Ja jeg har prøvet ALLE ting efterhånden, fobiskoler, psykologer, ambulatorier, piller mm og hvis man gør regneskabet op, så er der vel nok blevet postet over 100.000 kr i projekt ''OCD tillivs''. Nogle af pengene har kommunen betalt, andre min familie, så der er ikke mere at gøre.

Heldigvis har jeg fåt kæmpet mig igennem en masse irriterende ritualer - jeg vasker ikke længere hænder 24-7, jeg kan nu køre med bus, jeg tæller ikke længere stregerne i fodgængerovergangen, jeg stræder også på fugerne mellem fliserne osv.
Og de ritualer jeg har tilbage - tjekke kontakter, låse, maskiner mm kan i perioder være tilforladelige og hurtigt overstået, men under stress/pres osv, så sejler hele molevitten og så får jeg også pludselig nogle af de aflagte tvangshandlinger tilbage som ellers VAR overstået. Og har jeg det slemt, så finder jeg også lige på nogle helt nye jeg kan dyrke. RØV irriterende!

Og udover det, så går jeg ikke på offentlige toiletter, spiser ikke af offentlige tallerkner/krus/bestik, tager i dørhåndtag, giver hånd, kører elevator, spiser kød fra supermarked, udenlandsk frugt og grønt, sidder ved siden af bestemte personer osv osv osv...jeg er voldsomt besværlig!:D
Og en af grundene til at jeg ikke kan blive hjulpet er, at jeg har alt for meget at kæmpe mod/med. Og hos mig er det så udtalt, at det kan svinge fra minut til minut med nye tvangshandlinger/ritualer. Pludselig kan jeg få en ide om at jeg skal tjekke etiketter på udvalgte varer i Kvickly, og jeg kan bare ikke stoppe igen...jeg læser og læser (aner ikke hvad jeg læser!), og når jeg endelig kommer ud, så kan jeg fandeme få den ide at jeg SKAL derind igen og lige tjekke pasta etiketterne....og sådan kan det blive ved:D:confused::
Næste gang jeg handler er der ikke en skid i vejen. For så pludselig at komme tilbage flere uger efter osv.
Ellers så kan jeg få en ny ide om at jeg SKAL tjekke alle navne i de opgange jeg går forbi, eller jeg SKAL læse alle busruterne - totalt knald i låget!:D

Min psykiater synes jeg er en lækkerbidsken og siger altid med et forventningsfyldt udtryk i angsiget at jeg har en interessant psyko-patologi.

Okay! Det var så ikke pga OCD at indlægget nu skulle postet to gange efter hinanden. Men det ku' det godt ha' været:D

haha :D helenekr du har da en god humor :kram:

Det lyder godt nok besværligt Helene. Jeg kender godt til pludeselig at få en indskydelse om, at jeg skal tjekke noget, som jeg ikke tidligere har bekymret mig om. Det er dog langt fra i så udbredt grad som dit. Jeg synes, at MIT er belastende, men dit lyder til at være endnu mere belastende. Jeg er ellers ramt af OCD i svær grad. Du må jo nærmest være det i invaliderende grad. :(

Du har også haft penge fremme på bordet for at få behandling, kan jeg forstå. Det koster i dyre domme sådan noget, vil jeg kæmper for at få ændret. Min behandlinger har også kostet meget dyrt. Mere end jeg vil skrive her. Det er helt forrykt. Til gengæld har jeg dog opnået fremskridt ved behandlingen, så det er nok det værd. :cool:

det må virkelig være hårdt at have OCD :kram:

inden det blev fundet ud af jeg havde fået mig en grov dep. med panik ankst, havde jeg også bland andet tvangshandlinger
det var skrækkeligt, troede jeg var ved at blive skør, men da jeg kom i medicins behandling for dep. så forsvandt det med tiden har dog stadig en ting jeg stadig gør :o

jeg kan ikke lade bestikket være,hvis det er krydset :rolleyes:

Uha nej! Bestikket kan sgu heller ikke ligge krydset hér, specielt knive!!! GYS!:D

Jep, det er godt at have humor, det hjælper så bare ikke rigtigt på OCD.

Jeg håber også bare pensionen går igennem, men i den forbindelse er OCD'en så kun en dråbe i havet, modsat alle de andre lig i lasten. Psykoserne når jeg bliver deprimeret er nok værre, og hallucinationerne. Sidst kunne jeg konstant hører 'selskab' inde i hovedet...eller hvor det nu kom fra. Helt tydeligt, med stemmerne der talte indbyrdes, bestikket der ramte tallerknerne, latteren, fuldstændigt som at selv sidde til en julefrokost. Der blev jeg godt nok desperat indtil det gik over i forfølgelse og jeg måtte omrokere hele soveværelset fordi jeg troede folk kunne kigge ind gennem væggene:eek:
Det 'gode' ved den tilstand er, at så forsvinder OCD'en sgu:D Jeg har bare ikke rigtig tid til at glæde mig over det:)

Jeg får også mindre psykoser hvis jeg bliver stresset og kan ikke orientere mig. Jeg kan godt høre hvad folk siger, men jeg kan ikke reagerer på det eller tænke, og jeg kan heller ikke selv tale selvom jeg gerne vil. Jeg kan simpelthen ikke få hjernen til at forme ordene...og så føles det som om jeg er død, svævende, ikke eksisterende, gennemsigtig - svært at forklare:)
Det er nok mere pga dét at jeg er blevet pensionssøgende, og nu kæmper for ikke at komme i arbejdsprøvning, som jeg af gode grune ikke kan tackle og som kun forværre min sindstilstand.
Alene tanken om at stå sådan et sted, fuldstændig hjælpeløs, kan sætte mig mindst ti skridt tilbage.....

Men det er jo ikke sikkert lægekonsulenten og sagsbehandleren forstår dét, selvom min psykiater har skrevet 3 A4 sider om det og ikke lader meget til fantasien.:p

Hej :)

Tak for alle de gode råd. :)

Jeg har selv haft en stor nedtur, de nærmere omstændigheder vil jeg ikke komme ind på her. Det er grunden til, at jeg ikke har skrevet herinde længe.

Men jeg vil lige opdatere Jer:

Min datter skal op til en test, før hun kan komme ind på ASV´s "UNGDOMSUDDANNELSE contra PROJEKT VIRKSOMHEDSHOLD

Det skal hun d. 3/10, og denne test tager 2-3 timer.
Så vi får temmelig sikker en meget træt datter hjem bagefter.:D

En opdatering
 

Min datter fik sin førtidspension uden problemer her for 3-4 måneder siden.
Men hun døjer meget med sin sygdom.

det var godt at hører http://www.k10.dk/picture.php?albumid=13&pictureid=45

Tak!:)
det var også en stor lettelse for os allesammen!

ja det kender jeg alt til, for det er jo ikke bare en selv (den syge) der bliver påvirket af situationen af afmagt

det var også en stor lettelse for mine forældre og sviger forældre, og som den ramte er det hårdt at se hvordan det også påvirker ens familie....