K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang fleksjob (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=27)
-   -   Akvamarins vej til Fleksjob (https://www.k10.dk/showthread.php?t=30822)

Akvamarin 25-09-2014 19:21

Akvamarins vej til Fleksjob
 
Hej

Jeg er for tiden i aktivering hos anden aktør, hvor det er meningen jeg skal ud i en virksomhedspraktik/arbejdsprøvning for at afklare min arbejdsevne.

Mit eget mål for aktiveringen er at blive bevilliget fleksjob
(jeg har ansøgt om førtidspension og afventer svar fra Socialforvaltningen. Men da rehab teamet sagde at det ville jeg ikke få, idet jeg ikke har været i ressourceforløb, har min sagsbehandler tilbud mig et forløb til afklaring af min arbejdsevne. Det er det jeg er i gang med hos denne anden aktør).

Ud fra hvad jeg kan læse her på K10 kan jeg risikere at skulle gennem mange arbejdsprøvninger, før jeg bliver bevilliget et fleksjob. Jeg er bange for at jeg når at blive pensioneret, før jeg bliver bevilliget et fleksjob (er nu 58½ år og vil kunne gå på efterløn om 4 år, når jeg er 62½ - hvis altså jeg til den tid har et job eller er ledig som fleksjobber). Jeg har derfor foreslået min sagsbehandler, at jeg bliver afprøvet på et sted, hvor de er uddannet til at afprøve arbejdsevne. Altså sådan et værksted / reva center.

Jeg tænker at det er smartere og hurtigere at blive afklaret i forhold til det simpleste arbejde (som er hvad jeg formoder der kræves udført på et reva værksted). For kan man ikke klare det må de vel indstille til pension, og hvis man kan noget i den gade må de vel kunne indstille mig til et fleksjob ud fra det, jeg magter på sådan et værksted.

Det virker omsonst for mig at man bliver sendt ud i en virksomhed, hvor ens arbejdsevne bliver bedømt af ens leder og kollegaer. Det har jeg prøvet og havde en vældig flink leder, der ikke ville sige noget ondt om min arbejdsevne og roste mig til skyerne og konsulenten ikke troede på min fremstilling af forløbet. Og jobcenteret ikke mente de kunne beslutte noget ud fra den arbejdsprøvning. Så det forløb var rent spild af vores skattepenge!

Jeg tænker at jobcenteret igen og igen kan sende mig ud i en ny arbejdsprøvning, hvor der bliver lagt endnu et skånehensyn til listen. For så til sidst at ende på niveau med det, der skal udføres på sådan et reva værksted.

Hvorfor starter de ikke fra bunden med at tro man ingenting kan? Så kan det kun blive positivt at man kan mere end det.

Mit spørgsmål er:
Ved I om man kan få lov at blive arbejdsprøvet i et revacenter/værksted istedet for ude i en almindelig virksomhed? Eller har jeg ingenting at skulle have sagt om hvor og hvordan arbejdsprøvningen foregår?

mvh Akvamarin

stampe 25-09-2014 19:28

PS Er du i flekssystemet kan du ikke gå på efterløn men fleksydelse, hvis du har betalt til efterløn/fleksydelse. De to ydelser ligner hinanden, men er ikke identiske.

Akvamarin 25-09-2014 19:34

Ja det er rigtig det hedder fleksydelse når man er fleksjobber. Man skal stadig være medlem af en a-kasse for at være fleksydelse berettiget, ikke?

jjsonn 25-09-2014 19:38

det er kun folk der er meget syge eller har mange skånebehov der kommer på et reva center, min mand var der for et år siden, bageftefter ville kommunen have ham i en arbejdes prøvning i en virksomhed, selv om reva sagde under en time ugeligt.

siden da, er der intet sket i hans sag, han er 50 og har ingen indtægt

popiae 26-09-2014 00:33

Et reva-center er efter min mening eneste rigtige sted, når ens restarbejdsevne ligger forvendtligt under 50%.

Har du en fagforening, vil det være en god ide at få hjælp af disse, bl.a. til at gå med til div møder, samt skriv og fastholdelse af afklaringen.

Stil krav og fasthold, at det SKAL være en fyldelst gørende og bred afklaring der SKAL kunne bruges som grundlag for indstilling!

Akvamarin 29-09-2014 08:32

Tak for jeres svar. Jeg afventer svar fra sagsbehandleren om muligheden for at komme på Reva værksted.

mvh Akva

Akvamarin 07-10-2014 20:24

hej igen

Jeg læser og læser om fleksjob og forstår ikke rigtigt om man skal have været i et ressourceforløb for at blive tilbudt fleksjob.

I Vejledning om Fleksjob m.v. står der:

1.2. Krav om afklaring af borgerens arbejdsevne

Jobcenteret kan først give tilbud om fleksjob, når alle relevante tilbud samt andre foranstaltninger, herunder forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde personen i ordinær beskæftigelse.

Jobcenteret skal således se på alle lovgivningens muligheder for at hjælpe borgeren med at blive i stand til at arbejde gennem tilbud som behandling, aktive tilbud, omplacering, revalidering, ressourceforløb og andre foranstaltninger, inden der kan tages stilling til, om betingelserne for fleksjob er opfyldt.


Jeg skal i virksomhedspraktik 13 uger som del af jobafklaringsforløbet.

Tror I ikke det er nok? Skal jeg virkelig også gennem et ressourceforløb, før de bevilliger mig fleksjob? Hvis jobafklaringsforløb tager 2 år og ressourceforløb 5 år, så er jeg jo tæt på folkepensionen før de bevilliger fleksjob!

Så kan jeg måske ligeså godt kaste håndklædet i ringen nu og leve af min svagelighedspension. For jeg kommer ikke til at modtage ressourceforløbsydelse pga modregning i svagelighedspensionen.

sortepigen 07-10-2014 21:10

god aften.

Man SKAL ikke i ressourceforløb for at blive visiteret til fleks.

jeg blev i 2013 visiteret til fleks i 1 time 3 x om ugen, med massive skånebehov. og uden ressourceforøb inden.

så du kan sagtens blive visiteret til fleks uden res. forløb. det hele afhænger af hvad din arbejdsevne bliver vurderet til efter praktikken.

min arb.prøvning var i første omgang 8 uger og blev forlænget med 4, så 1 arb.prøvning var nok.

held og lykke
vh sortepigen

Akvamarin 08-10-2014 08:46

Citat:

Oprindeligt indsendt af sortepigen (Send 314616)
god aften.

Man SKAL ikke i ressourceforløb for at blive visiteret til fleks.

jeg blev i 2013 visiteret til fleks i 1 time 3 x om ugen, med massive skånebehov. og uden ressourceforøb inden.

så du kan sagtens blive visiteret til fleks uden res. forløb. det hele afhænger af hvad din arbejdsevne bliver vurderet til efter praktikken.

min arb.prøvning var i første omgang 8 uger og blev forlænget med 4, så 1 arb.prøvning var nok.

held og lykke
vh sortepigen

Tak sortepigen. Så er jeg lidt roligere. Starter i praktikken om 2 uger. På et mindre kontor med simple kontorassistent opgaver.

Akvamarin

Akvamarin 09-10-2014 14:55

Virksomhedspraktik og motion
 
Mens man er i virksomhedspraktik mhp vurdering af ens arbejdsevne er det så uhensigsmæssigt at fortsætte med at motionere?

Baggrunden er at jeg er kommet i gang med fitness 1-2 gange om ugen, gennem den anden aktør som jeg er i forløb hos. Og kan mærke det gør mig godt, men jeg er bange for om de lægger den tid jeg motionerer til min arbejdsevne.

Der er afsat 2 x 3 "anden aktørs timer" af til fitness her mens jeg venter på at komme i virksomhedspraktik.

For hvis det er sådan de gør, vil jeg stoppe med at gå til fitness.

Webmaster 09-10-2014 15:02

Personligt ville jeg nok stoppe med den motion....imens afprøvningen finder sted...

På den måde vil man kunne mere nøjagtigt finde ud af hvor meget man kan klare...

Akvamarin 09-10-2014 16:28

ja, skal nok ikke udfordrer skæbnen :)

popiae 10-10-2014 08:12

Det kommer an på om det er genoptræning.

hvis det er genoptræning, undre det mig, at du kommer i arbejdsprøvning, før genoptræning er afsluttet.,

Hvis det er vedligeholdende træning, som du skal fortsætte med, fremadrettet, er det jo vigtigt at der er plads til dette i evt job, fremadrettet.

VH Popiae

Akvamarin 10-10-2014 08:21

Citat:

Oprindeligt indsendt af popiae (Send 314810)
Det kommer an på om det er genoptræning.

hvis det er genoptræning, undre det mig, at du kommer i arbejdsprøvning, før genoptræning er afsluttet.,

Hvis det er vedligeholdende træning, som du skal fortsætte med, fremadrettet, er det jo vigtigt at der er plads til dette i evt job, fremadrettet.

VH Popiae

Det er aktivering. Jeg blev sendt til "anden aktør" mhp at komme i arbejdsprøvning. Indtil virksomhedspraktik stedet blev fundet kunne jeg deltage i diverse tilbud hos "anden aktøren", her i blandt fitness.

Det ville sandsynligvis være bedst for min sygdom, at jeg fortsatte med motion, da det faktisk er en af behandlingsformerne man anbefaler. Men jeg gjorde det jo ikke før jeg kom i det her tilbud og tvivler på at jeg af egen motivation kan blive ved, hvis jeg også skal arbejde.

Jeg spurgte jobkonsulenten ved "anden aktør" og hun sagde at hvis jeg ville fortsætte med fitness hos dem, mens jeg var i arbejdsprøvning, skulle hun ansøge jobcenteret om det. Så det blev vi enige om at droppe.

popiae 10-10-2014 09:11

Hvis der peges på, at du, som en del af din fremtidige behandling, for at få en bedre funktionsevne, er det jo noget du SKAL.
Ellers vil du jo have mulighed for forbedringer, hvilket betyder at du ikke kan endelig afklares.

VH Popiae

Akvamarin 10-10-2014 11:38

Tak Popiae.
Jeg må nok vende det med den psykiater, jeg er i behandling hos.

Akvamarin 10-10-2014 19:21

En anden ting jeg skal finde ud af er hvad jeg gør med mit knæ.
 
Jeg har sommeren over haft ondt i specielt det ene knæ. Jeg har gået til behandlinger hos fysioterapeut med laserlys, ultralyd, massage og træning. Da det ikke rigtigt har hjulpet er det lavet røntgen og ultralydsundersøgelse som viser at der er slidgigt, men ikke så meget at leddet skal udskiftes.
Ultralydsundersøgelsen viser også at menisken er beskadiget og min prak. læge har på opfordring fra fysioterapeuten henvist mig til vurdering hos ortopædkirurg. Fysioterapueten mener at det måske kan hjælpe at få fjernet den meniskdel der generer og få ryddet lidt op i knæet. Jeg har spurgt til efterforløb til sådan en operation og hun fortæller at da hun selv fik det gjort holdt hun sig i ro i 3 dage (en lang weekend) og så var hun tilbage i arbejde på fuld tid.

Jeg har nævnt for anden aktørs konsulenten at jeg går til behandlinger for ondt i knæet og vi har taget hensyn til det mht at praktikken ikke skulle være en hvor man skal stå meget og fandt så en praktik på et kontor. Konsulenten har ikke spurgt mere til knæproblemet og jeg har ikke bragt det mere på bane da jeg ikke har besluttet mig til hvad jeg videre gør med det. Knæet har ikke hindret mig i at deltage i fitness forløbet hos anden aktøren.

Jeg tænker det måske er bedst at vente med en menisk operation til efter arbejdsprøvningen. Jeg kan jo godt stå og gå, har bare lidt ondt men det skyldes nok også gigten og den slipper jeg jo ikke af med ved en menisk operation. Det er jo ikke sikkert at det går lige så hurtigt for mig at komme mig ovenpå en operation. Fysioterapeuten er jo i betydelig bedre fysisk form end jeg.

Jeg er lige nu på sygedagpenge og det lyder på sagsbehandleren som om det trækker ud med min førtidspensionssag, så jeg måske kan færdiggøre arbejdsprøvningen på sygedagpenge. Så jeg vil helst ikke skulle droppe ud af den arbejdsprøvning. Arbejdsprøvningen er planlagt til 13 uger.

Nogen der har nogle tanker om ovenstående eller erfaringer med at have en sekundær lidelse (sekundær til den jeg er langtidssygemeldt for).

popiae 11-10-2014 09:06

Det vil jo altid være den samlede situation, der skal begrunde, nedsættelsen af restarbejdsevnen, dog kun de varige lidelser, oa.

Feks skal en forkøelse jo heller ikke indgå.

VH Popiae

Akvamarin 11-10-2014 15:48

Forskellen på §32 og §42 i Lov om en aktiv beskæftigelse
 
Jeg er gennem at læse forskellige tråde her på K10 blevet opmærksom på at der er forskel på om man er i praktik efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §32 eller §42, men hvad er forskellen og hvad betyder det for fremtiden?

I den praktikaftale jeg har fået fremsendt til min kommende praktik står der under punktet
Formål:
Praktikken skal udvikle og/eller afklare den lediges faglige, sproglige og personlige kompetencer, samt afklare den lediges beskræftigelsesmål og/eller arbejdsevne, med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet.

Desuden står der under punktet Følgende elementer indgår i forhold til afklaring/afdæknings/optræning::
formålet er at beskrive mulige arbejdstimer i forhold til vurdering af, om det er muligt at indstille NN til fleksjob.

Lov om en aktiv besælftigelsesindsats
af 12. september 2014

§32 Stk. 3. Tilbuddet skal udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet og for personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, opkvalificering til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse.

§42 Stk. 3. Tilbuddet gives med henblik på at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål.

Mon min praktikaftale er en § 32 eller en §42? Jeg synes der er sætninger fra begge paragraffer i den. Og hvad forskel gør det?

Akvamarin 13-10-2014 12:53

Tror jeg forstår nu.
§ 32 er uddannelse og den slags og § 42 er afklaring af beskæftigelsesmål = arbejdsevne.

Så min praktik er en § 42.

Rigtigt?

Webmaster 13-10-2014 14:35

Jeps det lyder helt rigtigt..

Kiffer 13-10-2014 15:24

Sådan forstår jeg ikke 42 . Det er udvikling af arbejdsevnen. Det er ihvertfald det så står i min praktikkontrakt .

Hvis det så viser sig at de ikke kan udvikle arbejdsevnen sammenholdt med lægeligie udtalelser ja så kommer man for teamet . Det er ihvertfald sådan det er forgået hos mig .

Akvamarin 15-10-2014 11:45

Befordringsgodtgørelse
 
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
§82 Stk. 4. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, 7 og 11-14, har ret til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det samme gælder for personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, og som deltager i tilbud som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

Skal det forstås sådan at alle borgere på sygedagpenge (person omfattet af §2 nr5 i ovenstående) som er i en virksomhedspraktik mhp afklaring af arbejdsevnen er berettiget til fuld befordringsgodtgørelse?

Eller er det kun hvis udgiften til befordring er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne?

Webmaster 17-10-2014 14:17

Jeg læser det som at det kun er hvis det er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne at man kan få dækket den faktiske transportudgift.....hvis man skal afklares som revalidend som er det kapitel 6 i lov om en aktiv socialpolitik handler om

https://www.retsinformation.dk/Forms...id=140126#Kap6

Så det gælder ikke alle på sygedagpenge....kun hvis man deltager i tilbud der gives hvis man skal revalideres...

Akvamarin 17-10-2014 14:22

men hvorfor så ikke bare skrive

§82 Stk. 4. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, 7 og 11-14 ...............

istedet for §82 Stk. 4. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, 7 og 11-14 ............ og så skrive om nr. 5 i en særskilt sætning.

Webmaster 17-10-2014 14:25

Fordi personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, 7 og 11-14....ja de har denne ret hvis de bare bliver afklaret...også selvom de ikke skal revalideres...

Hvor i mod personer, der er omfattet af § 2, nr. 5 kun har denne ret hvis de skal revalideres...

Så man næsten ikke skrive den ind under det samme...

Akvamarin 17-10-2014 14:38

I Ansøgning om befordringsgodtgørelse (pdf) AB 421
(findes i denne samling af blanketter https://info.jobnet.dk/blanketter)
står der på side 1:

Du kan få bevilget hel dækning af dine transportudgifter, hvis
• Du har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og derfor har udgifter til transport ved deltagelse i tilbud bevilget af jobcenteret.
• Du modtager sygedagpenge og deltager i et tilbud som led i afklaring af din arbejdsevne.
Læs yderligere vejledning på side 3.

Side 3: Personer på sygedagpenge, som deltager i tilbud som led
i afklaringen af deres arbejdsevne, har også ret til godtgørelse
for den faktiske udgift til transport.

Webmaster 17-10-2014 15:26

Hmm jeg kan godt se at det står der...

Men jeg kan kun se at i loven står der at det kun er hvis man deltager i tilbud hvis man skal revalideres....

Der står jo klart at det er hvis §2 nr 5 deltager i tilbud efter kapitel 6 i lov om en aktiv socialpolitik at de kan få det dækket...og kapitel 6 i lov om en aktiv socialpolitik omhandler jo revalidering...

Men jeg kan da tage fejl...måske du skulle skrive til dem for at høre hvad der er rigtigt...

Hvis det var som du læser det på jobnet....ja så ville der jo ikke være nogen grund til at skulle nævne §2 nr 5 for sig selv...

Så jeg vil nærmere tro at det er jobnet der har skrevet det på en mærkelig måde end den måde loven skriver det...

Men det kunne være rart at få opklaret....

Akvamarin 17-10-2014 15:40

Jeg prøver at søge og melder tilbage :cool:

popiae 18-10-2014 09:17

Jeg fik dækket kørsel 100%, i min afklaringer, under §82 stk5.(idag er det stk 4).

VH Popiae

Akvamarin 25-10-2014 11:20

Peter, du skriver i en anden tråd idag:
Citat:

Oprindeligt indsendt af phhmw (Send 315591)

Før hed det: søge fleksjob, på det foreliggende grundlag.

Det kan du ikke mere, efter juli 2014.

Hilsen Peter ;)

Kunne man søge fleksjob på det foreliggende grundlag ligesom man kan søge førtidspension på 17.2 ? Hvilken paragraf var det man søgte fleksjob på?

Jeg spørger fordi jeg i januar 2013 mundligt søgte fleksjob da jeg var til møde med min sagsbehandler.

Akvamarin

Webmaster 25-10-2014 16:03

Det var lavet om i januar 2013...så du kan ikke bruge dette til noget...

Jeg kan ikke huske hvilken paragraf det var men ankestyrelsen og DUKH har begge haft skrevet at man kunne søge fleksjob på det foreliggende grundlag dengang...

Det kan man så ikke mere desværre....

Akvamarin 25-10-2014 16:16

OK så behøver jeg ikke tænke mere på det.

Akvamarin 12-12-2014 16:07

Rengøring hjemme
 
hej

Jeg er i virksomhedspraktik mhp. bevilling af fleksjob.

Jeg har slet ikke overskud til at få gjort rent hjemme. Talt med min praktikkonsulent/mentor om dette og vi har talt om forskellige løsninger. En af dem er at hyre en rengøringshjælp, men det kan jeg næsten ikke overskue heller. Både det at lukke en fremmed ind herhjemme og man er jo også nød til at gøre lidt orden for at vedkommende kan komme til at gøre rent!

Det går mig på at her ikke bliver gjort rent. Jeg er holdt op med at have besøg af venner og familie, da jeg ikke synes jeg kan være mit hjem bekendt.

Og konsulenten bliver ved at vende tilbage til løsningen med at betale sig fra rengøring.

Senest da vi taler om at det går ud over mit sociale liv. "Det er jo også et valg du må gøre. Hvad der er vigtigt, penge til rengøring eller besøg"!

Kommunen kan vel ikke kræve at jeg skal betale nogen hen ved 400 kr. i timen for at gøre rent?
Hvilket er hvad det koster at få et hjemmehjælpsrengøringsfirma til at komme og gøre rent.

Hvad gør I andre når I ikke har overskud til rengøring?


En træt Akvamarin

Webmaster 12-12-2014 17:53

Umiddelbart ville jeg tro at du er for mange timer i den virksomhedspratik....siden du ikke kan fungere derhjemme...og det skal man jo kunne...

Nej kommunen kan ikke forlange at du skal betale for det selv...

De bør enten hjælpe med det eller også sætte dine timer ned sådan at du kan fungere derhjemme...med hvad det indebærer....så du selv kan gøre rent..

Det vil jo kunne ødelægge mere end det gavner i helbredet hvis det betyder at man isolere sig socialt osv....

Spørgsmålet er om du er enlig...for hvis du ikke er ja så vil de forlange at den du bor sammen med klare det...

Jeg har ikke lige noget lovmæssigt backup i det jeg skriver...da der er flere ting man skal vide før man evt vil kunne finde noget...hvilken ydelse du er på....om du er enlig.....netværk...osv...

Men umiddelbart ville jeg mene at alle skal kunne fungere derhjemme....med de ting det så indebærer...selv om de er i praktik...

Jeg ved at førhen ja der skulle kommunen gå ind og hjælpe til med disse ting...altså hvis der var et problem....hvis det kunne betyde at personen så ville kunne yde mere i en afprøvning...

Det kunne både være med hjemmehjælp....aflastning med hensyn til børn osv osv...

Jeg ved ikke hvor meget de har fået lavet om på denne front...hvis noget....jeg har ikke rigtig ledt efter ændringer da jeg ikke har haft behov for at vide det...

Spørgsmålet er også om det er så meget anderledes kontra det at selv betale....hvis du har det sådan med at få fremmede folk ind i dit hjem...

Den afprøvning du er i nu...hvis det er med henblik på fleksjob....og et evt timeantal...ja det vil jo blive målt helt forkert....hvis du yder mere end du egentlig kan....i forhold til at kunne fungere ordentligt hjemme...

Nu ved jeg ikke hvor lang tid du endnu skal være i den praktik....om det kun er kort tid endnu....men ellers kunne du jo måske forsøge at søge skriftligt om hjemmehjælp.....altså forudsat at det vil kunne lade sig gøre...tænker på at de skal jo ind i dit hjem for at kunne gøre rent....

Jeg ved ikke om du er berettiget til hjemmehjælp...det kender jeg simpelthen ikke nok til dig og din sag til...

Er du ikke berettiget til det så ville jeg forsøge at få mit timeantal sat ned således at jeg igen ville kunne fungere ordentligt derhjemme....og selv kunne gøre rent...

Du vil også få en bedre og mere nøjagtig afprøvning i forhold til et fremtidig fleksjob...

BTW

Glemte at skrive at man godt kan søge om midlertidig hjemmehjælp....altså imens praktikken foregår...

Du bør dog forsøge at få nedsat dine timer før du søger denne....og inden du giver kommunen den grund til at du ikke kan klare feks rengøringen derhjemme...

sortepigen 12-12-2014 18:48

Jeg mener , ligesom Webmaster skriver, at der skal kigges på dit timetal, samt om der er /skal være fridage mellem dine dage i arb.prøvning.

jeg mener der ligeledes skal kigges på dine arbejdsfunktioner i praktikken, kan der justeres noget her? Bliver dine skånebehov overholdt?

jeg mener din sagsb. er helt galt på den , når denne udtaler sig om dit hjemlige funktionsniveau.

der skal være balance mellem hvad du kan præstere i en arbejdsprøvning, og hvilket overskud du har når du kommer hjem.

jeg udtaler mig på baggrund af egen erfaring med afklaring af arb.evne, men kan ikke henvise til noget lovg. om dette.

Husker du at skrive dagbog, både om din dag i praktikken, og hvad du laver kontra ikke laver når du kommer hjem, hvordan dit overskud er ? dette er vigtigt.

pas på dig, mange hilsner
sortepigen

Akvamarin 13-12-2014 13:35

Tak Web og Sortepigen

Jeg er enlig og på sygedagpenge. Min praktik kører på 8. uge og jeg er oppe på 4 timer 2 gange om ugen. Problemet startede helt fra begyndelsen hvor jeg var i praktik 2 timer 2 gange om ugen.

Måske hvis jeg gik ned på kun at være der en gang om ugen ville jeg kunne fungere bedre herhjemme? Det var faktisk også svært at overskue rengøring, da jeg slet ikke arbejdede. Men jeg fik lavet mad og havde besøg nogle gange om måneden.

Jobkonsulenten taler om at jeg skal op på 3 dage om ugen for at se om jeg kan arbejde flere dage. Det er ved at være klart at 4 timer om dagen er i overkanten af hvor meget jeg kan koncentrere mig og yde en arbejdsindsats. Så hun vil vist at jeg prøver 3 timer 3 dage om ugen. Og så tror jeg alt falder sammen om mig. Men måske er det nød til det? Det bliver jo en helt "Operationen var en succes, men patienten døde" situation.

Jeg har en 7 uger tilbage af praktikken, så ansøgning om midlertidlig hjemmehjælp kan vel næppe nå at gå igennem nu det også er jul.

Jeg kommer nok til at betale selv, men kan se på borger.dk's side om hjemmehjælp at borgeren maks skal betale kr. 125 i timen. Det er jo noget under de 400 jeg har set det koster private at få rengøring gennem firmaet.

Jeg tror jeg taler med min praktiserende læge. Måske han kan hjælpe mig fortælle jobcenteret at jeg ikke kan fungere i min dagligdag. Det kan han vel gøre via en LÆ 165, den er vel ikke kun til førtidspension. Og måske det ikke tager så lang tid at få en ansøgning om midlertidig hjemmehjælp igennem som jeg forestiller mig.

Jeg har søgt førtidspension på §17.2, den ligger i pensionsteamet. Jobcenteret mener ikke jeg vil få pension og har derfor iværksat arbejdsprøvning mhp fleks.

Og skriver udførlig dagbog alle ugens dage. Giver siderne til jobkonsulenten. Mon jeg også skal sende dem til sagsbehandleren i JC?

Akvamarin

østerbro 13-12-2014 14:36

Kære du, din konsulent er gale veje og taler somom du var en højt betalt karriere kvinde.

Du skal kunne fungere både derhjemme, socialt og i arbejdsprøvning, for sådan vil hverdagen være her efter.

Klag over det, hvid du hører sådanne urimligheder igen, protester over disse påstande for det er ikke god hjælp,
Husker du at skrive dagbog, så send kopier til jc regelmæssigt, så sb er orienteret om hvor slemt det står til i din hverdag under afprøvningen(i forhold til da du startede) og hvilken progression du kan fremtvinge.

Star 13-12-2014 15:24

Det er meget vigtigt at selv om man er i praktik,
Ikke glemmer dialogen med ens Sb. Og naturligvis
Også engang i mellem kontakter egen læge for at lægen
Kan følge med i hvordan det går med helbredet.


Jeg havde jævnligt kontakt til min Sb. Speciælt når der skete noget nyt
Ex. Forværrede smerter, nye opgaver, samtaler med egen læge,
Referat at opfølgningsmøderne med jobkonsulenten, eller hvem man
Nu har møderne med , så min Sb. Hele tiden var "opdateret"

Og ja jeg kan sagtens genkende mig selv, jeg prøvede ihærdigt
At blive ved med at presse mig selv, jeg kunne INTET
Når jeg kom hjem var umådeligt træt kunne ligge
Flere timer på sengen/sofaen ingen overskud og med flere smerter.


Tro mig det kan du ikke klare i længden, og det skal man hellere ikke
Når det begynder at blive uværdigt for dig selv, er der kun en
Der kan sige stop og det er dig.

popiae 14-12-2014 10:58

Du hverken kan eller skal have midlertidig hjemmehjælp/rengøring, fordi det skaber et forkert billed af din restarbejdsevne.

Hvis du derimod bliver bevilgiet varig hjælp til rengøring eller lign. vil det være ok.

Begrundelsen er at din restarbejdsevne, jo skal kunne give et realistisk billede af, hvad du kan på sigt, ikke kun her og nu!

DVS at de forhold der fremover er, som feks alm. husholdning, skal jo være noget du i et eller andet omfang har ressourcer til.
Selvsagt, når man har mistet arbejdsevne, mister man jo også på hjemmefronten, men alt med måde!

VH POpiae


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 18:42.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension