Hvordan er jeg stillet nu
 

Hej Alle :)

Jeg er sendt til anden aktør og på pairene fra jobkonsulenten står der: med henblik på motivation for at komme tilbage til arbejdsmarkdet.

Jeg er rasende over den måde det er formuleret på, for jeg mangler så sandelig ikke motivation, men kræfterne til arbejde!

Det skal lige siges, at jeg er visiteret i dec. 2008 med et fleksbevis på 12-15 timer pr. uge.
Men har gået ledig på ledighedsydelse og derfor var/blev jeg i nov/dec 2009 sendt i praktik, efter eget ønske på et plejehjem - jeg skulle aktivere samt smøre frokost - ingen fysiske belastninger og med mange opfyldte skånebehov. Jeg kunne magte 4-6 timers effektiv pr. uge. Ja det kunne jeg jo ikke engang, for livet på hjemmefronten hang slet ikke sammen.

Efter 5½ uge blev jeg stoppet af jobkonsulenten, der ikke kunne se formål med at lade mig forsætte og sendte min sag til vurdering hos en sagsbehandler.
Denne kunne ikke udfra den statusatt. hun indhentede hos egen læge, se at der var sket forværring i min tilstand og sendte mig derfor retur til jobkonsulenten. (der ligger meget mere i den historie, som kan læses i min blog, hvis man finder det interessant ;))


- Jobkonsulenten sendte mig så til denne anden aktør. Der skulle vi i de første 3 uger have gennemgået hvordan man laver cv og lære hvordan man søger jobs. ... Ja trummerumlen ---

Jeg fandt i 4. uge, selv et sted hvor jeg kunne være i praktik. Jeg er glad for at være der og der er søde kollegaer og chefen er helt ok.

Konsulenten fra anden aktør, synes det er fint det jeg præstere, til trods at jeg kun er der ca 2 timer pr. dag inklusive 3/4 pause, dvs. jeg kun er effektiv ca. 1 timer og 15 min. pr. dag. Han mødes kort med mig 1 x pr. uge.

Det svinger meget hvordan jeg har det når jeg kommer hjem. Nogle dage er jeg fuldstændig mast og andre dage, som i går f.eks. havde jeg lyst til endelig at få malet mit vinduesparti i stuen - det betaler jeg så i den grad prisen for i dag - men det var en "det har jeg lyst til opgave" - så prisen er vel ok, hvis man sætter det sådan op :cool: ja okay, det er måske ikke det smarteste at gøre midt i en praktik, men for pokker da, det er jo en del af det daglige liv, at man sommetider foretager sig ting, som kan påvirke ens helbred. Jeg synes det er møgforkert af mig, men på den anden side, så har jeg vel ret til at kunne lave sådanne ting? Eller hvad?? Jeg ved det ikke.

Men men det jeg så tænker på nu, det er med de timer jeg kan være effektiv, så er jeg jo tilbage på "for lidt timer til et fleksjob" og jeg vil med sandsynlighed blive sendt retur til sagsbehandleren.

Hun og jeg vi "klinger" ikke lige, som man kunne håbe og jeg har forhørt mig, men jeg kan ikke få en anden bare sådan på baggrund af min dårlige oplevelse med denne, da de er uddannet til at se objektivt på alle sager! hm... ikke så fedt, når jeg har minus!!! tillid til hende :mad:

Min læge er med inde over nu og opdatere fint i min journal. Han har bedt mig kontakte ham, både i tide og i utide, for at han kan hjælpe mig mest muligt. Jeg har ikke været hos ham siden okt 2009 - min fejl, men tænkte at det kunne være lige meget, da han jo hverken kunne gøre fra eller til for mig ang. mine smerter... men papire og journaler er vigtige og derfor SKAL man huske at lade sin læge følge op.. det er min fejl, ikke hans!

Ask har nu for anden gang, givet mig en midlertidig afgørelse på 40% på mit erhvervsevne tab, på grundlag af at kommunen sår tvivl om min rådighed til arbejdsmarkedet... Hvor mange gange kan de give midlertidige afgørelser? - ask genoptager min sag til nov. 2010...

Hvad sker der efter denne praktik periode?

Jeg har talt med konsulenten (fra anden aktør), fordi jeg nogle dage slet ikke kan overskue dagen og er blevet trist, har fået øget smerter og gener og slet ikke fungere. (også uden at have lavet "dumme ting" hjemme)

Andre dage, jeg ved ikke hvad der sker i mit hoved, men så tager f.... ved mig og jeg får lavet "det har jeg lyst til opgaver". Men konsulenten siger at jeg skal tage det stille og roligt. Har jeg behov for en dag eller to hjemme, så er det det jeg gør. - Han skal bare vide det og selvfølgelig chefen fra praktikstedet.

Jeg har udtrykt min bekymring hos ham for, at kommunen vil sige at jeg ikke forsøger godt nok, hvis jeg har flere dage hvor jeg ikke kommer pga. mit i forevejen lave timetal.

Han svarede at han forstod min bekymring, men jeg skulle passe på mig selv og han kan jo se at jeg virkelig forsøger, at jeg gør hvad jeg kan, at jeg ikke er umotiveret. Han vil bakke mig op, i det jeg vælger at gøre, så længe det er bedst for mig. - Flink mand, men skeptisk og mistroisk er jeg lidt alligevel...

Det er svært at beskrive... suk... og jeg synes det er lidt rodet dette her...

Hvor mange gange kan / må kommunen sende mig afsted? Nu er jeg jo sendt ud med henblik på motivation... kan det næste gang blive med henblik på afklaring? Eller? Kan kommunen sende mig ud med henblik på - hvad som helst - ?

Jeg er selv efterhånden kommet frem til at det mest fornuftige for mig og min familie vil være hvis jeg kunne få en fp.

De måneder jeg har været hjemme siden nov/dec 2009, der var jeg ved at finde fodfæste og kunne få dagene til at gå med acceptable smerter - nogle dage bedre end andre.

Nu er smerterne igen ved at få overtaget og jeg kan intet foretage mig hjemme, hvis jeg skal kunne passe et fleksjob. Det synes jeg ikke er rimeligt.

Hvad gør jeg? Afventer kommunes afgørelse - det bliver jeg jo nød til.
Kan jeg selv gøre noget?
Jeg har næste uge med i praktikken, ved så ikke hvad der skal ske - jeg skal evalueres men hvad der kommer ud af det og hvor meget eller lidt kommunen lytter til anden aktør, tjae...

Og jeg skriver dagbog mv. som konsulenten også har opfordret til, så vi har noget at gå ud fra.

Jeg ønsker mig en fp - jeg er kun 36 - men jeg orker snart ikke mere.

Jeg vil sikkert blive spurgt om hvad årsagen er til, at jeg ikke kan klare flere timer når nu mit fleksbevis siger 12-15 effektivt.

Sandheden er at jeg dengang, pressede mig selv al al for meget.
Sandhedenn er at jeg stadig troede på håbet om bedring - selv om lægerne sagde det var kronisk...
Sandheden er at jeg nu er blevet det klogere og ved at det aldrig bliver bedre.
Sandheden er at jeg nu ikke vil presse mig selv så meget, at jeg ikke kan være noget for min familie.
Sandheden er at jeg nu har indset at livet bør indeholde mere end smerte og job/penge.
Sandheden er at jeg har indset at, jeg mister min familie hvis jeg forsat presser mig selv så meget, at min familie må klare sig selv.
Sandheden er at uanset hvor meget jeg gerne vil arbejde, så magter jeg det ikke,
Sandheden er at jeg gerne vil forsøge at have et "normalt" liv, til trods for mit helbred.

Der er mange sandheder, og kan sikkert finde flere end dem jeg har skrevet her, men er det nok?

Sagsbehandleren sagde til mig at jeg jo bare kunne søge en fp via §17 - jeg kiggede på hende og sagde, men den vil jo ikke gå igennem - hun svarede Nej.
Sagsbehandleren sagde: 40 % erhvervsevnetab det lyder jo ikke som en fp..
Og det er denne sagsbehandler jeg ryger retur til :eek:

:kram:

puha det er ikke sjovt
har lige været møllen igennem angående FP
to ting der skal stå i dine lægepapir ingen behandlingsmuligheder og ubetydelige erhvervsevne
for der er vel ingen behandlingsmuligheder er, ellers havde du ikke været på flex.
så det er nok din erhvervsevne der er helt afgørende for FP
der er nemlig ingen grænse mellem pension og flex, men det er din kommune som vudere det
kender ikke til procenter.
men den siger vel i daglig tale 2/3 dele for en pension, så er 40 procent ikke nok.
Men sådan kan man vil ikke helt regne det ud
Men det er helt klart lægepapir du skal gå efter, der må ikke være nogen huller som siger du kan arbejde en smule.
så det kæmpe spørgsmål har du snakket med egen læge om FP?

Hej :)

Min egen læge siger at 40% ligger i "den dyre ende"..
Ja alle behandlings muligheder er udtømte...
Og jeg har papire fra en neurolog som bl.a. skriver noget i stil med kraftig forringelse af livskvalitet..

Håber på flere svar :kram:

Prøv lige at læse mit indlæg i den anden tråd du også selv er med i http://www.k10.dk/showpost.php?p=111552&postcount=11 og mon så ikke vi kan konstatere at kommunen nu får 65 % refusion til dig også selv om du kun klare to timer om dagen ?

Er din ressourceprofil opdateret ?
er alle lægepapir opdateret ?

Når du ryger tilbage til sagsbehandler så bed om en handleplan de må have en ide med det de gør og ellers må du i sidste instans anke de praktiker osv de sender dig i ...

problemet er som jeg ser det med hensyn til pension udfra det du har skrevet
kraftig forringelse af livskvalitet og de 40 procent skulle meget gerne oversættes til ubetydelige erhvervsevne.
ellers kan din egen læge nok heller ikke gøre så meget.
så kan godt se du ikke stå så godt i forhold til pension
men du siger dit helbred er blevet dårligere siden du fik tilkendt flex på 12-15 timer
det er det du skal have læge papir på og fra en nerolog.

Kommunen sender dig i aktivering. fordi
dine papir lyder ikke til pension med flex bevis på 12-15 timer
samt lægerne ikke bakker 100 procent op om en pension.
så aktivering cirkus kommer du ikke uden om, hvis du stadig vil beholde din ledighedsydelse.

så den eneste mulighed er som jeg ser det, at få en ny status fra en neolog og som kan dokumentere dit heldbred er blevet værre over tid

Hej og tak - begge to - indtil videre :kram:

Heidijen:
Jo de får sikkert 65 % på mig nu, men hvad betyder det for mig?
- ja jeg linkede det i dag til dig efter at have læst tråden, kan ikke helt huske hvad det handlede om nu... og ja det er ny russik for mig... fatter ikke lov sprog, bare helt almindelig dansk og så ønsker jeg at vide hvad det betyder for mig i min situation :)
Ja min rp er opdateret - det blev den efter sidste praktik og ask bad om aktindsigt...har kun min egen læge at opdatere til og han gør hvad han kan.
Hvad skal jeg være opmærksom på i denne handleplan?
Hvordan anke praktikker? - jeg forstår det ikke.. altså klage over at de igen sender mig i praktik (hvis det bliver sådan) eller hvad?

Og til MTVRV1:
Så ja, jeg ved ikke hvad, de 40 % og neurologens udtalelser gælder i forbindelse med en evt. fp - men det kan da ikke trække ned...
Ask oplyste min mand at de ikke kunne sætte den højere, førend kommunen havde afsluttet min sag med "sikkerhed" - altså kommunen sår jo selv tvivl om hvorvid jeg står til rådighed eller ej. Og mellem linerne forstod min mand at vi burde forvente at den blev højre... men alt er jo usikkert i denne verden, så jeg tror ikke på noget førend alle instandser har "stemplet og underskrevet"... altså førend der ligger en klar afgørelse. Og ask har klaget til borgmesteren over sagsbehandleren, fordi hun ikke besvarede deres breve.. så kemien er ikke hvad der kunne ønskes ...

Måske mine største fejl (tror og mener jeg) i min sag har været at jeg i 3 år der nu er gået, har været vildt opsat på at jeg skulle, koste hvad det koste ville, arbejde og under ingen omstændigheder ville på fp.
Nu er jeg jo kommet til den konklusion, hvor svært det end er for mig at indrømme og ikke mindst acceptere, at det alligevel nok er det mest rigtige og det eneste jeg kan leve med, hvis jeg skal kunne fungere som mor, kone, mig selv... ja som menneske.

Jeg er helt flad nu, jeg logger af og hviler mig og kommer på senere
:kram: til jer

du kan få et :kram:

Men husk og have din læge med hele tiden
så det var nok en god i idé lige og bestille en tid
dette system handler om dokumentation og ikke andet

Held og lykke

Hej Mb,

Velkommen til, jeg har ikke set dig før og kan ikke midt i mit indlæg se om du er ny :D

Jeg ser med det samme dig i mig, jeg var også den type, der bare kunne og skulle klare det hele. Det handlede jo bare om at bide det i sig og få tingene "klaret". Jeg var selv - efter eget ønske i 2 x 3 mdr. arbejdsprøvning med henblik på fleksjob, du er så åbenbart visiteret til samme, det blev jeg ikke og nu søger jeg i stedet ftp.

Var det ikke en idé at få din sagsbehandler med på en §18, det kan jo ikke nytte at du har det som du har det, bliver du ved bliver det om ikke andet værre. Det er jo meningen at du skal ud i et fleksjob på 12 - 15 timer men ville du kunne holde til det i årevis ??

Prøv nu at tænke lidt på dig selv og få rettet skuden om i den retning du selv finder er rigtigt, for det ved du jo inderst inde godt :(

Jeg håber det bedste for dig, vi er mange der glemmer at hjemme fronten også er et arbejde, men det er altså den vi må prioritere frem for alt.

Kh. EE

Hej - nu har jeg vist hvilet mig ;)

Til EE: jo jeg fandt denne fantastiske side i marts 2009. Men jeg er "her" i perioder, når jeg har brug for hjælp eller hvis jeg har lidt overskud og håber at jeg måske kan hjælpe en anden :)

EE du skriver bl.a.:
Var det ikke en idé at få din sagsbehandler med på en §18, det kan jo ikke nytte at du har det som du har det, bliver du ved bliver det om ikke andet værre. Det er jo meningen at du skal ud i et fleksjob på 12 - 15 timer men ville du kunne holde til det i årevis ??

Og til MTVRV1 du får da også lige et TAK og et :kram: retur :)

Mit svar: Min sagsbehandler og jeg har svært ved at kommunikere og som jeg skriver er der NUL tillid til hende fra min side. Jeg kan kun håbe at hun, når hun får min sag retur, er så proffesionel at hun kan ligge det gamle bag sig og se objektivit på min sag.
Denne gang er jeg også forberedt på at jeg skal sørge for at få opdateret min læge, så han kan skrive de nye oplysninger på den statusattest hun sikkert vil indhente igen.

jo jeg forsøger at tænke på mig selv og min familie nu. Det er bare svært når man altid har været aktiv og har "kunne det hele" og så acceptere det som det er nu.
I de gode perioder som der trods alt også heldigvis er, så glemmer jeg at tænke på konsekvenserne og bang, så ligger jeg med store smerter mv. og tænker øv et møg-liv, og får dystre mørke tanker og forbander den dag ulykken skete.

Min "plan", mine tanker må være for at en fp kan komme på tale:
Opdatere min læge - ofte.
Håbe at sagsbehandleren kan være objektiv
Håbe at sagsbehandleren sender mig til ny vurdering hos en god neurolog.

kan jeg gøre noget selv?

:kram:

Måske mine største fejl (tror og mener jeg) i min sag har været at jeg i 3 år der nu er gået, har været vildt opsat på at jeg skulle, koste hvad det koste ville, arbejde og under ingen omstændigheder ville på fp.
Nu er jeg jo kommet til den konklusion, hvor svært det end er for mig at indrømme og ikke mindst acceptere, at det alligevel nok er det mest rigtige og det eneste jeg kan leve med, hvis jeg skal kunne fungere som mor, kone, mig selv... ja som menneske

kan jeg gøre noget selv?


Kære Mwb,

Jeg har lige cuttet lidt i dine indlæg, da jeg ikke kan finde ud af at "double quote". Det aller bedste du selv kan gøre er, at vise hvad du kan, hvad du kan holde til og ikke kan holde til. Det er jo klart, at din sagsbehandler tror, at du kan klare meget mere end du reelt kan, når du til stadighed har vist at du kan "klare" 12 - 15 timer på et fleksjob.

Du bliver nødt til, at revidere din situation og finde ud af om det er det du vil. Du siger at du ind i mellem smerterne har dystre tanker mm. Det er klart fordi at du presser dig selv alt for hårdt. Du går jo ikke bare på arbejde og "holder ud", du er også på derhjemme. Jeg ved at man tænker, at man lige skal have en time på sofaen så er man klar, men som ugen skrider frem er det bare ikke nok og man ville håbe, at man bare boede alene på en øde ø, med en sofa så man kunne ligge i fred.

Jeg har været det ude hvor du er, det endte med et par dage på psykiatrisk skade stue og en banken tilbage i tiden hvad helbreddet angår.

Jeg kan ikke lige gennemskue din diagnose og hvad skal neurologen undersøge. Jeg forstår, at du har været ude for en ulykke, jeg føler med dig, men du er nødt til at drosle dine ambitioner omkring dine evner lidt ned, det er jo ikke normalt, at alt skal foregå i smerte, du skal jo også have det nogenlunde trods dit helbred.

Hvordan står det til med din afprøvning, er den afsluttet, afbrudt eller ?. Hvis den skal fortsættes, så er det med at få droslet ned til det niveau du kan klare og har det godt med. Hvis det kræver, at du skal have fri hveranden dag og kan være det max 1 time adgangen incl. 15 min. pause, jamen så er det det, uanset hvad andre siger.

Se reelt på hvad du kan og vis dette, så skal din sagsbehandler nok komme med, læge papirerne skal naturligvis også "hænge" sammen med dit helbred. Lad for guds skyld være med at presse dig selv. Du vil sikkert komme til det 100 gange endnu, men prøv af holde igen og stop "mens legen er god", dette vil din familie med garanti også sætte pris på.

Så det er det du selv kan gøre Mwb, så kommer resten af sig selv.

Kh. EE

Ps. nu så jeg lige det med afprøvningen at du har en uge med. Du er simpelthen nødt til at få kommunikeret ud at du ikke kan klare det dit fleksjob bevis "skriver" og at du har haft det rigtigt dårligt i den forgange afprøvning. Du troede at du kunne, men det kan du ikke. Kan du evt. få forlænget afprøvningen eller er det helt håbløst i forhold til dit helbred ? Hvad med din læge, har du ham/hende på banen ? Du er nødt til at stile mod ftp. Det handler ikke om alder, det handler om helbred.

Og endelig, lad være med at bebrejde dig selv, så vidt muligt. Jeg ved at man tænker, hvorfor gjorde jeg det og det og hvorfor mærkede jeg ikke efter og stoppede op, men sådan er det, sket er sket. Du er heldigvis på ledigheds ydelse, nu er det bare med at få rettet skuden op og dikteret mod ftp. Det vil du med garanti føle en lettelse over. Det skal ske via en §18 med din sagsbehandler i ryggen, så det bliver en lang og sej kamp, men du er nødt til at få kortene på bordet, dit helbred er måske også blevet værre siden din fleksjob afprøvning i 2008 og det må din sbér også kunne forstå. Læge papirerne, skal nok dokumentere overfor hende og lægekonsulenten at ftp. er vejen frem for dig. Held og lykke. Kh. EE

Hej :)

Og tak :)

:kram:

Flere spørgsmål...
 

Hej Alle.

Hvis nogen har læst min blog, så kan de læse at dette med denne praktik gik helt op i hat og briller.

Kort resume:

Jeg kontaktede konsulenten, da jeg ikke magtede mere pga. smerter. Han sagde jeg kunne blive hjemme de næste 3 uger for da havde han ferie.
Jeg blev så lettet, for jeg var/er helt mast.

Men ak, min jobkonsulent oplyste mig at det var en fejl at jeg var sendt på Refleks - som jeg troede var anden aktør - og derfor skulle stoppe på stedet under alle omstændigheder og sendes videre til en "rigtig" anden aktør.
Og desuden havde denne konsulent der havde givet mig fri, ikke overhovedet kompetance til dette.

Den lettelse, jeg psykisk fik, forsvandt som dug for solen.
Se denne kopi fra min blog:

Efter en snak, hvor hun selvfølgelig fik mig til at græde, ville hun lige vende sagen med en jobcenter leder.

Denne leder ringede tilbage til mig. For at forklare mig at jeg skulle tage anden aktør eller søge en §17, hvilket hun jo som jeg ved, de vil afvise.

Ingen pause ingenting.

Så ævlede hun om at jeg skulle have min læge på banen, for hvis der er så meget forværring som jeg siger, så må han jo kunne gøre noget.

NEJ... det kan han ikke og det er jo netop årsagen til at jeg ikke render hos ham i tide og i utide - men som jeg ved nu at jeg skal - jeg lære jo nyt hver dag!

Hun forsatte med at ævle om læge... Jeg spurgte: hved du egentlig hvad jeg fejler?
JA..! svarede damen.
Godt så hvad fejler jeg?
Fik ikke noget direkte svar.
Spurgte så igen ( denne gang lettere hysterisk)
Hvad fejler jeg så?
Svar: jo, det er jo en sammensurium af alt muligt...
Ok... var mit svar. Hvad er min diagnose så?
Damen svarede: Fibromyalgi!
NEJ NEJ jeg har piskesmæld samt følger af hjernerystelse!!

Så kan jeg ikke huske mere af den samtale og min mand, min dejlige dejlige mand, tog telefonen og talte videre med damen.
(kopi slut)

Resultatet blev at jeg med frivillig tvang, accepterede at blive sendt til anden aktør. Denne ringede og aftalte møde og dette møde blev så aflyst af ham og han vender så tilbage til mig efter sin ferie. Jeg spurgte ham om det var ok med jobcenteret og han svarede mig; de ved godt jeg skal på ferie!

Mine spørgsmål er så:

Hvis jeg ikke havde bedt om en pause fra praktikken, hvor længe mon så den fejl, havde forsat?
Og jeg forstår ikke det kan være en fejl, for sagsbehandleren nævnte allerede Refleks, da jeg blev sendt til hende efter at jobkonsulenten havde bedt hende vurdere mig, da hun stillede tvivl om min rådighed...!

Denne anden aktør, er sat til at finde et fleksjob til mig. Han spurgte mig rent faktisk pr. telefon om jeg selv havde nogle ideer. Mit svar lød nogenlunde således: Næ, jeg har ingen ideer, jeg har hele tiden sagt at jeg var villig til hvad som helst. Det jeg har prøvet indtil nu, har jeg ikke kunne holde til. Jeg har nu strakt armene i vejret, og lader det være helt op til dig/jer.

Jeg orker ikke mere. Min læge har ferie, min advokat har ferie, min jobkonsulent har ferie, anden aktør har ferie. Men mit hoved er ved at sprænges af spekulationer over min fremtidige situation. jeg kan ikke bare koble fra og have "ferie" også. Jeg stresser psykisk op og det forbedre ikke mine smerter og mine gener.

Jeg blev tidligere i det første indlæg spurgt om min rp var opdateret og jeg svarede ja. Nu efter nærmere eftertanke, så er jeg faktisk i tvivl.
For min jobkonsulent og sagsbehandler har da foretaget notater, men jeg har ikke skrevet under på den siden... jeg fik fleksbevis i dec. 08. Burde jeg ikke skulle godkende det igen?

Mine lægepapirer fra neurologer mv. er også tilbage fra dengang 2008. Nu er det kun egen læge, der har opdateringer. Hvem kan indhente nye? Skal der indhentes nye for en revurdering?

Jeg skal til den såkaldte "jobsamtale" hos jobkonsulenten d. 20/7. Her må jeg så bede om en handleplan.

Mon jeg kan bede Refleks om aktindsigt på det de har på mig i det forløb jeg trods alt har brugt omkring 8 uger på? selv om det var en fejl?

Jeg går ud fra at jeg blev revurderet da jeg blev sendt i praktik på plejehjemmet og så derfra sendt til sagsbehandleren.
Kan jeg bede om en ny revurdering? Hvordan ser jeg om jeg er revurderet?

Mon disse sidste 8 uger tæller nogen steder i deres behandling af min sag, når nu det var en fejl?

Jeg kan slet ikke overskue alle de § § og love der inden for området.
Jeg kan ikke huske hvad de betyder og når jeg læser det så forstår jeg ikke hvad der står. Det eneste jeg har nogenlunde styr på er forskellen på § 17 og § 18 :cool:

Håber nogen kan hjælpe lidt, så jeg kan få lidt ro i mit hoved med alle mine tanker og spørgsmål.

Og ja, jeg skal have en bisidder med d. 20/7. Og gerne en som har lidt styr på div. §§- jeg har lige printet nogle sider med nogle §§ som bl.s §74 §74a + b+c+d+e osv. i lov om aktiv socialpolitik. Jeg vil forsøge at gennemlæse indtil jeg forhåbentlig forstår. Håber det er relevant...

:kram: til jer alle fra mig

Jeg kan nok ikke besvare dine spørgsmål, men jeg vil gerne give dig et generelt godt råd.

Hver gang kommunen sender dig et nyt sted hen, så bed det "nye sted" om lov til at se hvad de har modtaget om dig.
På den måde kan man opdage evt. "fejl" tidligt i forløbet.

Prøv at undgå telefonisk kontakt, og ellers bed om at få div. ting på skrift, f.eks. aftaler om fri o.s.v.


"Resultatet blev at jeg med frivillig tvang, accepterede at blive sendt til anden aktør. Denne ringede og aftalte møde og dette møde blev så aflyst af ham og han vender så tilbage til mig efter sin ferie. Jeg spurgte ham om det var ok med jobcenteret og han svarede mig; de ved godt jeg skal på ferie!
"

Dette synes jeg du skal oplyse til kommunen/sagsbehandleren i en mail, så har du gjort hvad du kan.

Nogle kommuner gør først rp'en færdig (partshøring, underskrift o.s.v.) når der skal laves en afgørelse.

Det er en god idé at have en god kontakt til sin læge, og hvis du oplever nogen form for forværring i dine lidelser skal du kontakte ham, for din egen skyld.
Det kan komme dig til gavn, hvis kommunen indhenter en status-attest.

Jeg kan ikke se at der skulle være noget i vejen for at bede om akt-indsigt hos Refleks.

:kram: :kram: :kram:

Og lige et godt råd fra mig, bland aaaalllldrig din sagsbehandler ind i hvad du fejler og hvordan du har det. Han/hun er ikke specielt "uddannet" til at sætte sig her ind i. Du skal tænke på, at de er "raske" mennesker, forhåbentlig med noget empati, men diagnoser sætter de sig som sådan ikke ind i følelses mæssigt. De tænker i dokumentationer, dokumentationer og dokumentationer omkring den helbredsmæssige og arbejdsevne mæssige afklaring af dig.

Ved dog ikke lige hvordan du kommer ud af det fleks der, men tror, at hvis du får Hejdien på banen, så er hun måske en af dem der ved en del herom.;)

Kh. EE

Jeg synes det må være svært, at skille sagsbehandler og diagnoser helt fra hinanden.

Eks. er det sagsbehandleren der visiterer en videre til f.eks. anden aktør, og i den forbindelse er det vist helt almindeligt, at de oplyser om borgerens diagnose, og så er det da rart nok, at det er den korrekte diagnose der bliver oplyst.:p

det kan og skal man heller ikke.
men man skal holde sig fra og diskutere ens sygdom, med en sagsbehandler

en lægekonsulent er netop ansat til at oversætte ens sygdom og erhvervsevne udfra ens lægepapir til ens sagsbehandler.
holdt op i mod en arbejdsprøvning (i nogle tilfælde ikke nødvendig)
konklusion på disse vil danne grundlag for hvliken kasse man kommer i

Men at sidde og sige ja jeg har ondt her og der og alle vejene.
Nej det skal man holde sig fra. En sagsbehandler kan hverken hjælp eller har forstand på sygedomme.
selvom nogen desværre tror det og kommer med gode forslag til den sygemeldte.

Min sagsbehandler sagde mere eller mindre til mig at jeg kunne være nok så syg, det er papirerne der tæller. Derfor skal man ikke tage det så hårdt, hvis man ikke føler at ens sagsbehandler "føler med éen."

Kh. EE

Men hvordan forholder jeg mig når anden aktør kommer tilbage og leder og måske finder et job til mig på de 12-15 timer pr. uge mit fleksbevis siger og jeg måske igen ikke magter det?

Ja jeg skal have lægen med ind over osv. så han kan bakke mig op ,,, men hvis jeg nu ikke magter de mange timer, kan / må jeg så sige fra? Hvad sker der økonomisk?

Kan lægen give mig en lægeerklæring, som gør at det er ok at jeg har en periode hjemme som sygemeldt?

Jeg har nu været hjemme i over 14 dage, siden jeg valgte arbejdsprøvningen fra og jeg har stadig meget øgede smerter og flere gener end før arbejdsprøvningen.
Hvis jeg blev sendt ud lige nu, ville jeg knække og det synes jeg ikke er acceptabelt.?

Havde lige skrevet en hel masse ekstra spørgsmål, men det hele forsvandt da jeg lige skulle se side 1 arhgklk!

Hvis min plan lyder som følgende, er det så helt tosset? har jeg glemt noget? er der noget af det jeg skal undlade?

Min egen læge kommer fra ferie på mandag, oplyste den flinke sekretær. Jeg vil derfor køre ned og aflevere en brev til ham, om hvad der er sket og hvordan jeg har det.
I brevet vil jeg også ytre ønske om at blive sendt til en ny neurolog undersøgelse. Må det være en der har kigget på mig før? - jeg mener ellers kan man jo ikke skrive forværring på for så er der jo ikke noget sammelignings grundlag? eller er det bedst med en ny?
jeg kunne også godt tænke mig at få taget et par røngten billeder af nakken og øvre ryg. Da jeg synes mine smerter er blevet betydeligt værre i disse områder. Og der er kun, den dag ulykken skete, taget 2 billeder af nedre ryg, uden at der blev fundet noget.

Så vil jeg ringe til ham tirsdag morgen, så har han forhåbentlig haft tid til at læse mit brev- høre ham om hvad han kan hjælpe med, og så skal jeg jo til møde hos jobkonsulenten samme formiddag. Eller skal jeg vente med at ringe til ham til efter dette møde?
Jeg kan først få tid til samtale hos ham sent i august. Så jeg må indtil da nøjes med en akut-tid på 10 min. indtil da, hvis jeg / han har brug for at undersøge mig nærmere.

Jeg har svært ved at forstå at kommunen er til for mig/os. Jeg føler absolut ikke at det handler om andet end refusion fra staten - ud og afsted med mig. Jeg har ikke noget imod at arbejde, men det skal ikke være uden mål og med og det skal slet ikke være på bekostning af mit helbred. Så langt er jeg da kommet, men hvordan holder man det i hævd, når de gang på gang "truer" med at "så står du jo ikke til rådighed" og det ved vi jo alle hvad betyder. Og når man konfrontere dem med sætningen, så siger de; jamen det er jo min pligt at oplyse dig om dette!

Det kværner rundt inden i mit totalt forvirrede hoved og jeg kunne blive ved med at skrive. Men jeg stopper nu og håber på at nogen af jeg igen igen gider bruge jeres tid, på at besvare mine spørgsmål. TAK til jer og en masse :kram:

for at undgå ydeligere en arbejdsprøvning skal du have en læge til skrive det er uansvarligt eller andet ord for det. Men nu er du på flex og derved har du ikke lægepapir på en ubetydelige erhvervsevne.
så Ja tage god snak med dine læge omkring dine oplevelser omkring den arbejdsprøvning
har haft min egen på sidelinen hele vejen i gennem mit forløb og det er en rigtig god ting.
samt du skulle måske have nogle ydeligere undersøgelser omkring dit helbred
for selvom du på papiret kan arbejde 12-15 pr uge, er det langt fra sikkert det afspejler virkeligheden.
Så det bedste råd, tage kontankt til din læge med det samme

husk anden aktør og din sagsbehandler hører ikke på hvad du siger omkring dit heldbred
kun nogle få skånebehov i arbejdsprøvning
ellers kigger de udelukkede på dit flexbevis og hvad læger har skrevet.

jo og så lige een ting til...

jeg er massivt smertestillende dækket og mit behov ekstra smertestillende stiger når jeg er i arbejdsprøvning.
Der kan også være dage, udenfor en arb.pr., hvor jeg har behov for ekstra.

Men jobkonsulenten sagde engang til mig: det er ikke godt at spise smertestillende piller. På sigt risikere du at det ødelægger din krop.

Men sagsbh. sagde: hvis du får øgede smerter, må du jo spise nogle flere smertestillende piller.

Så tænker jeg og det er ren teori !!, for jeg ved at jeg slet ikke kan undvære mine smertestillende, hvis jeg skal kunne eksistere, men hvis jeg nu fik den "fikse ide" at jeg ikke længere ville spise smertestillende fordi jeg pludselig er blevet bange for hvad det gør ved min lever mv. , hvad så?

Må jeg egentlig nægte at spise smertestillende? - det er det eneste lægen kan tilbyde mig, i forsøg på at "styre" mine smerter...

Blot endnu en ekstra tanke... :kram:

Mawebbro
netop det vi skriver til dig alle sammen
får en tid hos din læge, det er kun gennem ham/hende du kan få hjælp hos i dette forløb
og glem alt om hvad din sagsbehandler eller jobkonsulenten siger omkring din sygdom.
De ved ingen ting om din sygdom og hvis de var uddannet smertelæge, var de nok ikke
ansat i kommunen.

Nu var det ang. smertestillende et rent teoretisk spørgsmål og jeg ville egentlig gerne vide hvad lovgivningen sagde ang. dette.

:kram:

Så vil der nok være en risiko for, at de mener du ikke er samarbejdsvillig.:eek:

Nu ved jeg ikke hvilke smertestillende du ta'r, men nogen er vist værre ved leveren end andre.

Drop Flinkeskolen og få det liv du fortjener.
 

Og det er så her, man, instinktivt, desværre kommer til at handle imod eget bedste - mennesket er generelt indstillet på, i enhver situation at yde sit optimale.

I de fleste arbejdsprøvninger, tests og lignende, vil klienten derfor automatisk gøre sit yderste og lidt til - altså presse sig selv OVER både fysiske og psykiske grænser, og dermed skide sig selv godt og grundigt i nakken!

Tag imod arbejdsprøvningen med kyshånd, og bevis så her DINE BEGRÆNSNINGER, som en understregning af dine egne og diverse fagfolks ( læger, terapeuter m.m.) tidligere udtalelser.

En arbejdsprøvning er det ultimativt dumme tidspunkt at spille helt/heltinde på, så læg den gode opdragelse væk, og knæk når du rammer din grænse.

Du/I skal ikke bevise en dyt andet, end at sandheden ER som den ER.

Glem alt om at " din belønning venter i himlen" - hvem F***** siger du kommer derhen? ;)