Ressourceprofil - trusler - børn
 

Ja, man bliver altid latterliggjort uanset HVAD man fejler, og jeg har ofte haft følelsen af, at de SLET IKKE orker høre på det man siger....

Lige så snart de får forståelsen af at man ikke kan arbejde, så fyrer de lige 15 indlærte spørsgsmål af som de VED rammer den syge,, Hvordan kan du så passe dine børn, hvordan får i så noget at spise, hvordan kommer dine børn så til legeaftaler - hvem følger dem, hvordan kan du overskue børnepasningen hvis du ikke magter et arbejde, har dine børn også dine syge tendenser, trives dine børn godt i skole og/eller institution, hvad så når du er syg - børn opfanger jo hurtigt osv osv. Så i stedet for at gå efter bolden, så går de efter manden:eek:
Og i mit tilfælde siger de indirekte at børnene kan blive tvangsfjernet hvis jeg ikke kan arbejde, hvilket er psykisk terror som ikke holder vand i virkeligheden, men af og til har gjort mig pisse bange. Både læge og psykiater har beroliget mig og sagt, at mine psykiske lidelser ikke har en skid at gøre med mine kompetencer som Mor. Men kan de ryste én, så gør de det!! Og kan de knække én til at deltage i noget selvom man ikke kan overskue det, og konsekvenserne kan blive fatale, jamen så gør de også det!!!
DE SKYER INGEN MIDLER...

helenekr.

Jeg håber virkelig, at du får poienteret at det netop er hensynet til dine børn, som har første priotet. Hvorfor arbejde nødvendigvis, må komme i anden række.

vh popiae

Det kan du tro pia e larsen!
Og både min læge og min psykiater har pointeret kraftigt, at jeg sagtens kan passe mine børn og at 'alt er fryd og gammen' så længe jeg ikke stresses, presses ud i noget eller skal deltage i revalideringsmæssige foranstalter, som får mine psykoser til at opblomstre. Og at jeg kan holde mine sindslidelser i skak, ved at leve på rutiner og netværk, uden noget hængende over hovedet.

Og det er også helt korrekt, det er for ungernes skyld at jeg søger førtidspension! Alt er i den skønneste orden, lige indtil jobcentret begynder at trække på sig. Og når jeg bliver ladet i fred, så kører det hele som på kugleleje fordi jeg selv kan styre hvad jeg skal, og hvornår jeg skal det. Hvad jeg kan i dag, er ikke altid hvad jeg kan i morgen. Men så kan jeg jo bare lade være, og vente til jeg kan igen.

Men sagsbehandleren kan rigtig godt lide at vade rundt i det med børnene i sin iver for at finde kompetencer, hun kan 'veksle om' til kompetencer på arbejdsmarked. Og kan hun så også lige få mig presset op i hjørnet, jamen så har hun åbenbart en rigtig god dag.

børn /flexjob
 

hejsa...
jeg har også fået afvide at kan jeg magte og passe mine børn kunne jeg også arbejde...har i lang tid været under psykisk pres hos komunen pga jeg har det psykisk dårligt og har sagt til dem det går ud over mine børn jeg skulle sidde tude hver anden dag fordi komunen fandt på nye ting jeg skulle,nu er min datter kommet på efterskole pga jeg ik havde kræfter nok til kunne takle de teenager problemer hun havde/har..tog 8 mån før jeg kunne få den hjælp jeg skulle have så mig og min datter igen kan få det til fungere sammen..nu søger jeg så fleksjob og familieafd ville gerne prøve snakke med min sagbehandler da jeg mente det var vigtigt at det stod i min ressource profil at jeg havde svært ved magte familie livet herhjemme da jeg også har en søn på 4år men min sagsbehandler ville ikke tage hendes udtalelse med i profilen da hun fortalte at de var ligeglade ang man havde børn osv....forstår jeg bare ikke...da det er vigtigt for mig jeg kan beholde mine børn og kan jeg ikke hvis jeg skal arbejde 37 timer....men samtidig vigtigt for mig komme ud arbejde nogen timer da jeg har brug for komme ud og komme i gang

Hold da kæft hvor kan man blive arrig når man læser et indlæg eller to som dem her hvor kommunen lader forstå at man faktisk ikke er en god forældre hvis man er syg og som mener at alfa og omega er jobbet og børnene kommer i anden række netop det at have en familie er jo en del af at fungere i DK og derfor er der også hvis man læser i ressourceprofilen netop en rubrik om hvordan man fungere hjemme og netværk osv ...

Så prutteQ34 hvis din sagsbehandler syntes det er irrelevant hvordan du fungere derhjemme og hvordan det er med dine børn så skal du bede hende om at få det på skrift, for magen til arrogant og inkompetent bemærkning skal man lede længe efter hvad hulen bilder hun sig ind ...

Jeg kan kun anbefale dig at foreslå din sagsbehandler at hun læser den bog der hedder arbejdsevnevudering og som er lavet med henblik på at lave en ressourceprofil,..

Når hun udfylder de 12 punkter er der netop lagt meget vægt på de social ting og ikke mindst det socialenetværk ...

Kan man ikke få det til at hænge sammen hjemme så kan man heller ikke få det til at hænge sammen på arbejdet, de to ting hænger helt og aldeles sammen også for din sagsbehandler....

En sagsbehandler som hende ville være den type som jeg ville sige ...

GÅ ALDRIG TIL MØDE UDEN EN BISIDDER ELLER EN OPTAGER

at de truer syge med deres børn er helt og aldeles utilgiveligt og viser bare at her har de fundet den mest håre presseion af alle for alle os med børn ved godt at er der noget der kan få os til at holde vores kæft så er det hvis vi fornemmer at vores børn er i fare , eller vi er i fare for at miste dem.....

Derfor er det noget jeg vil holde på at vi alle som en må slå hårdt ned på med det samme, så kommer der en trussel af den art så er det at klage over det med det samme.

Din sagsbehandlers opgave er ikke at fortælle dig at du skal kunne arbejde og hvis du kan klare dine børn så kan du klare dit arbejde, din sagsbehandleres opgave er at finde ud af sammen med dig hvordan i får det hele til at gå op i en højre enhed...

det vil sige at der er love og regler for hvordan man kan hjælpe dig med børnene sådan at du kan beholde en relation til arbejdsmarkedet og det hvad enten det så er en hjemmehjælp til at gøre rent så du kan bruge de få ressoerucer der er tilbage på at få en god hverdag når du kommer fra arbejdet, eller det er en støttepædagog til at rende til rundbold med dit barn eller hvad det kan være...

jeg ved godt at en ting er hvad der står i loven en anden ting er hvad kommunen praktisere . men at true med børnene fordi man ikke kan arbejde den er fandeme for søgt .... :mad:

Tror også jeg vil sige - hvis sagsbehandleren ruller sig ud igen - at jeg er der for at snakke om arbejdsevne, og ikke forældrekompetencer. Min livsopgave er at få mine børn sikkert i havn, hvilket jeg gør bedst hvis jeg er ved mine fulde fem og ikke er stresset ud i noget usikkert. Det kan jo ikke nytte noget at vi alle sammen ryger ned med flaget, fordi kommunen synes jeg skal presses ud på arbejdsmarked. Jeg kan huske valgflæsket og ordene den gang Fogh skulle skulle vælges ,,VI går ind for at den enkelte har RET til selv at vælge, og at disse valg skal respekteres - vi går ind for den personlige frihed til selv at vælge''
De sætninger har jeg spekuleret MEGET over, men har aldrig fundet mening med dem.
Mine valg bliver overhørt, og min frihed er ikke eksisterende.

Det er som Hejdien skriver, enormt vigtigt for succes på arbejdsmarked, at baglandet er i orden!! Det er vigtigt man ikke har økonomiske vanskeligheder, det er vigtigt man har et godt og permanent sted at bo, det er vigtigt at netværket støtter op om en, det er vigtigt at børnene trives, det er vigtigt man har et realistisk overskud, det er vigtigt man har gejst og lyst til at indtræde på arbejdsmarked.

Så det nytter jo ikke sagsbehandlerne hidser en stemning op, ved at blive pisse sure hvis baglandet ikke holder vand og at de ikke kan grave ressourcer frem der ikke eksisterer.

Min familie støtter KUN op om en førtidspension, de vil ikke længere hjælpe mig hvis jeg forsøger med flere aktiveringer. De er trætte af at komme og hente mig rundt omkring på de forskellige centre fordi jeg pludselig får angst eller fordi jeg er blevet psykotisk. Min Mor er over 80 år og KAN IKKE mere, resten af familien VIL IKKE VÆRE MED MERE. Og jeg kan simpelthen ikke overskue at stå alene.
Omvendt vil de hellere end gerne stå tilrådighed når det gælder mine børns ve og vel, samt min trivsel i hverdagen på normale vilkår.

Jeg føler med dig PruttenQ34, det gør jeg virkelig.
Vores sager er ikke enkeltstående, jeg ved fra andre, at mange sagsbehandlere bliver SÅ frustreret når klienterne ikke har en brugbar arbejdsevne, at de beslutter sig for at gå efter børnene med henblik på at få 'skaffet dem af vejen' (kostskole, familiepleje, aflastningsfamilie) så klienten ikke længere har dét problem at kæmpe med, og får mere luft til at kunne udvilke sine arbejdsevner. Bagefter kan man få samkvem med ungerne når man har fået et lille job og er 'blevet mere normal' og går man yderligere op i timer, så kan børnene komme hjem og bo igen efter X antal måneder som selvforsørgende, eller delvist selvforsørgende.

Velkommen til velfærds Danmark!

Jeg tror at man skal tage trusler/underforstået hentydninger med et gran salt...

Jeg kender børn der vitterlig har brug for en anbringelse eller anden hjælp de kan intet få overhovdet, så jeg gad se den sagsbehandler der kunne gå til kommunalbestyrelsen og foreslå en anbringelse fordi mor/far er syg og ikke kan arbejde, det er tomme men meget ubehagelige trusler...

tænk på at den billigste anbringelse koster omkring 550.000 og den dyreste omkring 1,5 mil om året pr barn....

tror i så selv på at kommunen vil anbringe barnet fordi mor/far er syg ;)

nej vel.. men truslen er der og den er effektiv hvis man skal have folk til at makke ret desværre, derfor er det også så vigtigt at andre end en selv høre hvad der siges enten i form af bisidder eller optager...

man skal IKKE finde sig i alt, og er det børnene de begynder at gå efter for at få folk til at makke reet , så er grænsen i min verden nået...

Præcis! Men deres taktik virker i rigtig mange tilfælde, desværre. Der sidder rigtig mange der tænker, uha så må jeg sgu få besvist at jeg kan arbejde, så de ikke begynder at 'pille ved' børnenes forhold.

Jeg har altid tænkt, okay, de kan ikke fra jobcentret sidde og bestemme om ens børn kunne have gavn af kostskole eller familiepleje. Det er socialcentrets opgave! At de så kan formidle en kontakt eller lægge en 'anmeldelse' er en anden sag..
Tænker også tit, at de jo bare kan spørge i institutionerne hvordan børnene trives! For mit vedkommende ved jeg ungerne STOR trives, og at pædagogerne altid siger at de godt kan mærke at jeg går hjemme og har TID til børnene, og at de virker meget trygge og nyder godt af at jeg kan afleve dem senere, eller hente dem tidligere - eller helt kan holde en fridag med dem. De hviler i sig selv og er ustressede, modsat flere af de børn der bliver sendt derned før kl 7 og som ført bliver hentet kl 16.30 grundet forældrenes arbejde.

Og selvfølgelig har jeg pædagogerne med indover pga mine psykiske problemer. Jeg har fortalt dem hvorfor jeg måske ikke lige kan deltage i et evt forældremøde, eller hvorfor jeg ikke altid kan rumme en julefest - men andre gange udmærket kan. Og nu at jeg søger førtidspension. Det er også i min egen interesse at vide om børnene grundlæggende har det okay og kan begå sig socialt, knytte venskaber, klare konflikter osv. Mange sagsbehandlere tror man undlader at fortælle institutionerne om sine problemer, og at man går og hemmeligholder den slags informationer, for dem som kan hjælpe. Der har jeg altid lagt kortene på bordet.

Ja, der findes rigtig mange børn derude som kunne have gavn af at blive fjernet fra forældrene, men som ikke kan blive det 'fordi det ikke er grelt nok' selvom forældrene både er misbrugere, slår børnene eller tillader omsorgssvigt i lettere eller værre grader. Vi høre ofte om det.

Men jeg ville bestemt ikke have noget imod at få en kontanktperson oppe fra socialkontoret i mit liv. Også selvom jeg skulle få tilkendt førtidspensionen. Der har jo været perioder i mit liv hvor jeg har været alvorligt syg og hvor jeg godt kunne have brugt en skulder der ikke nødvendigvis tilhørte et familiemedlem. Så det vil jeg senere slå et slag for - hvis jeg er berettiget til en sådan. Jeg må jo erkende at jeg ikke vil være et særlig interessant emne for kommunen, hvis ført arbejdsevnen bliver vurderet som ikke-eksisterende. Hjælpen vil nok ikke stå i kø!!

børn /flexjob
 

hej igen

ja det er sindsygt de syntes åbentbart det er vigtigere jeg kommer ud arbejde 37 timer end have mine børn hjemme...jeg har så selv tigget og bedt komunen om min datter skulle på efterskole da vi skændes hverdag og blev meget værre efter jeg fik det mere psykisk dårligt med komunen og deres psykiske press med trækning i pengene osv..har flere gange grædt nede på komunen over jeg ikke kunne magte og syntes det var synd for mine børn de skulle opleve en hverdag med mig på den måde da de virkelig har kørt rundt med mig og smidt mig ondsvage ligegyldige steder hen hvor jeg så er blevet afskediget fra igen pga komunen sendte mig de forkerte steder hen,,,,,det tog 8 mån for komunen hjælpe mig med min datter og der var det kørt meget længere ud end det havde gjort hvis de havde hjulpet mig da jeg bedte om det....har sagt til dem det betyder utroligt meget for mig få hende hjem igen efter et år,,jeg har siddet snakket med familieafd og sagt om de ikke kunne se det ville være det bedste jeg fik et fleksjob så jeg også kunne passe og have overskud til mine børn derhjemme og det kan de godt se..og ville så snakke med sagbehandleren men som skrevet sagde hun at dem der skulle vurdere mig til fleks var totalt ligeglad med mine børn....jeg er ret sikker på jeg selv kunne have magtet min teenager datter hvis jeg havde overskud og komunen ik sad med min fremtid i deres hænder på den måde...føler man sådan svæver og slet ik kan nå jorden,har kæmpet og kæmpet med dem og orker snart ik mere...har selv måttet be om komme i arbejdsprøvning da jeg har hørt det hjælper i ens sag om søge fleks....alt den skiften jobvejleder og sagsbehandlere har gjort jeg ik fik oplyst og føler min sag er 100%fulgt op...nu har jeg så fået dem til få en helbredsattest fra læge og psykiater og har selv valgt komme i arbejdsprøvning i 1½ mån i august selvom jeg var lovet ik blive sendt flere steder hen ..jeg er ik så syg jeg kan springe en arbejdsprøvning over...men nu skal jeg starte med 20-25 timer om ugen...somme tider har jeg det jo fint nok et par dage og kan nok sagens hvis jeg tager mig meget sammen klare en hel arbejdsdag men så er jeg ikke den jeg skal være for mine børn når jeg kommer hjem....min søn skal have støtte i børnehaven og tror det pga alle de skænderier jeg har taget med min datter i et langt stk tid.....suk

pruttenQ34 ja det kan være lidt af en udfodring at have en teenager i huset oven i alt det andet :)

Hvis din sag ikke skrider frem og alt tager så lang tid , har du så overvejet at søge § 17 bare lige for at give dem et spark i gang...

Så vil de jo være nød til at tage stilling til noget i din sag og hvis/når det bliver afslag så kan du sende det videre til ankenævnet som forhåbentlig så vil sende det retur i hovedet på kommunen igen ? er det noget du har overvejet ?

Har du fået aktindsigt så du kan se hvad de skriver om dig (og om de har husket at skrive deres trusler om børn med ) ;)

Ellers ville jeg helt klart starte der hvis jeg var dig...

Har du nogen til at hjælpe dig (som bisidder og moralsk opbakning osv )

det lyder som om din kommune trækker din sag i langdrag det skal du ikke finde dig i ...

hejsa
hvad er §17??
jeg har fået aktindsigt.....stod intet om det med truslen om mine børn men stod en del andet der skulle rettes..!!
jeg kommer i arbejdsprøvning her i august..men forstår ik rigtigt hvordan de skal kunne se hvor mange timer jeg kan arbejde da det er psykisk og den måned jeg skal i prøvning kan jeg jo nok godt klare uden bryde sammen hvis jeg passer på...men er så nok også helt afkræftet når jeg kommer hjem..har det let med komme til græde når noget går mig i mod ..går til psykiater og får lykkepiller

§ 17 er ansøgning om førtidspension på baggrund af det der allerede står i sagen.

Og nej, de skriver sgu aldrig i sagen når de har været ondskabsfulde og har truet, muligvis fordi de ved det er dårlig stil der er i modtrid med reglementet.

Når min sagsbehandler har truet mig, så har det udelukkende været på baggrund af at fiske ressourcer frem, fordi hun i afmagt vil bevise overfor mig, at det også er ressourcer at kunne passe sine børn, at kunne lave mad, at kunne læse højt for sine børn, at kunne drage omsorg, klæde dem på, holde dem i stand, følge dem i institution osv.
Jeg kan så bare ikke lige se logikken i sammenligningen - de ting har jo ikke en skid med erhvervsliv og/eller en arbejdsprøvning at gøre. Andet end at job og arbejdsprøvning vil fratage mig disse sidste ressourcer for at kunne drage omsorg for mine børn, da jeg istedet vil udvikle en psykose og ikke vil kunne fungerer:confused::eek:

Problemet er ofte, at sagsbehandlere IKKE forstår psykiske lidelser. De opstiller nogle teser som for den psykisk syge kan være helt urealistiske, og som er i direkte modstrid med diagnoserne og anbefalingerne for, hvordan man skal tackles menneskeligt.
Og hvad værre er, at det er ikke alle kommuner der har en psykiatrisk lægekonsulent. Så de speciallægeerklæringer fra psykiatere, psykologer mf bliver vurderet af en læge der måske har slet ikke har kompetencerne, for det kan være svært for en læge der er vant til at stille diagnoser ang diskusprolaps, at skulle forholde sig til en psykiatrisk diagnose....for ikke at skrive umuligt!!

det var nøjagtig det samme min første jobvejleder der ik kendte mig overhoved, sagde til mig....hun sagde...kan du passe dine børn kan du også arbejde da det er et arbejde i sig selv at passe sine børn.....ydermere fik jeg afvide da jeg sagde jeg havde personlige problemer ...AT det havde ALLE....da jeg sagde jeg havde allergi og hæver op i hoved og i hænder ..sagde hun det var normalt næsten alle var allergiske ...hende selv kunne ik tåle birkes*......fik dog skiftet jobvejleder for hende her var for dum til mig...!!
den sidste jobvejleder jeg har haft troede ik på man kunne få fleksjob pga sociale problemer...og det mener jeg bare have læst et sted også spiller ind...

SELVFØLGELIG spiller sociale problemer ind!
Har man sociale problemer, så er man ofte ustabil og kan ikke stå tilrådighed i det omfang som ellers er påkrævet. Har man sociale problemer er sygefraværet større, man bryder måske hurtigere sammen, har måske sværere ved at få hverdagen til at hænge ordenligt sammen, kæmper med manglende energi, er i risikogruppen for at udvilke en depression, gå ned med stress osv osv osv..

Synes de hurtigt spidser én af med alt det der bøvl - de VIL SIMPELTHEN IKKE LYTTE. Det er som om der skal lig på bordet før de indser at de tackler problemerne forkert. Man kan sgu også tage for let på problemerne....

Og sikke noget fis med at alle har allergi. Pointen er jo, at når man har allergi, så kan man som oftetst ikke møde op på arbejde i den periode. Nogen har lette symptomer, andre rigtig slemme.

nemlig...og tusinde tak for svar.....fedt vide at det ik er mig men alle andre der også syntes de behandler en forkert..
havde tigget bedt dem om lade være køre psykisk på mig og trække mine penge....sidder alene med to børn---aligevel var jeg kørt helt derud hvor jeg sagde jeg ik kunne have børnene hjemme for det var synd de skulle mærke hele min dag var ødelagt så snart jeg fik breve fra komunen..
nu ermin ressource profil lavet men kan man ik snakke med dem om sætte det sociale ind også?? føler seriøst ik den sagsbehandler jeg havde da den blev lavet havde en skid forstand på reglerne om fleksjob...

Vi må have Hejdien på banen - hun er en ørn mht ressourceprofiler!
Jeg har aldrig haft en ressourceprofil, så jeg ved ikke ret meget om det, men jeg MENER da helt bestemt, at det sociale også skal indgå i en ressourceprofil??
Så vidt jeg ved, så skal ALT jo afdækkes, både det positive og det negative. Og sociale problemer ER jo barrierere!!!

(((( Hejdieeen )))) Hun finder nok vej herind på et tidspunkt.

Ja ja jeg løber he he ...

Huset fuld af kattekillinger og den sidste nye trend er at stjæle kontorstolen og så kan jeg altså ikke skrive (og så er der lige fødselsdag igen i morgen heldigvis den sidste frem til februar )

Men PruttenQ34 har du været inde og læse under nyttige link ang arbejdsevnevuderingen / ressourceprofilen,...

der står der faktiks hvordan en profil skal se ud , hvad formålet med den er og hvordan sagsbehandlerne skal hjælpe og udvise komminikationstalent og etik og moral ;)

men kort fortalt så er de tolv punkter for en ressourceprofil her ...




Du kan se at de 11 af de 12 punkter faktisk omhandler ting der IKKE har med helbredet at gøre , men som alle kan være med til at sætte barriere eller ressourcer op på hver sin måde , derfor er hvert og et meget vigtigtig for at få et samlet billede .-..


dit socialenetværk feks

Der er jo en himmelvid forskel på om du er enlig mor med tre små børn med hele din familie i Jylland, eller om du er gift med hele familien rundt omkring dig..

under socialt netværk ved jeg at mine egne børn er kommet ind, det har været ting som at jeg hurtigt bliver udtrætte så mister jeg min hukommelse og koncentration , jeg får ondt over det hele samt at mine ressourcer ligger i de tidlige timer når jeg er stået op og er rimlig frisk i hovedet...

da jeg i sin tid fik udarbejdet min ressourceprofil , var der problemer med det socialenetværk da jeg var nød til at flytte til lolland pga skimmelsvamp i min gamle bolig og da jeg så havde mistet den hjælp jeg evt kunne få i form af det socialenetværk så var det ekstremt vigtigt at jeg kunne være der helt og aldeles for mine børn ..

også under helbred er mine børn opført, der står der ting som at jeg på grund af min stress ikke kan arbejde for mange timer og at der skal tages hensyn til at jeg skal kunne passe mine unger og hjem når jeg kommer hjem , at det er vigtigt i forhold til min migræne at jeg får tid til at hvile mig en times tid når jeg kommer hjem og jeg derfor ikke kan arbejde for længe..

da det vil forværre min stress og dermed mine migræner hvis jeg render med en konstant dårlig samvittighed over for mine børn fordi jeg ikke magter hjemmet...

sagsbehandleren skal jo så prøve at finde en løsning for at løse op for den barriere .. da min så øjensynlig ligger i mit hovedet og i min stress så er det jo ikke lige nemt.

Men jeg kender da andre hvor løsningen har været hjemmehjælp, sådan at der ikke er rengøring når man kommer hjem men kun at tage sig af børn og mad...

men den er der godt nok ikke mange der får tilbudt ;)

men reelt var det sådan det skulle foregå... ressourceprofilen er jo netop for at finde ud af hvor dine stærke sider er og hvor dine barriere er og hvis der er barriere så skal man sammen finde en måde at få dem fjernet på og kan man ikke det, ja så er det en barriere i forhold til arbejdsmarkedet..

netop det at ressoruceprofilen er et værktøj hvor sagsbehandler og borger arbejder hen mod en fælles løsning og der er respekt og tiltro til borgerne er derfor enormt vigtigt , og jeg kan kun anbefale at læse bogen om arbejdsevne vurdering selv om den er enormt svær at komme igennem ..

du kan også læse den her tråd http://www.k10.dk/showthread.php?t=4708 d

der har Zuza sat nogen ind fra duhk og det kan være nogen rigtig gode læresætninger at tage med sig til møde med en sagsbehandler, insistere på at du bliver parts hørt , og skriver din socialrådgiver ikke nogen om dine børn så gør det selv ..

hvis hun ikke er enig i din udlægning så skal hun jo skrive hvorfor og hvad det er hun mener der er galt ...

håber du forstår hvad jeg mener (er lidt træt he he )ellers må du lige skrive så skal jeg prøve at uddybe det lidt mere i et lidt mere lyst øjeblik :D

Det kan ikke anbefales at du kæmper for at klare dig igennem arbejdsprøvning den ene måned. det kan gå ud over dig selv.
jeg har været så dum, at komme pligtopfyldende hver dag i min arbejdsprøvning. og at kæmpe mig igennem med store smerter og gener også bagefter i min fritid. jeg har sat mit forbrug af piller op igen, og her over 1 md efter er jeg fortsat mærket af flere gener og smerter end inden arbejdsprøvningen. desværre har jeg ikke haft min læge med indover, og nu viser det sig at man ikke bare kan tage mine egne ord og beskrivelser for gode varer. jeg ved sku ikke om de har tænkt sig at man skal rende til lægen hver dag i arbejdsprøvningen, for at han/hun kan se og beskrive hvordan man har det. det er jo ikke realistisk.
jeg forstår bedre nu bagefter, hvorfor jeg blev anbefalet at overdrive min sygdom og gå hjem hele tiden. men dum som jeg var tænkte jeg at det også bliver værdsat når man virkelig forsøger sig, og at være ærlig.
øvøv.

Huldra :kram:

jeg har gjort det samme som dig det var så i flere år :( 1996-2004
men min krop har sagt stop, det gjore den i 2004 med ned sadt kraft i arme og ben og nu er det sådanne at hvis jeg presser mig selv og bliver stesset så får jeg angstanfald :rolleyes: kroppen siger bare stop,

jeg siger ikke at man skal overdrive sin sygdom, men lyt til den og skid på hvad andre tinger og tror, når man siger fra og tager hjem

for det er det der er pisse svært at sige fra

jeg har altid været meget pligtopfyldende og har meget svært ved at sige fra
jeg har altid mødt lige meget hvor dårlig jeg har været :rolleyes:

jamen jeg vil da snakke med min sagsbehandler og få skrevet det med mine børn ind under det sociale....
mht til arbejdsprøvning håber jeg da jeg starter på de laveste timer først og så går op af i timer???
jeg har også tænkt meget på hvordan de ville kunne se jeg har det dårligt da man som huldra siger jo godt kan anstrenge sig den ene måned for gøre sit bedste..men det skal man så ikke kan jeg høre?? har fået konstateret dystymi af min psykiater dvs at jeg nogen dage har det psykisk dårligt og har let ved blive ked af det..har det svært ved at indordne mig og har det svært ved være sammen med andre(mange) mennesker,,, har det også utroligt svært ved at blive mig selv om morgenen så håber jeg får lov i min arbejdsprøvning at møde lidt senere?????
jeg er utrolig taknemmelig for alle jeres svar og råd.....10000 tak*

Tror du skal sige til din sagsbehandler, at du er indstillet på at arbejde og komme ud hver dag - og at du også glæder dig til det, men at du må være realistisk så du ikke ender med et nederlag, og at du derfor skal starte STILLE OG ROLIGT, med en senere mødetid og kun være der et par timer til at begynde på. Sig du lige skal vænne dig til sitautionen. Med tiden kan i så pille af tiden, eller lægge mere tid oven i, alt efter hvordan det går med den blide opstart. Få timer dagligt kan jo også have konsekvenser, men det er lettere at få styr på, end hvis man lægger hårdt ud med 5 timer dagligt og næsten på dag ét, føler at man er røget ud i noget der er dømt til at gå galt.

Meld ud på kommunen, sig fra. Opstil et realistisk arbejdsskema og fremvis det til sagsbehandleren, og sig, at det er det du MENER du ville kunne klare. Tiden kan måske være fra 10 til 12, eller 10 til 12.30...eller 13. Hvad du nu selv mener vil være realistisk.

min læge har i den helbredsundersøgelse komunen fik hende til lave....under behandlingsmulighed skrevet :
1)langvarrig terapi
2)fortsat medicinsk behandling af depresion
3)miljøterapi

og under funktionsevne skrevet:

1)har ikke tidligere haft nogen egentligtarbejdsfunktion
2)kan ik arbejde sammen med mange mennesker
3)kan næppe arbejde en hel dag af gangen

tror i så de kan finde på sige jeg skal flere år i behandlig og stadig hænge på kontanthjælp?????
min læge har sagt jeg skal i terapi og før man kan håbe på jeg får det nogenlunde normalt kan tage mange år men det har hun bare ik skrevet,kun at det er langvarrig terapi

Jeg synes at du lyder MEGET som en flekser, og jeg tror indirekte at din læge vil være enig!

Alt det din læge har skrevet, passer pænt meget på en flekjobber i første omgang, HVIS det hele så skrider, så KUNNE førtidspension måske være sagen.

Jeg synes du skulle forsøge at få gang i en sag om fleksjob og høre hos din sagsbehandler hvad hun siger til dét!

Hvad er det helt nøjagtigt du selv helst vil, hvis du selv kunne vælge på hylden??

hej søde helene*SS*

jamen jeg er igang med søge fleks...mangler bare en arbejdsprøvning og min psykiaters diagnose...som så vil være jeg har dystymi og det kan tage mange år komme ud af.....!!
jeg har snakket med min sagsbehandler og hun ville sørge for at det med mine problemer med mine børn kom med i profilen..
jeg har fået skrevet 10 steder jeg gerne ville kunne komme i arbejdsprøvning og hvilken klokkesæt jeg syntes var realistiske så nu venter jeg bare på jeg bliver tilkaldt til et møde...SSdu skal endnu engang have tak fordi du gider svare på alle mine spørgsmål..det er utroligt dejligt nogen gider tage sig tid til andre mennesker på den måde,det har ihvertsfald støttet mig rigtigt meget*SS*

min jobvejleder som dengang hjalp mig med få lavet en suveren ressource profil...kunne ikke klare arbejde som jobvejleder mere og blev forflyttet til omsorg og misbrug tror jeg nok da hun følte hun kunne gøre en større indsats der og at hun blev kørt psykisk ned ved sidde med mennesker hun aligevel ik kunne hjælpe og bare trådte på...hun var simpelthen så sød..og inden hun gav helt slip på mig fik hun så lavet den profil og gjorde jeg kunne få fri for komunen et år og sendte mig ned i et trænningscenter hvor jeg skal træne 3 gange om ugen i et helt år da hun kunne se jeg var ved bryde helt sammen af komunens psyksike pres....savner hende meget....

Ja, det er jo sørgeligt at man skal sidde og savne en sød og forstående sagsbehandler, fordi de er i undertal, og at det ikke bare er en selvfølge at man har en sød sagsbehandler.

Gennem mine 20 år på kontanthjælp, så har jeg kun haft ganske få sagsbehandlere der har været søde. Og når jeg skriver søde, så mener jeg måske i virkeligheden at de har været kompetente. Det har været sagsbehandlere der har mødt MIG hvor jeg nu engang var, og har reageret udfra det de mødte med omsorg, ekspertise og indblik. Uden at presse, true eller blive mugne, men istedet har taget mig i hånden og sagt ,,det skal sgu nok gå det hele'' og efterfølgende givet mig ro til at tænke mig lidt om. Hvor andre mere mente at en tænkepause var = en aktivering på umulige vilkår.

Jamen, så må du jo i gang med arbejdsprøvningen. Ressourceprofilen bliver nok færdiggjort når arbejdsprøvningen er færdig, og de kan danne sig et bedre billede af din hverdag med et job. Under arbejdsprøvningen kommer der jo mere matriale til ressourceprofilen, og hvor jeg forestiller mig at der netop kan komme mere vægt på de sociale områder. Nu skal du jo lige bevise din kunnen - eller mangel på samme, og din kontaktperson på stedet får jo et bedre indblik i hvordan du og din hverdag hænger sammen, og hvad det betyder for din arbejdsevne.

Men du LOVER at tage den med ro!! Endelig ikke noget med at bevise du kan alt muligt du reelt ikke kan. Arbejdsprøvningen skal afspejle DIG så meget som muligt. Så når du er dårlig - så melder du dig syg. Får du det skidt på stedet - så går du hjem. ENDELIG ikke noget med at nappe to panodil inden du møder op, du møder op som du er. Ligesom du heller ikke skal undertrykke dine frustrationer hvis du føler du skal være der for længe.
Mange begår den fejl, at de bliver der længere end de egentlig burde - for det kan jo være hyggeligt nok! Men når timerne så skal tælles sammen, så har de overskredet kvoten adskillige meter og ryger FLUKS lige ind på en forkert hylde som de i virkeligheden SLET IKKE magter og det virkelige deltidsarbejde eller fuldtids arbejde står og venter.
Der er SÅ mange der brænder sig på det arbejdsprøvning.

Det 'farlige' ved arbejdsprøvning er, at man ved man har løse tøjler. Man ved at man kan melde sig syg eller bare gå hjem. Friheden kan for mange betyde, at så bliver de sgu lidt længere og går og hygger sig med en god sludder, en kop kaffe og lettere arbejde. MEN TIMERNE TÆLLER, og timerne bliver vekslet ved kasse 1 til et reelt job ved kasse 2.
Og når man har et almindeligt arbejde på 25 timer - så er der altså ikke frie tøjler, hyggesnak og 'du går bare hjem' i baghånden. Så fanger bordet, og rigtig mange må bukke under og erkende at der er stor forskel på arbejdsprøvning og et reelt job!