forlængelse i sygedagpenge, men har fået afslag.
Det forstår jeg ikke?
Min psykiater forstår det ikke?
Min læge forstår det ikke?

Begrundelse: fordi jeg ikke har et brækket ben eller lign. Så man ikke ved præcis til dato, hvornår jeg genoptage et arbejde.
-hvad fa’en er det for en grund?

Der ligger ingen handle plan eller noget?

Er det normalt?

Hvordan anker man og hvor lang til vil sådan en sag tage?

Hjææææææææææææælp!!!!!!!!!!

Madifa!

MEH 13-10-2010 10:47

måske kan du bruge de oplysninger omkring sygedagpenge som findes i denne tråd

http://www.k10.dk/showthread.php?t=14716

gunvor 13-10-2010 11:09

Hej Madifa.

Inden anke skal du jo have aktindsigt, da det ellers vil være svært, at vide på hvilket gundlag de har givet afslag afslag samt om din sag er behandlet fyldelstgørende, både hvad indgår selve sagsbehandlingen såvel som indblik i de statusrap., som din læge og psykiatre har indsendt. Men det har du måske allerede? Opdateret RP og partshøring?

Forlængelse kan søges ud fra flg. §:

Kapitel 9 – Forlængelse af sygedagpengeperioden

§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i § 24, når

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger,

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,

4) den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,

5) den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte,

6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller

7) der er påbegyndt en sag om førtidspension.

Stk. 2. Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus.

NKF 13-10-2010 11:24

Hej,

jeg har meget dårlig oplevelse med kommunen og min psykiske diagnose. Det er godt nok nogle år siden, men jeg har fået at vide, at psykisk sygdom er ikke en sygdom i vores kommunen. Jeg har været meget syg den gang og havde ikke overskud til kampen, min læge har været til flere møder med kommunen, min psykolog skrev flere brev til kommunen...og til sidst meldte jeg mig rask bare for at få fred og rå fra de flittige lov brugere i kommunen. Jeg har ikke været længere sygemeldt end 5-6 måneder, men de krav, som blev stillet over for mig for at få sygepenge har været umulige at opfylde...jeg kunne intet...

Man skal være meget stærk, har energi og overskud at gå i kampen...men, når man er syg, så er der ingen energi eller overskud tilbage...

Katharina 13-10-2010 15:57

Hej madifa

Du skriver:

"Jeg har for førstegang i mit liv søgt om forlængelse i sygedagpenge, men har fået afslag.
Det forstår jeg ikke?
Min psykiater forstår det ikke?
Min læge forstår det ikke?

Begrundelse: fordi jeg ikke har et brækket ben eller lign. Så man ikke ved præcis til dato, hvornår jeg genoptage et arbejde.
-hvad fa’en er det for en grund?

Der ligger ingen handle plan eller noget?

Er det normalt?"

Det lyder, som om du har fået en lægefagligt og socialfagligt meget tynd begrundelse for afslag på ansøgning om forlængelse af sygedagpenge - måske endda kun mundtligt - og uden en lægefaglig og socialfaglig veldokumenteret plan for forsørgelse fremover - ved ordinært job, ved revalidering, ved fleksjob, eller ved førtidspension. Der skal foreligge en velbegrundet plan herfor - i form af en ressourceprofil, som er både lægefagligt og socialfagligt velunderbygget - før sygedagpengestop jf. § 28 i sygedagpengelov.

Du spørger om det er normalt, denne plan ikke foreligger før afslag på ansøgning om forlængelse af sygedagpenge. Det er måske normalt, ud fra devisen, at går den, så går den, men det er ikke OK, og det er ikke lovmedholdeligt.

Tassi m.fl. her på K10 har haft lignende oplevelser i sygedagpengesager - med mundtlig dårligt begrundet afslag på forlængelse af sygedagpenge - uden en lægefaglig og socialfaglig veldokumenteret skriftlig plan for forsørgelse videre frem. Læs evt. om Tassis oplevelser heromkring på tråden: Asperger/angst/stress. Hun fik genoptaget sygedagpenge efter aktindsigt, idet det viste sig, at lægekonsulents vurdering af diagnoses kompleksitet og behandling var lidt forskellig fra psykiaters og neuropsykologs vurdering. Det er ikke meningen med lægekonsulenters rådgivning i sygedagpengesager. For at redde situation kontaktede sagsbehandler i Tassis sag VISO, Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation, som skal stå til rådighed med specialviden om komplekse sygdommes diagnose og prognose for både kommuner og patienter - og Tassis sygedagpenge blev videre uproblematisk forlænget i 26 uger efter § 27 stk. 4 i sygedagpengelov - med henblik på afklaring af behov for fleksjob / førtidspension p.g.a. sygdoms kompleksitet.

Både i din sag og i Tassis sag er det vigtigt at have praktiserende læge og psykiater tæt med på sidelinje med henblik på at fastholde og præcisere lægefaglig/psykiatrisk vurdering af sygdoms: diagnoser, prognose, funktionsniveau, grundlidelse og tilstødende komorbide lidelser, skånebehov, behandlingsmuligheder - så man kan stå så stærkt som muligt i den fremadrettede dialog med sygedagpengekontor omkring ens sygdoms: diagnoser, prognose, behandlingsmuligheder, skånebehov... af betydning for behov for forlængelse af sygedagpenge jf. lægefaglig vurdering sammen med socialfaglig vurdering, og af betydning for evt. senere socialfaglig indsats lægefagligt begrundet - omkring: støtte til ordinært job, revalidering, fleksjob, førtidspension.

Held og lykke ønskes af

Katharina

madifa 22-10-2010 13:16

1000000000000000 tak
 
for alle svarene...

jeg syntes godt nok det er en uoverskuelig jungle, jeg aner ikke hvor jeg skal starte.
jeg skal have lavet mig en "trin for trin" plan

1.
2.
3.

hvad gør jeg allerførst?

Webmaster 22-10-2010 14:04

Vi har en side her om sygedagpengestop http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop der kan være meget oplysende...

Måske du kan bruge noget fra den

Katharina 22-10-2010 20:13

Hej madifa

Du be’r om hjælp i sag med sygedagpengestop – uden skriftlig plan (i form af ressourceprofil) - før sygedagpengestop:

Citat:

Oprindeligt indsendt af madifa (Send 129946)
jeg syntes godt nok det er en uoverskuelig jungle, jeg aner ikke hvor jeg skal starte.

jeg skal have lavet mig en "trin for trin" plan

1.
2.
3.

hvad gør jeg allerførst?

Læs som anbefalet af Web link her på K10 om sygedagpengestop, som viser at sygedagpengestop som du har oplevet ikke er lovmedholdeligt! :confused:


Herefter kunne jeg forestille mig følgende plan:

1) Du har ikke fået en skriftlig plan (i form af ressourceprofil) før ophør af sygedagpenge. Det er ikke lovmedholdeligt! Denne plan - i form af ressourceprofil - skal du bede om nu! :confused:

2) Og du skal bede om aktindsigt i alle papirer i din sag - hurtigst muligt - så du kan se om vigtige papirer i din sag evt. er udeladt. :eek: brug evt. K10’s formular omkring begæring af aktindsigt:

http://www.k10.dk/index.php?pageid=aktindsigt :confused:

3) At bede om aktindsigt plejer at få sager på gled - og ulovlig sagsgang ændres til lovlig sagsgang igen. :) Læs herom bl.a. i følgende sag på K10:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=14255&page=6 :)

4) Når du har fået aktindsigt i alle papirer i din sag, som ligger til grund for afgørelser i din sag – og når du har fået din ressourceprofil – skal alle disse papirer nærlæses og granskes. :confused:

5) I ressourceprofil skal dit første fokus være på afsnit: Helbredsmæssige oplysninger: Er de lægefaglige oplysninger citeret korrekt? Er vigtige lægefaglige/speciallægefaglige konklusioner udeladt? Er vigtige sætninger i lægefaglige konklusioner udeladt – eksempelvis sætninger, hvor der står at helbredstilstand er stationær? Er nogle af de lægefaglige og speciallægefaglige diagnoser udeladt eller ændret? :confused:

6) I ressourceprofil skal du opfølgende have fokus på afsnit: Samlet vurdering, bagest i resourceprofil: Her opsumeres ressourceprofilens lægefaglige og socialfaglige vurderinger og konklusioner – omkring anbefaling af videre indsats omkring støtte til selvforsørgelse: Ved ordinær beskæftigelse ved omplacering på ens arbejdsplads, revalidering, fleksjob, førtidspension.

7) Lad være med at tænke meget over øvrige afsnit i ressourceprofil – de er ikke vigtige at bryde dit hoved med. Omdrejningspunkt i ressourceprofil er afsnittene: ”Helbredsmæssige oplysninger” og ”Samlet vurdering.”

8) Det vigtige i en sygedagpengesag er lægefaglig/speciallægefaglig vurdering – i form af lægeerklæringer – og socialfaglig vurdering – især i form af arbejdsprøvevurdering. Læs herom i følgende debat på K10:

http://www.k10.dk/showthread.php?p=125237

9) Sørg for løbende kontakt med praktiserende læge og speciallæge, så du kan stå stærkt i den videre fremadrettede dialog omkring løbende dokumentation for lægefaglige diagnoser og vurderinger i din sag, som er vigtige for din sags afgørelse: Omkring evt. behov for revalidering/fleksjob/førtidspension.

10) Som inspiration til det arbejde, der måske venter dig i din sag vil jeg henvise til nogle sager, der har gjort indtryk på mange her på K10 – inden for det seneste år:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=13075&page=11

http://www.k10.dk/showthread.php?t=14255&page=6

11) Overvej om der kunne være en løftestang i din sag i principafgørelse i Helsingør-dom, når du læser følgende tråde på K10:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=10237&page=9

http://www.k10.dk/showthread.php?t=11857&page=12


Her vedlægger jeg omtale og link til Helsingør-dommen: :)

http://avisen.dk/det-var-ren-kassetaenkning_117065.aspx

http://www.avisen.dk/_docs/Udskrift-af-dombogen.pdf


Dommen begrundes i domsudskrift på denne måde:

”Det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §69, stk. 1, nr. 1,
at kommunen sørger for at personer med varige begrænsninger i
arbejdsevnen, jf. §2, nr. 7, har mulighed for ansættelse i fleksjob.

Der er i bestemmelserne ikke fastsat nærmere krav til omfanget af den
nedsatte arbejdsevne. Efter §70, stk. 1, giver kommunen tilbud om
fleksjob til personer, der ikke modtager førtidspension.

Efter forarbejdet til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der
tilsigtet en klar sammenhæng mellem førtidspension og fleksjob.

Er en personen ikke berettiget til førtidspension, og det ikke er muligt
at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på
arbejdsmarkedet, skal den pågældende visiteres til fleksjob.”


Dette er mine overvejelser, når jeg læser om din sag.

Håber – de bringer dig videre!

Held og lykke og knus og kram! :kram:


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 02:13.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension