Depression udløst af stress
 

Mærkede jeg godt nok efter, så vidste jeg nok godt stressen var på vej. Nåede ikke at kommer dertil, hvor jeg selv erkendte det, før jeg røg ned med et brag. Det tog hårdt på mig, og da jeg også skulle erkende jeg havde en depression udløst af stressen – så røg jeg bare længere ned.
Jeg føler jeg går rundt i en osteklokke, og ikke kan finde mig selv. Kan ikke tage mig sammen til noget og sover kun et par timer. Jeg har nu fået medicin for min depression, men synes egentlig ikke den virker optimalt, eller også er jeg bare ikke tålmodig nok.
Jeg har angst for, at komme ud blandt folk jeg ikke kender, og steder, hvor der er mange mennesker.
Er lidt bange for mig selv, for er blevet træt af livet, men ikke træt af at leve. Jeg føler virkelig det er en ond cirkel jeg ikke kan komme ud af. Den ene side af mig siger, at nu skal jeg sørge for, at få gjort noget praktisk ex. støvsuge, gøre rent osv., den anden side af mig orker simpelthen ikke, at tage sig sammen til at gøre noget – bare det, at stå op om morgenen kan være en kamp i sig selv. Har jeg så en ”god” dag, hvor jeg virkelig har taget mig sammen til ex. at støvsuge, så er jeg virkelig drænet for energi, og er SÅ træt bagefter, at jeg må sove 1-2 timer.
Det medicin jeg har fået skulle hjælpe med, at få søvn. Synes der går lang tid inden jeg falder i søvn, og vågner flere gange i løbet af natten, men er konstant træt i hele kroppen. Ikke nok med kroppen er træt, så har jeg en konstant hovedpine der ikke kan drives væk.

Jeg er virkelig bange, bange for den dag jeg igen skal tilbage til noget arbejde for, hvad sker der næste gang.
Der er så mange tanker der gå gennem hovedet, men jeg kan ikke få sammenhængen. Har tankemylder, men formår ikke at få sammenhæng i tankerne.
Jeg føler mig virkelig alene, og er begyndt at isolere mig mere og mere, for jeg orker ikke at være sammen med noget. Når jeg endelig er sammen med familie eller venner, så er jeg fuldstændig drænet for energi bagefter.

Hvor lang tid mon der går der inden, medicinen begynder at virke?
Hvor lang tid tager det inden man er ovenpå igen efter en moderat-svær depression?
Det er arbejdsrelateret stress og jeg går nu og venter på indkaldelse til en sygesamtale fra arbejdsgiver, det gavner ikke ligefrem min stress. Hvordan foregår sådan en samtale, og hvad spørges der om?

Hilsner Winsof

Medicinen kan godt tage et par uger om at virke ordentligt.
Lad være med at stresse over gøremål..giv dig selv lov til at have det lidt ringe.

Sørg derimod for at være lidt god ved dig selv..gå en tur,hør noget musik du elsker,tag et fodbad,spis noget lækkert.
Undgå at gå og gokke dig selv oven i hovedet med ALT det du burde have overskud til,for det har du simpelthen ikke lige nu.

Jeg føler med dig! Har selv været igennem det samme. Har faktisk ikke været på arbejdsmarkedet siden maj 2008. Havde den sødeste arbejdsgiver, men valgte selv at sige op november 2009. Kunne ikke magte at tænke på, at skulle tilbage til min arbejdsplads, ikke fordi de ikke var søde, men jeg kunne bare ikke! Selv når jeg kørte forbi - og tænkte på min arbejdsplads fik jeg angstanfald, og det ville jeg bare ikke byde mig selv! Det var grunden til jeg sagde op.

Er selv, og er stadig - i medicinsk behandling, som jeg startede med i maj 2009, så kunne jeg ikke selv klare behandlingen selv mere. Strittede imod medicinsk behandling, men måtte erkende, at der skulle mere end samtaleterapi til. Startede først op med antidepressiv medicin (cipralex) og efter et halvt år også noget stemningsstabiliserende (lamotrigen). Herudover seroquel ved tankemylder og manglende søvn. Seroquel bruger jeg ikke mere. Havde også bivirkninger i form af kvalme, hovedpine, mundtørhed og TRÆThed. Mener at kunne huske, at der gik en lille måneds tid, førend min krop "accepterede" medicinen.

Mit råd til dig er, at få en henvisning til en psykiater, via egen læge, for hvis du er en, der skal blive i systemet i længere tid, er en statusattest fra en psykiater en god ting at have, fx også hvis sygedagpenge skal forlænges.

Du bliver nødt til at acceptere, at du er, hvor du er nu. Ting ta'r tid og for alt i verden må du ikke presse di

(Ups... Ved ikke lige, hvad der skete...) og nu kan jeg ikke lige huske, hvad jeg lige har skrevet :)

Anyway, kom til din læge og få en henvisning til psykiater nu :)

Og husk endelig, hvis du har en forsikring mod tab af erhvervsevne, så undersøg, hvornår du er berettiget til udbetaling af den, det glemmer mange nemlig, de har.

Pøj pøj med det hele.

Nu er jeg rimelig "ny" i den her situation. Gik ned med stress første gang i 2009, men dengang kom jeg selv igennem forløbet. Denne gang magter jeg ikke, at tage egen handling, så er ordineret medicin for en lille uges tid siden.

Jeg vidste ikke en psykiater var så vigtig, så det vil jeg tage med til næste besøg hos lægen.

Jeg er virkelig ude, hvor jeg ikke selv har kontrol over min krop med tankemylder og søvnløshed, der ikke gør det situationen bedre. Og langt fra den her samtale med arbejdsgiver - jeg har angst bare ved tanken :-(

Det kan godt tage 4-6 uger før end medicinen virker optimalt, så du må ikke give op og tro det ikke virker, det skal nok komme.

Og jo, en psykiater er RIGTIG vigtig, både mht medicin, men også som sparringspartner og/eller spand at brække sig i når det hele bliver for kvalmt.

Puha, det er som at spole tiden tilbage til Jan. 2008, at læse om hvordan du har det.

Men lyt endelig efter hvordan du har det indeni, i forhold til din arbejdsplads. Måske du ikke tænker det med ord, men mavefornemmelsen mærker du nok. Hvis du har den dødsangst for at skulle tilbage, ved ikke hvordan jeg ellers skal beskrive det. Så sig det endelig til din sagsbehandler, at det er sådan du har det.

Jeg spildte unødig tid, på et papirsklip om at skulle vende tilbage.
Fra dag 1. skulle samarbejdet med min gamle arbejdsgiver have været afbrudt. For jeg begyndte først at få ro i hovedet da det skete, og stressen begyndte at ebbe ud.

Idag har jeg tinnitus (susen for ørene) som følge af at have stresset i så lang tid. Jeg bemærker det når jeg er træt eller stresset. Så er det som om det bliver skruet op.

Psykiater vil jeg også sige er en rigtig god ting. Det kan være at dit stress og efterfølgende depression, har rødder i en konkret psykisk lidelse?

Det var korsagt hvad der skete for mig. Jeg fik konstateret at jeg er bipolar. Og får så også lamotrigin for at stemningsbalancere.

Cipralex fik jeg også, uden nogen virkning. Og det var inden jeg var udredt til at være bipolar. Jeg skal aldrig eksperimentere med antideressiv igen, da jeg fik bivirkninger, men ellers ikke andet.

Nu ved jeg ikke hvor længe du har fået dit antidepressive, og jeg skal heller ikke kloge mig på andres vejne, i forhold til medicin.
Man har nok at tænke på som stressramt.

Jeg havde lidt skubbet i glemmebogen hvilket helvede det egentlig var jeg røg ned i. Indtil jeg læste din tråd.
Jeg kan så meget følge dig, i ikke at kunne overskue at vende tilbage til sin arbejdsplads. Det bliver man tudet ørene fulde af er sundt, osv.

Jeg måtte have mine forældre til at være mellemled under min sygdom. Min gamle arbejdsplads stod på hovedet, for at gøre hvad de kunne. Jeg var til samtale, hvor vi aftalte jeg kunne vende tilbage, på nogle skånevilkår.

Men jeg vidste godt, at jeg aldrig ville møde op. Om aftalen så havde været 1 time om dagen, til. 100.000 kr. i md. Jeg benægtede bare overfor mig selv, og sagde det som alle andre gerne ville høre.

Det var en stor lettelse senere, da jeg ikke mødte op. At jeg så fik lukket døren helt dertil. Og kom fra sygedagpenge til kontanthjælp. Hvor presset for at blive rask en eller anden dato forsvandt... Økonomisk var det også en lille fordel. Jeg var nemlig i lære, så sygedagpenge af en lærlingeløn, var mindre end KH.

Derfra gik det langsomt bedre, og den dag idag er jeg medicinsk udredt, pensionist, og har aldrig været gladere for livet...

Thomas1981 og i andre.
Hvor er det en lettelse, at læse at andre virkelig kan forstå, hvordan jeg har det, og kan sætte sig ind i den situation jeg står i.
Jo mere jeg læser i andres råd, jo mere er jeg overbevist om, at jeg skal have en henvisning til en psykiater.

Hej Winsof,

Det er en rigtigt god idé med en psykiater og endnu bedre en psykolog, hvis du har råd til det eller har en sundhedssikring der kan dække evt. behandlinger.

Ligenu skal du også give dig selv lov til at observere dit liv i evt. "kaos", der kommer råd fra højre og venstre og man læser fra herodes til pilates på nettet. Tillige får man gud hjælpe mig medicin, der ikke bare lige virker prompte som f.eks panodil og lign.!!!

Jeg kan sagtens se din panik, vi er mange der har været der, prøv at tage det hele så stille og roligt som du kan. Jeg kan formode og fornemme at du tænker en hel del på din fremtidige arbejdssituation og den er naturligvis også vigtigt. Er du på sygedagpenge og i så fald hvad er processen der?

Ring endelig i første omgang til din læge og få dig skrevet op til en psykiater, måske er der ventetid. Det er dog meget småt hvad der løses ved en psykiater, så jeg ville også se på mulighederne for psykolog for dit vedkommende ligeså, det skader ikke nogen af os..

Jeg er ansat i job med løntilskud og får løn, og arbejdsgiver søger sygedagpenge. Jeg venter pt. på indkaldelse til sygesamtale, hvor jeg formoder, at arbejdsgiver vil ophæve ansættelsesforholdet.
Derefter ved jeg ikke om jeg automatisk overgår til, at modtage sygedagpengene selv.

Ja jeg tænker på min arbejdssituation. Både læge og fagforening siger, at det
vil forværre mit helbred, at vende tilbage til mit nuværende arbejde.

[QUOTE=Winsof;259020]Jeg er ansat i job med løntilskud og får løn, og arbejdsgiver søger sygedagpenge. Jeg venter pt. på indkaldelse til sygesamtale, hvor jeg formoder, at arbejdsgiver vil ophæve ansættelsesforholdet.
Derefter ved jeg ikke om jeg automatisk overgår til, at modtage sygedagpengene selv."

Almindeligvis er det sådan, at når opsigelsen foreligger, vil du fra opsigelsestidspunktet overgå til sygedagpenge i kommunen.
Du har som en selvfølge afleveret din opsigelsen på kommunen.

Og fået en kvittering på at den er modtaget.

Jeg vil anbefale dig at være på forkant med at udbetaling vil finde sted så der ikke sker fejlbehandling af din sag i sygepengeafdelingen.

God bedring .