Din sagsbehandler er ikke din psykolog, og hun må ikke begynde at behandle dine psykiske problemer ved at forlange, at du tager dig sammen og viser initiativ.

Et godt råd, hvis du synes en sagsbehandler siger nogle ting, du undrer dig over rigtigheden af: bed om at få det på skrift! Nogle gange er der forskel på, hvad de siger, og hvad de mener, når det skal på skrift...;)

:kram:

Jeg er kun lige blevet "godkendt" til at komme i et behandlings forløb på psykiatrien.. så selve min behandling er ikke påbegyndt endnu. jeg venter på at mit hold starter op hvor jeg skal lære om min sygdom osv.

der står dog udtrykkeligt i min behandlings plan :

"pt har meget svær angst, kan ikke handle alene og kan ikke tale i telefon.
konklusion er, at tilstanden skyldes ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse"

ergo er det en del af min sygdom, og jeg får det ikke bedre ved at man tvinger mig til det.

Så vil jeg umiddelbart mene, at din mor (som din bisidder/hjælper) måske skal prøve at kontakte psykiatrien og høre om du kan få en skriftelig lægeudtalelse, der angiver at det kan forværre din sygdom hvis du presses til bl.a. telefonsamtaler af den art.

Ikke sikkert det er muligt, men de kan vel heller ikke være interesseret i hvis kommunen modarbejder deres forsøg på at hjælpe dig.

Jeg mener, at din sb overskrider §4 i lov om retssikkerhed på det sociale område.

"§ 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed."
https://www.retsinformation.dk/forms...aspx?id=163342

Ved, at din sb vil presse dig til noget, som tvinger dig i knæ de næste 2 uger, fratager hun dig muligheden for, at deltage i behandlingen af din sag.:cool:

Skriv en klage til jobcenterchefen. Et hurtigt udkast:
"Til Jobcenterchefen

Klage over, at sagsbehandlers tilsidesætter lov om retssikkerhed på det sociale område.

Min sb, Xxxx Yyyyy, har i dag ringet til mig på min telefon, hun talte med min mor og forlangte, at jeg skal ringe til hende i morgen (11/6-2015). Dette til trods for, at jeg har oplyst, at jeg, p.g.a. mine psykiske problemer, ikke magter, at ringe op.
Hun mener at jeg må tage mig sammen og selv vise initiativ, men min erfaring er, at det vil tvinge mig i knæ de næste 7-14 dage.

Jeg har ingen problemer med, at kommunikere via mail, og jeg har ingen problemer med, at møde op til en aftale, men jeg ser mig ikke i stand til, at ringe op fra en telefon.

Med venlig hilsen Lonekuster cpr.nr. "

Ret det selv til.

Hvis du vælger at klage, så skal du sørge for, at det fremgår tydeligt, at det er en klage (som i mit forslag), og du bør bede om kvittering for modtagelse.

Derudover vil jeg anbefale, at du ringer til din læge i morgen tidlig, og får en snak om denne problematik, og om sb's krav til dig. Måske har din læge et godt råd.

Det eneste jeg studsede over mens jeg skrev var, at du skriver du ikke kan ringe op, men du skriver ikke noget om, at du ikke selv kan besvare din telefon. Er der nogen særlig grund til, at du ikke selv talte med sb da hun ringede?

Det er alt telefonisk samtale, det er ligegyldigt om det er opkald eller at jeg skal ringe op.
ikke engang en ven eller bekendt bryder jeg mig om ringer til mig, jeg tager den helst over sms.
det er kun min kæreste eller min familie (mor, far, søster) hvor jeg "tør" tage telefonen.

Ok. Så forstår jeg bedre.:)

Lægen kan være en rigtig god medspiller, så sørg for, at have denne med på sidelinien.
Og sørg for, at der ikke opstår tvivl om, at det ikke handler om, at du ikke vil kommunikere med dem, eller deltage i møder, men om, at det bare ikke skal foregå pr. telefon.

Jeg har fået hjælp af min søster til at skrive en mail (hun er ret god til alt det med kommunen)
og vi har fået skrev en fin mail til min SB hvori det fremgår at jeg ikke kan tage en telefonisk samtale, men at SB er meget velkommen til at kontakte mig via mail eller indkalde mig et personligt fremmøde.