K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=90)
-   -   Arbejdsprøvning for anden gang (https://www.k10.dk/showthread.php?t=33235)

Pip 15-02-2016 16:26

Ok det er noget skidt, jobcentret skal jo sørge for at lave en aftale hvor dine skånehensyn er med. Har du en lægebeskrivelse af skånehensyn, og var der slet ikke tale om det i forbindelse med praktik. Alternativt må der indlægges pauser i praktikken. X minutters arbejde og x minutters pause..

Abdul 15-02-2016 17:08

Konsulenter er godt klar over mine skånebehov. Jeg må ikke bære mere end 5 kg. Men i pakkerne af supermarkeden er ikke mindre end 15 kg. De har ikke andre opgave. Hvis jeg kontakte jobcentret, vil de afbryde praktik. Det hjælper heller ikke.
Jeg har allerede meget smerte i hofter og ryggen

Jetted 15-02-2016 17:16

På et tidspunkt var jeg i en jobpraktik som ikke overholdt mine skånebehov.

Jeg fik at vide herinde, at hvis man efterfølgende ville ændre jobpraktikken til en jobprøvning ville den ikke kunne bruges til noget, fordi den ikke overholdt mine skånebehov.

Inden jeg fik den oplysning troede jeg ellers at jeg gjorde mig selv en tjeneste ved at holde ud (trods store smerter konstant) derefter pressede jeg på for at stoppe og det lykkedes.

Abdul 15-02-2016 17:31

Min konsulenter fra ressourcecenter vil ikke presse mig. Hvis jeg klager. vil de afbryde praktikken, Og det vil tage mange måned at finde en anden praktil.
Det er utrolig svært at finde en praktik der kan opfylde mine skånebehov.
Jeg prøver at holde ud men det er gået kun en uge

Gana 15-02-2016 20:36

Abdul STOP - denne praktik vil IKKE kunne vise din arbejdsevne når dine skånebehov er opfyldt og kan dermed IKKE bruges i dit videre forløb.

Få fat i din jobkonsulent, og få jobkonsulenten ud på arbejdspladsen og SAMMEN med dig og leder skal I så finde ud af om der på nogen måde kan laves en praktik til dig på det sted, der OPFYLDER alle dine skånebehov.

Men det er vigtigt at du får jobkonsulenten ud for at afklare dette med lederen (chefen), og her er det at du skal bide dig i tungen og ikke være så selvstændig og "kan selv" - selvom du helt klart selv ved og kan tage denne snak med lederen (chefen).

MEN det er jobkonsulentens job og du SKAL lade ham gøre det. Han skal efterfølgende lave en afmelding af din praktik og der begrunde hvis den bliver afbrudt før tid. Denne afmelding bliver en del af din "sag" og kan blive vigtig for dig senere. (Her tænker jeg meget senere, feks når du er blevet tildelt fleksjob og stævner kommunen eller lægger sag an for smøl i din sag!).

Nogle gange handler det også om at jobkonsulent ikke har informeret arbejdsgiver ordentligt om skånehensyn og nogle arbejdsgivere VIL rigtig gerne gøre rigtig meget for at fortsætte en praktik på andre vilkår end de tænkte til at begynde med.

Det er møgtrist og sindssygt meget øv at det er så bøvlet for dig, men du kommer ingen vegne med en praktik der ikke overholder dine skånehensyn, kun tættere på sygedagpengestop!

Og undskyld - du bestemmer naturligvis 100% selv hvad du gør og vil, men jeg synes du skal få den jobkonsulent ud NU.

Pas på dig selv :)

Vovse 15-02-2016 22:29

Jeg kan frygte, at hvis du fortsætter i praktikken, og senere siger noget om, at dine skånehensyn ikke blev respekteret i denne praktik, så vil kommunen have dig i en ny praktik.

Så er det nok klogere, at du siger stop nu.

Abdul 16-02-2016 00:10

Jobcenter har overgivet afklaring opgaver til ressource center. Der er ikke nogen skurke i forløbet. Arbejdsgiver har ikke andre opgave. Socialkonsulent tvinger mig ikke til at fortsætte. De kan ikke forbedre forhold men de vil afbryde uden at give mig skyld. Problemet er mit. Andre Pip, Akvarmin, Gana alle har bemærket og jeg udmærket klar over, at det vil tage mange måneder før de finder en praktik der passer mig. I mellemtiden udløber min sygedagpenge. Hvis jeg holder ud i 3 måneder så har jeg bestået.
Gana har ret. Vovse har det også. Hvis jeg ikke kan holder ud, så er det bedst at stoppe nu. Hjælper det ved sygemelding i stedet for at stoppe? Læge vil bakke mig op

popiae 16-02-2016 10:12

Da du jo skal afklares hvilken restarbejdsevne du har, kan denne selvsagt IKKE vise et retvisende billede, hvis dine skånebehov IKKE overholdes.

Det betyder at du IKKE PT bliver afklaret, men blot får tiden til at gå!

Dine sygedagpenge KAN forlænges hvis du mangler afklaring!

Din jobkonsulent er ANSVARLIG for at dette kommer til at foregå på ordentlig og forsvarlig vis. Jobkonsulenten har til opgave at finde et sted det kan lade sig gøre!(Det får de løn for!

Det er IKKE din opgave eller ansvar, men du betaler en meget høj pris, hvis dette ikke tilgodeses!
Du kan miste sygedagpengen, og havne på kontanthjælp, fremfor evt tildeling af fleks eller andet!

Det kan også være at du sagtens kan klarer at løfte tunge varer??(Det gør du jo nu).

VH Popiae

Vovse 16-02-2016 10:46

Citat:

Oprindeligt indsendt af Abdul (Send 338373)
Hjælper det ved sygemelding i stedet for at stoppe?

Jeg mener ikke, at du skal sygemelde dig, men du skal heller ikke bare stoppe.

Du skal kontakte din jobkonsulent og fortælle, at arbejds-opgaverne ikke respekterer dine skånehensyn.

Hvis din konsulent ikke er ansat på kommunen, så mener jeg, at det er en god idé også, at skrive til din sagsbehandler, at den nuværende praktik heller ikke respekterer dine skånehensyn.

Jeg mener det er vigtigt, at gøre sagsbehandler (og andre på kommunen som har med din sag at gøre), opmærksomme på, at tingene ikke bliver gjort ordentligt. Og derfor bør du sørge for, at kommunen får det på skrift.

Abdul 16-02-2016 15:49

Sygedagpenge kan ikke forlænges udover 69 uger.
Lige før starten af praktik, har jeg haft et rundbord møder med sagsbehandler og socialkonsulent. De har bemærket, at flere praktikker blev afbrudt uden jeg havde skyld i disse. De kan bruge tidligere forsøger i samlet afklaring. De er overbevist om afklaring bliver færdig når praktikken er gennemført. De vil ikke sender mig til kontanthjælp fordi de har allerede nedsat timer fra 10 til 8 .
Mine muligheder er begrænset. Alternativ er, at jeg skal vente meget længe at få anden praktik. Det kan ikke nås inden sygedagpenge udløber. Jeg kan ikke holde ferie før afklaring. Jeg har vil gerne holde ferie.
Jeg har aftale med læge på fridag. Ergoterapeut vil komme på praktikken snart.
Jeg følger nøje jeres bemærkninger som jeg har stor respekt for


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:18.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension