K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Mulig asperger (https://www.k10.dk/showthread.php?t=34175)

mukke 06-08-2016 14:03

En anden, som også udreder og som mange taler meget godt om og er glade for (Har selv mødt ham. Meget venlig, afslappet mand) er
psykiater Mik Adsersen, Farimagsgade. (Klinik Mikado).
Han giver sommetider relativt hurtige tider.

(Det er ikke alle, der kan med Nicholson. Han er vist ret speciel, men visse har dog også gode erfaringer).

Bamze - prøv at læse Tony Attwood: "Komplet guide til Aspergers Syndrom". Det er vist hovedværket og Attwood er det store dyr indenfor autismespekter-området.
Det kan være, du møder dig selv.
Han skriver selvfølgelig mest ud fra en maskulin vinkel, da han er mand, men gør sit yderste for også at imødekomme kvinder, så begge køn kan have glæde af bogen/teorien.

Dit forløb og dine vanskeligheder lyder uhyre typisk for aspergere. Der er 80-85% AS´ere, som ikke kan hænge fast på arbejdsmarkedet (er selv en af dem) og oftest ender det med Flex.
Før 2013 kunne det ende med pension, hvorefter folk kunne gå igang med at bygge et nyt liv på egne præmisser. Så heldige er vi ikke længere.

Du skal arbejde hårdt på at få en udredning!

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
- og hvis udredningen, din historik, plus din vanskelighed ved arbejdsmiljøer og kontakt ikke af sig selv udløser skridt hen imod fleks, kan du søge førtidspension iflg § 17.2 - pension på det foreliggende. Det plejer at sætte skub i processerne. Du vil, i så fald, blive sendt ud i arbejdsprøvning/ressourceforløb, hvorefter rehabiliteringsteamet beskriver dine skånebehov.

Sørg for, at lægen virkelig har noget "på" dig, for, hvis du søger 17.2 mere end en gang - hvilket enhver i dette kongerige har lov til, så ofte, de vil - bliver der IKKE hentet de store akter, som LÆ265.
De hentes EN gang for alle, fortalte min jobcenter-rådgiver....dvs. en gensøgning er en død proces.

JohnDoe 14-10-2016 23:53

Hvis du bor på sjælland, så skal du bede om at blive henvist til Glostrup ADHD og Autisme ambulatorie.

De plejede kun at være et ADHD ambulatorium, men har for nyligt (efter jeg fik diagnose hos dem faktisk) ændret deres titel til også at være udredning for ASF patienter.

Det er et fint sted at blive udredt og der er også en sød socialrådgiver som kan hjælpe en med spørgsmål ang. kommune, paragrafer og alt muligt andet, after man er udredt.

Bamze 16-12-2018 01:58

Hej igen,

Jeg fandt lige denne gamle tråd, efter jeg igen søgte på Asperger. Siden sidst har jeg været ved lægen igen, for at få svar på, hvorfor jeg er anderledes. Derfor blev jeg henvist til psykiatrien med mistanke om ADD.

Jeg snakkede indledende med en sygeplejerske, og efter et par samtaler mente hun, at jeg skulle have den kognitive test. Den fik jeg omsider taget efter nogle måneders ventetid. Jeg snakkede så med en psykolog ved psykiatrien som fortalte mig om resultatet. Den viste, at jeg er ret højt begavet på mønstre og at huske tal serier. Men også at jeg arbejder langsommere end normalt, hvilket passer fint med tidligere jobs og derved stress.

Vi snakkede også om min barndom, og hun snakkede også med min mor. Jeg fik et par test mere, og så mente hun, at jeg har Asperger og ikke ADD. Nå da. Det holdt hun så fast i, og da de snakkede sammen i konference var de andre enige. Så jeg fik diagnosen Asperger.

Det er ikke så længe siden, og nu skal jeg så forhåbentlig til at have mere hjælp til at komme videre. Hvad mon der så sker fremover? Jeg har læst, at jeg kan få bisidder med til samtaler på jobcentret. Vil det være en god idé, for at få den rette hjælp fremover?

Tazoom 16-12-2018 08:43

Desværre er det ikke fordi diagnosen åbner døre som sådan.
Jeg har været glad for mentor fra kommunen til at være bisidder og hjælpe med struktur. Men hvis du ikke er langtidssygemeldt ved jeg ikke hvor nem sådan en er at få.
Det vigtige er at du lærer at reagere på dine stresssignaler og passer på dig selv.
Når du vælger arbejdsplads er det vigtigt du vælger en med de rigtige skånehensyn ift stress/lyd/mennesker.

Bamze 16-12-2018 13:51

Burde man ikke automatisk ryge i resourceforløb med diagnosen? Det burde da i sig selv hjælpe, da det vel så er muligt at få fleksjob i en it virksomhed med skåne hensyn til stress og larm.

Er der nogen der ved om jeg automatisk ryger i resourceforløb i en ny kommune hvis jeg flytter? Jeg tænker, at med den diagnose får man vel ekstra hjælp uanset hvor man bor?

Jeg har været ledig i 3 år nu. 2 år på dagpenge og nu 1 år på kontanthjælp. Det seneste år har jeg været sygemeldt meget af tiden pga stress og udredning ved psykiatrien. Nu er det endelig afsluttet med diagnosen Asperger, og så håber jeg på at få lov til at komme i fleksjob engang, når jobcentret har fået det hele igennem systemet. Er det ikke sådan det fungerer? eller burde fungere?

de7smådværge 16-12-2018 14:21

Citat:

Oprindeligt indsendt af Bamze (Send 366989)
Burde man ikke automatisk ryge i resourceforløb med diagnosen? Det burde da i sig selv hjælpe, da det vel så er muligt at få fleksjob i en it virksomhed med skåne hensyn til stress og larm.

Er der nogen der ved om jeg automatisk ryger i resourceforløb i en ny kommune hvis jeg flytter? Jeg tænker, at med den diagnose får man vel ekstra hjælp uanset hvor man bor?

Jeg har været ledig i 3 år nu. 2 år på dagpenge og nu 1 år på kontanthjælp. Det seneste år har jeg været sygemeldt meget af tiden pga stress og udredning ved psykiatrien. Nu er det endelig afsluttet med diagnosen Asperger, og så håber jeg på at få lov til at komme i fleksjob engang, når jobcentret har fået det hele igennem systemet. Er det ikke sådan det fungerer? eller burde fungere?

Du får altså ikke et fleksjob, bare fordi du ikke er til stress og larm. Så skal du jo bare søge et job et stille sted ;-)

Tazoom 16-12-2018 14:37

Jeg kender flere autister der trives på det ordinære arbejdsmarked i nørdede virksomheder, det er ikke en genvej til fleksjob automatisk.

Bamze 16-12-2018 14:51

ok jeg kan ikke finde job, og ikke fastholde job, når jeg har et.

phhmw 16-12-2018 15:20

Bamze, udgangspunktet er,...
 
.. at kommunerne ikke interesserer sig for diagnoser, men udelukkende DOKUMENTATIONEN for din arbejdsevne.

Du må ikke forvente at kommunens sagsbehandler har den fornødne viden om din diagnose.

Al kommunikation med kommunen foregår skriftligt og du skal søge om aktindsigt så du kan følge med i, hvad andre skriver om dig

Foreningen
http://www.aspergerforeningen.dk/asp.aspx?id=5&aid=2

Bekendtgørelse.
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=186386

borger.dk
https://www.borger.dk/arbejde-dagpen...n-faa-fleksjob

Held og lykke med din fremtid.

Hilsen Peter (y)

Tazoom 16-12-2018 16:18

Citat:

Oprindeligt indsendt af Bamze (Send 366992)
ok jeg kan ikke finde job, og ikke fastholde job, når jeg har et.


Har dine jobs været fuldtid eller har du forsøgt på fx 20 timer og se hvordan det går?

Antallet af jobs der matcher dine skånebehov kommer der ikke flere af hvis du får en fleksjobbevilling.

Vejen til fleksjob er lang med ofte flere arbejdsprøvninger og mange ender i ledighed på den anden side.

Det er din sagsbehandler du skal have fat i for at få startet afklaring.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 18:16.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension