K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Rehabiliteringsteams og Rehabliteringsskema (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=92)
-   -   Spørgsmål til møde i rehabliliteringsteam (https://www.k10.dk/showthread.php?t=30820)

Fleks10 31-07-2015 18:15

Kære Brikke.
Jeg har ikke læst hele din tråd igennem, men undrer mig over, at du skriver at psykiateren kunne mene, at du ikke har en immundefekt...Har du ikke for lavt IgG, eller for lavt værdi på subklasserne af IgG (blodprøver)? I bekræftende fald handler det vel om, at du er stødt ind i endnu en læge, der ikke ved hvad immundefekt er. Jeg læste på et tidspunkt, at en læge omtalte det som "den hemmelige sygdom"....

Brikke 27-01-2016 13:19

Nu har jeg været på ressourceydelse siden 1/12-14, det er snart 14 måneder.
Jeg er bevilget et forløb på 24 måneder. Derefter tages der stilling til, om forløbet skal forlænges.

Jeg har endnu ikke været rask nok til at kunne få sammensat ressourceforløbet, så kommunen følger mig via telefon og mail og jeg fortæller om eventuelle nye ting med hensyn til mit helbred.

Er der nogen, der ved, hvem der tager stilling til en eventuel forlængelse.
Er det rehabiliteringsteamet?

Jeg vil håbe, at jeg ikke skal have forlænget ressourceforløbet.
Det er hårdt ikke at vide, hvad det hele ender med. Får jeg mon førtidspension?

Det vil være dejligt med noget ro i tilværelsen, som ellers er belastet af min eksisterende immundefekt, en smadret tarmflora på grund af talrige antibiotikabehandlinger samt en fremskreden slidgigt i hænderne.

Jeg er ked af at lyde meget negativ, men det er hårdt, når der kommer nye lidelser til en ellers belastet tilværelse.

Kh Louise

Brikke 05-02-2016 11:01

Klinisk funktion
 
Jeg har nu fået en opringning fra min sagsbehandler, fordi jeg siden tildelingen af ressourceforløbet har været for syg til at kunne få sammensat et forløb.

Kommunen har nu fundet ud af, at jeg skal til undersøgelse og samtale hos Klinisk Funktion, før de kan bestemme det videre forløb.

Det videre forløb kan være, at jeg de finder muligheder, som mine egne læger ikke kan finde.
Det kan også være, at de forslår et møde i rehabiliteringsteamet igen.

Jeg får en samtykkeerklæring tilsendt om lidt via borger.dk, som jeg skal underskrive og returnere idag.

Er der nogen, der har viden eller gode råd til sådan et møde i klinisk funktion?

Kh

jjsonn 05-02-2016 11:59

vi har lige prøvet det, der kom en dame hjem til os, spurte om sygedom, læge oplysninger og hvordan ens hverdag fungeret,
hun spurte ind til detaljer om smerterne og hvile og kort alle ting du laver.

så havde hun et skema, vi skulle udfylde en dag, om hvad han lavet hvor ondt det gjorde, hvor det gjorde ondt, hvordan humøret var, fra moregn til sengetid, med en halv time entevaller.

hun kom 2 gange og så skrev hun atesten, rimeligt smertefrit

gisne 05-02-2016 12:31

De var samme fremgangsmåde for mig, på nær at jeg var inde ved dem to gange sammen med min mand.

første gang til samtale, så sendte lægen et udkast til det hun ville skrive og så andet møde hvor jeg kunne kommentere det hun ville skrive (havde ikke ret til at forlange ændringer, men kunne uddybe noget hun fx havde misforstået)

Så havde hun mig sag oppe på deres interne teammøde (hvor jeg ikke deltog) hvor hun snakkede med deres psykolog, socialrådgiver, gigtlæger og andre samfundsmediciner (som hun selv) og skrev papirerne færdige.

Klinisk Funktion reddede kort sagt min røv ifht jobcenteret, da jobcenteret mente at jeg måtte have et traume fra min arbejdsulykke (hvilket tidligere var afvist af psykologer og læger) og blev det psykiatrisk behandlet vupti så ville de kroniske smerter forsvinde og jeg ville kunne arbejde en hel masse.

Hun skrev at jeg var velbehandlet fysisk, psykisk og socialt, at der ingen yderligere behandlings eller udviklingsmuligheder var og at jobcenteret alvorligt skulle overveje om arbejdsmarkedet i det hele taget kunne honorere mine skåbebehov o.s.v

Aldrig så snart som jobcenteret fik dette papir lukkede de min sag med pension. De må nemlig ikke sende mig i ressourceforløb når der ingen udviklingsmuligheder er og de må ikke ignorere klinisk funktion.

Jeg fik en meget fin og sober behandling hos dem

Brikke 05-02-2016 14:16

Det er godt at høre, at jeg nok ikke behøver at være så nervøs.

Min helbredssituation er forværret i løbet af den tid, hvor jeg har modtaget ressourceforløbsydelse. Derfor har jeg heller ikke været i stand til at møde på kommunen for at få sammensat ressourceforløbet.

Jeg har udover min immundefekt, der giver mig luftvejs- og urinvejsinfektioner, fået konstateret fremskreden slidgigt i hænder, knæ og ryg. Jeg har smerter konstant og kan ikke det samme som raske mennesker.
Derudover har jeg tarmproblemer pga. mange antibiotikakure igennem ca. 14 år.
Jeg skal til flere undersøgelser af maven, fordi jeg har tabt mig og ikke kan tage på igen.
Alt i alt er jeg dårligt stillet.
Min læge skrev i maj sidste år til kommunen, at min tilstand er kronisk-progressiv og at der ikke er udsigt til bedring.

Sagsbehandleren nævnte, at det med klinisk funktion var en dyr løsning for kommunen. Det var den eneste mulighed for at se, om mine læger har overset noget.

Jeg håber, at jeg snart kan få lidt ro.
Sagsbehandleren gjorde mig nervøs idag, jeg er desuden syg af bihulebetændelse og kan dårligt tænke.
Hvis det kunne blive en ligeså sober og god behandling, jeg kunne få, som I har nævnt, ville det nok ende med førtidspension. Jeg har ikke nogen arbejdsevne og det mener mine læger heller ikke.

Kh

gisne 05-02-2016 14:42

Det er jo ikke dit problem at klinisk funktion er dyr for jobcenteret, frækt at hun siger sådan noget.

Men loven siger meget klart, at ønsker de flere lægepapirer til brug ifm rehabiliteringsteamet så må de kun hente dem ved din læge og ved klinisk funktion. Og loven er meget klar på det punkt

Klinisk funktion kan også samle alle ens lægepapirer og lave en samlet vurdering som jobcenterets ansatte bedre kan forstå - det gjorde de ihvertfald i min sag

Brikke 12-05-2016 12:45

Jeg har idag modtaget brev fra Socialmedicinsk Enhed (Klinisk Funktion), som indkalder mig til undersøgelse den 25. maj.

Det har hele tiden været meningen, at jeg vil medbringe min mand og bisidder til møderne såvel hos kommunen som hos Klinisk Funktion. Det kan af gode grunde ikke lade sig gøre at medbringe min bisidder med så kort varsel. Hvad gør jeg?

Jeg har skrevet til sagsbehandleren, som jeg beder kontakte mig på grund af det korte varsel.

Desuden har jeg igennem længere tid udbedt mig aktindsigt fra kommunen, den har jeg kun modtaget delvist og derfor kan jeg ikke nå at forberede mig til mødet.

gisne 12-05-2016 13:03

Min partsrepræsentant kunne heller ikke deltage i mødet ,ed klinisk funktion, men hun sagde at det var ok at beholde mødetiden, så længe min mand var med så vi var to.

Klinisk funktion ville ved andet møde vise mig deres rapport før jobcenteret modtog den. Jeg bad om at få den sendt, da jeg pga rygsmerterne ikke "bare" kan sætte mig ned og koncenterer mig om at læse det grundigt igennem derinde. Selv om det var imod deres sædvanlige praksis, gik de med til det pga. De kognitive problemer kroniske smerter giver.

Da jeg så fik den sendt hjem, kunne min partsrepræsentant også nå at læse den igennem

P.s jeg havde selv en kopi af alle lægepapirer, udtalelser m.v med ind og gav klinisk funktion, så jeg var sikker på at de havde alt relevant materiale. Det var de glade for

Brikke 20-05-2016 12:03

Jeg har idag modtaget et brev med en ny dato den 13. juni.
Den dag har jeg så spurgt min bisidder, om hun kan deltage.

Det kan også være, at det var gået uden bisidderen.
Jeg har en masse papirer, som jeg har fået tilsendt fra Klinisk Funktion og dem vil jeg udfylde og derefter vil jeg begynde at læse hele sagen igennem for at være så forberedt som overhovedet muligt.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 16:26.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension