Hej webmaster

Tak for dit råd, helt sikkert noget vil gøre hvis el når jeg kommer i en arbejdsprøvning.

Tak for dit råd, det vil jeg få glæde af. Enig ja uhvisheden om hvad der kommer til at ske i fremtiden påvirker også mig, jeg bruger flere timer de fleste af dagene på at spekulere på det😳bliver i dårligt humør og meget negativ( hvilket min kæreste er træt af(det skal siges at inden jeg blev syg og en del af systemet havde jeg en meget positiv indstilling til livet og troede altid på det bedste i folk, intet andet var modbevist. Så det skammer jeg mig lidt over at jeg har ændret så meget indstilling til alt😳 og jobcenters tankegang om at alle mennesker skal/ kan placeres i nogle enkelte kasser, og hvis du ikke passer i nogen af kasserne er det bare ærgeligt😳og den generelle holdning om at alle kan arbejde 37 timer om ugen, hvis de ellers gidder!!!! Jeg ville gøre ALT hvad kunne for at være en helt normal person der kunne passe et alm fuldtids job, og ikke skulle kæmpe med systemet, og nogle menneskers holdning om at man bare er doven og ikke gilder at arbejde!!!! Og mit sygdom er psykisk og det hjælper altså ikke på sagen. Tænker tit at hvis jeg fejlede noget psykisk så ville det være nemmere(en meget dum tanke det ved jeg godt😒) jeg skal jo være glad for at jeg kun er psykisk syg.


Undskyld jeg havde bare brug for at komme af med det.

Har du talt med din psykiater om der er et eller andet vedkommende kan hjælpe dig yderligere med, i den her svære situation hvor du er udsat for ekstra press.

Selv havde jeg meget hyppig kontakt med min psykiater, som også foreslog "midlertidig" øget medicinering, da min sag pressede mest på.
Men jeg blev også indlagt i en periode da det gik værst for sig i forhold til jobcenterets pres og arbejdsprøvning.

Jeg vil ringe og snakke med ham i morgen og så må vi se hvad siger( jeg er allerede for en måned siden trappet op til 900 mg litium ( var ellers langsomt trappet ned da man ikke må/ bør tage det de 3 første måneder af en graviditet( da vi gerne ville have et barn i nærmeste fremtid. Men det er nu sat på standby det næste stykke tid��jeg har ellers været skruk de sidste 3 år, men da jeg jo læste til pædagog udsatte vi det.

Steg du så i medicin? Jeg får 3 slags medicin.

Jeg regner med, at der i det markerede skulle have stået "fysisk".;)

Og jeg kan trøste dig med, at din situation sandsynligvis ikke havde været lettere, hvis din lidelse havde været fysisk.:kram:

Til trods for en særdeles veldokumenteret reel ryglidelse, måtte jeg kæmpe med systemet i 15 år før jeg blev tilkendt fp.:mad:

Ja der skulle stå fysisk syg. Men egentlig rart at vide( altså ikke at det tog 15 års kamp med systemet)

Du spreder dig i mange tråde... nu svarer jeg på det hele her.
 

God ide at ring til din psykiater, ud over det medicin man får fast kan man jo også have behov for noget efter behov, lige til at tage toppen, i ekstra belastede situationer.

Når du snakker om børn får jeg ondt i maven, det er til tider meget belastende at have børn selv ens egne.

Du snakker også om at flytte fra kæresten af økonomiske grunde, det hænger ganske enkelt ikke sammen med et ønske om børn, det vil være alt for usikkert hvis dagligdagens genvordigheder gør dig så syg som nu.

Så spørger du til at rejse.
Når man er på sygedagpenge kan kommunen tillade at man opholder sig kortvarigt i andre EU-lande, og det omfatter jo ikke Sydafrika.

Uanset hvordan du er stillet i forhold til kommunen hvis du rejser, så skal du være opmærksom på at du IKKE kan tegne en forsikring hvis du har haft behandlingskrævende forværring indenfor de sidste 6 måneder inden afrejse, og det har du jo, kva at du for tiden er "syg"
Konsekvensen af at rejse uden forsikring kan være at behandling og hjemtransport kommer du selv til at hænge på hvis du bliver syg, og det kan sagtens være 500.000 kr +++, vi taler om her !
Hvis du tager afsted er det i hvert tilfælde vigtigt at du hos forsikringsselskabet søger en forhåndsgodkendelse for at din forsikring dækker... søg allerede nu, så rejsen kan nå at blive aflyst hvis forsikringen ikke vil dække dig.

Hej tak for dine svar. Kæresten og jeg har snakket om min situation igen, og hvis jeg skulle være så uheldig ikke at være raskmeldt eller afklaret inden mine sygedagpenge ophøre så bliver vi boende sammen alligevel. Og så må vi se hvad fremtiden bringer... Om med hensyn til at få børn så er det sat på standby indtil jeg er ovenpå igen.

Det med at undtagelsen kun gælder i Europa vidste jeg ikke, så i morgen vil jeg kontakte rejseselskabet og høre hvordan jeg vil være stillet.