K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Enkeltydelse, FTP - tandlægehjælp... (https://www.k10.dk/showthread.php?t=17464)

Ninja 22-05-2011 10:19

Min kommune, Københavns, har sagt til mig, at egenbetalingen af tandlægeregningen er rådighedsbeløbet x 4, altså i dit tilfælde vil din egenbetaling max kunne blive 688 kr....her i København.

Jeg har stået på hovedet i regler og love, men når der er tale om tandlægebehandling, så er der en bunke skuffe regler som man IKKE kan få sort på hvidt. Og som åbenbart er forskellig fra kommunen til kommune.

Dog skal alt (igen-igen) kunne dokumenteres...

Da jeg har fået en hel bunke malis/pb'ere om brevet (folk vil rigtig gerne have en kopi), så har jeg tænkt mig -i stedet for at sende det til folk (da det koster for meget tid og penge), så jeg vil forsøge at gengive det her inde ved at skrive det af......
Så kan flest muligt også få noget ud af det...

Men jeg skal altså lige have gnedet søvnen ud af øjnene og have ordnet et par småting.

FrkNorden 22-05-2011 11:16

Ihhh Helene, hvor er det god læsning! ;)

Det er godt nok mange penge, så at du slet ikke skal tænke på noget som helst er jo helt fantastisk...

Eller jo.... Tænke på noget SKAL du jo.... Du skal desværre konfrontere din angst - men mon ikke det går LIDT lettere når økonomien er i orden på dette punkt...

Held og lykke med bisserne:kram:

Vovse 22-05-2011 11:18

Citat:

Oprindeligt indsendt af helenekr (Send 163772)
Jeg har stået på hovedet i regler og love, men når der er tale om tandlægebehandling, så er der en bunke skuffe regler som man IKKE kan få sort på hvidt. Og som åbenbart er forskellig fra kommunen til kommune.

Det er jo netop det der er problemet, at det hver gang er en individuel vurdering, som kommunerne skal lave.

Men min tanke var, at hvis nu jeg (eller en anden), inden for det nærmeste års tid stod i en situation, der ligner din, og får en helt anden vurdering fra sin kommune, så kan man gå videre med den til socialminister, medier m.m. med spørgsmål om, om det er rimeligt, at der i et lille land, som Danmark, er stor forskel på hvad man kan få hjælp til.

M.h.t. at sende dokumentet i et brev, så sender jeg gerne 2 frimærker til dig, til dækning af porto og kopi.
Er der ikke noget med, at frimærker kan bruges som betaling, eller kan man evt. få penge for dem på posthuset?

I så fald ku' du jo forlange, at dem der vil have dit brev tilsendt, de sender lige 2 frimærker.:)

Havde 20-kronerne stadig været sedler havde det været nemt lige at smide en 20'er i en kuvert til dig.

Ninja 22-05-2011 12:28

Jo, men som jeg skrev i går, så skal hele molevitten afleveres hos tandlægen i morgen, så jeg har ikke så meget tid til at kopiere....jeg har talt at der er 16 der er interesseret i en kopi, så jeg tror det vil være meget lettere at gengive det herinde. Der er jo en masse kriterier og §§ som jeg er sikker på folk ville kunne bruge i deres egne ansøgninger. Navnligt som back-up, hvis de skulle få afslag.......

§§ er jo heldigvis ens over hele landet, så det er med dem i hånden man skal fægte videre.....

Ninja 22-05-2011 12:32

Citat:

Oprindeligt indsendt af FrkNorden (Send 163786)
Ihhh Helene, hvor er det god læsning! ;)

Det er godt nok mange penge, så at du slet ikke skal tænke på noget som helst er jo helt fantastisk...

Eller jo.... Tænke på noget SKAL du jo.... Du skal desværre konfrontere din angst - men mon ikke det går LIDT lettere når økonomien er i orden på dette punkt...

Held og lykke med bisserne:kram:

Ja, jeg er også helt svedt ved tanken om alt det der nu skal ske, og behandlingen SKAL være påbegyndt inden for 60 dage, så jeg kan jo godt regne ud at jeg skal bruge sommeren i tandlægestolen - og jeg er RÆDSELSSLAGENDE!!!

Heldigvis er min nye tandlæge rigtig sød og forstående, og hun siger vi bare tager det stille og roligt og eksperimenterer lidt med bedøvelserne, så jeg bliver bedøvet mindst muligt. Jeg har forklaret at jeg hellere vil have lidt ondt, end ikke at kunne mærke noget. Så det er den blanding hun skal finde frem til:D

Vibbe 22-05-2011 12:50

Hejsa Helene .... Jeg er jo igang med den helt store genopretningsplan i min mund - og med hensyn til bedøvelse så har min tandlæge valgt en helt ny måde at bedøve på - et eller andet fransk patent hvor man bedøver i knoglen og ikke i nerverne !!! Og det er absolut at foretrække i min situation - da mine nervebaner jo opfører sig totalt mærkeligt ! Men den bedøvelse mærkes knap nok når den gives - og jeg har absolut ingen smerter eller bivirkninger af det !
Pøj pøj med det hele
KH
Vibbe

Ninja 22-05-2011 13:10

Begrundelsen

Ved behandling af en ansøgning om hjælp til betaling af udgifter til tandbehandling efter Aktivlovens § 82 skal der foretages 2 vurderinger:
- en vurdering af selve behandlingsbehovet, dvs om der er tale om en nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet behandling,og
- en vurdering af ansøgerens og en eventuelle ægtefælles økonomiske forhold,dvs. om pågældende helt eller delvist har råd til at betale udgiften til tandbehandlingen.

Om tandbehandlingen
Der er foretaget en vurdering af den tandbehandling, der fremgår af behandlingsoverslaget fra din tandlæge.

(og så kommer der alt det der skal laves)

Tandbehandlingen der er anført af din tandlæge, vurderes at være nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet.

Om de økonomiske forhold

Efter aktivlovens § 82 kan kommunen yde hjælp til betaling af udgifter til tandbehandling, hvis samtlige 3 betingelser er opfyldt:

- udgiften ikke kan dækkes efter anden lovgiving.

- ansøgeren og ægtefællen ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften, og
- behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.

Afgørelse

Der er ved afgørelsen indgået oplysninger om den ansøgte tandbehandling og de økonomiske forhold. Det er på grundlag af disse oplysninger vurderet, at tandbehandlingen er nødvendig og velbegrundet, men at du ikke er økonomisk i stand til at betale nogen del af denne behandlig.

(og så kommer udregningerne, som jeg har anført tidlige).

Afslutningsvis står der:

Der kan ikke ydes hjælp til betaling af den del af tandlægeudgiften som dækkes af en privat forsikring, herunder Sygesikringen Danmark.

Der kan endvidere kun undtagelsesvist ydes hjælp til udgifter til behandling, uden for det offentlige behandlingssystem. Det forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er lægeligt velbegrundet.

Sagsfremstilling

Der er ved behandlingen af din ansøgning om hjælp til betaling af tandbehandling indgået følgende oplysninger:

- oplysningerne i det modtagne ansøgningsskema om enkeltydelser, herunder om de faste månedlige indtægter og udgifter som om evt formueforhold

- oplysningerne om tandbehandling i det modtagne behandlingsoverslag af 0604 fra din tandlæge XXXXXX

- oplysninger indhentet fra kommunens tandlægekonsulent, der har foretaget en tandlægefaglig vurdering af, om behandlingen kan anses for at være nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet.

Praktiske oplysninger

Der er vedlagt følgende dokumenter du skal tage med til din tandlæge:

1 Bevillingstilsagnet om hjælp efter Aktivlovens § 82

2 Tandlægens behandlingsoverslag

3 Tandlægekortet

(De tre ting udgør så hele brevet!) og så kommer der en klagevejledning.

Og så er der tandlægens prisoverslag.

Og så kommer der hele regnestykket omkring vejledene rådighedssats.

Enlig 3920 kr - tror jeg kom til at skrive 3950.
1000 kr pr barn, dog 800 kr for den ældste.

Pyyyha, det var en ordenlig omgang at gengive.

Beregningen for ansøgningen er i henhold til LAS §§ 81 0g 82

Så står der udgifter - indtægter, der sammen giver et minus på 201 kr.

Ninja 22-05-2011 13:38

Citat:

Oprindeligt indsendt af Vibbe (Send 163807)
Hejsa Helene .... Jeg er jo igang med den helt store genopretningsplan i min mund - og med hensyn til bedøvelse så har min tandlæge valgt en helt ny måde at bedøve på - et eller andet fransk patent hvor man bedøver i knoglen og ikke i nerverne !!! Og det er absolut at foretrække i min situation - da mine nervebaner jo opfører sig totalt mærkeligt ! Men den bedøvelse mærkes knap nok når den gives - og jeg har absolut ingen smerter eller bivirkninger af det !
Pøj pøj med det hele
KH
Vibbe

Jamen hvordan virker den bedøvelse i praksis - slipper man så for at være bedøvet i næsen, tungen, halsen og halvdelen af øret??:D:D

Vibbe 22-05-2011 14:10

Det er lidt svært at forklare - jeg prøver lige :
Det er absolut en helt anden form for "bedøvelses-oplevelse" og der er ingen "sovende fornemmelse" i hverken læbe / næse eller kinder bagefter ! Selve injektionen af bedøvelsen mærkes nærmest ikke og virkningstiden er i mit tilfælde væsentlig længere end ved en normal trigeminusbedøvelse ! - og jeg har ingen eftervirkninger overhovedet af selve bedøvelsen ( hvor jeg med trigeminusbedøvelsen har både spændinger i tandkødet - næseblod - 72 timers sovende kind / læber .... )

Ninja 22-05-2011 14:20

Orv, det må jeg spørge min tandlæge om hun kan finde ud af, det lyder jo helt genialt....hun snakkede noget om at hun kunne bedøve langs tænderne, så jeg undgik det der bedøvede fjæs efterfølgende, måske er det dét hun mener!?

Uha, der er håb forude:D

Og sikke da også nogle grimme reaktioner du har af bedøvelse:eek:


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 12:30.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension