Mit indlæg skabte i nat en længere, men både positiv og konstruktiv debat, som jeg også selv deltog i. Jeg vil dog ikke poste alle mine indlæg her, og henviser til linket i det oprindelige indlæg, skulle nogen ønske at læse det hele.
Men jeg vil poste mit sidste indlæg som er skrevet her til morgen:

Liliane Morriello, Bolderslev den 3. Jan kl. 10:29: Din kommentar afventer godkendelse.

Kære Martin og Sven,,

Det ser ud til at mine indlæg har skabt en længere debat, og det er på sin vis både godt og sundt. Når det er sagt tror jeg faktisk vi alle tre er ret enige i vores synspunkter. Jeg mener at det er en privat sag hvordan den enkelte prioritere og disponere over de penge de har til rådighed. Og jo, Sven har ret, vi har en bil, 12 år gammel, som vi købte for 27.000 kr. Uden den kunne min mand ikke komme frem og tilbage fra arbejde, og vi kunne ikke handle ind. Vi valgte netop at bosætte os i Sønderjylland på grund af at huspriserne her ligger på et langt lavere niveau, og ja, vi har købt eget hus, et af dem som ejendomsmæglerne kalder “et håndværker tilbud”, som trænger til en meget kærlig hånd. Vi var ikke i tvivl om, da vi kom til Danmark at vi ville have eget hus, efter nogle dårlige oplevelser med udlejere i udlandet. Desuden er det sådan at det i Danmark idag, er meget svært at finde en udlejerbolig hvor man må holde hund. Og især for mig der er barnløs, betyder mine dyr alt for mig. I sønderjylland er det faktisk så billigt at købe, hvis man ikke stiller særlig store krav, at det ikke er meget dyrere end at leje. Det er også den eneste måde en førtidspensionist kan “spare op på” uden at risikere at blive straffet. Vi stillede egentlig kun et krav, da vi søgte bolig, det var at det skulle være muligt at bo i huset, mens vi bruger de næste 5-10 år på at gøre det istand.

Min “mission” (hvis man kan kalde det det) er at gøre lønmodtagere, såvel som selvstændige, opmærksomme på, at det der engang var et godt og sundt sikkerhedsnet i det danske samfund, rent faktisk ikke eksistere mere. Med tiden er nettet mørnet, og der er blevet mange huller i det. Endnu ikke store nok til at nogen falder helt igennem, men store nok til at borgerne, der er så uheldige at falde dybt nok, bliver fanget i hullerne uden mulighed for at komme fri igen.

Selvom man havner på førtidspension, så er alt ikke bare lykken. Det tog mig fem år at akceptere at jeg ikke ville være istand til at komme tilbage til arbejdsmarkedet, jeg havde elsket mit job, og kunne ikke forestille mig livet uden, men de begrænsninger som sygdom satte for mig, er ikke noget man fra den ene dag til den anden akceptere, det tager lang tid og er en hård psykisk kamp, når hver gang man prøver, så støder man på en mur, der hedder fysisk begrænsning, før bliver man irriteret, så bliver man ked af det, så kommer modløsheden, efterfuldt af håbløshed, der afløses af tuderi. Og det kan stå på i årevis. Jeg blev af kommunen indstillet til førtidspension, da jeg var kommet så vidt at have nogenlunde akcepteret min situation, men på trods af at det var kommunen der indstillede mig, blev det en 2 1/2 år lang kamp, med arbejdsprøvninger, undersøgelser, nedværdigelser og ydmygelser. Jeg var så ung på det tidspunkt at jeg endnu aldrig havde tænkt på det med fremtiden, jo jeg havde diverse pensionsordninger igennem mit arbejde, men det var ordninger til når jeg nåede pensionsalderen, og den var jo langt væk.
Lige nu kæmper jeg med kommunen om hjælp til tandlæge, da jeg på grund af sygdom og det medicinforbrug (Carbemazepin) der nedbryder kongler og tænder, samt det at jeg på grund af sygdom ikke har været istand til at danne/optage Vitamin D, hvor manglen på samme også nedbryder knogler og tænder. Alt dette betyder at jeg har et akut behov for tandbehandling, overslaget fra tandlægen, på godt 30.000 blev sendt til kommunen sammen med en ansøgning om enkeltydelse (personligt tillæg), det tog over 4 måneder for kommunen at komme frem til at de ikke ville hjælpe mig, i mellemtiden, har jeg mistet yderligere 2 tænder og knækket en tredie, og overslaget ligger nu på vel over 50.000. Som jeg sagde er mit behov akut. Alligevel mener kommunen at min mand og jeg kan spare op til det ud af vores rådighedbeløb på 7.000 per måned. Det vil tage år at spare pengene op. Som “gammel” førtidspensionist skulle det være lettere at søge om hjælp, men jeg må nu ud i en klagesag, anke m.m. og guderne må vide hvor lang tid det kommer til at tage. Og hvordan mine tænder ser ud til den tid, og hvor meget det så kommer til at koste.
Jeg hører ikke til dem der sidder og læser paragraffer for at finde ud af hvad og hvor meget jeg kan søge, jeg søger kun ekstra hjælp når det er absolut nødvendigt. Ellers er jeg taknemmelig for at vi overhovedet får noget, jeg har set lande, hvor det at blive så syg at man ikke kan arbejde mere betyder, et liv i absolut fattigdom, tiggeri, m.m.

Men min historie er ikke unique, prøv at læse Charlott’s historie her:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=6999

Yderligere kan anbefales denne kronik der på rammende vis beskriver forholdene for de der er så uheldige at lande i systemet:

http://politiken.dk/debat/kroniker/article620053.ece

Jeg håber at rigtig mange af dem der er i arbejde eller selvstændigevil læse dette og forstå hvordan tingene hænger sammen, tesen om at det er ikke noget der vil ske for mig, hjælper ikke meget når korthuset ramler sammen.

Med et håb om et godt og sundt liv til jer alle,

Mvh.

Liliane
__________________________________________________

Og til alle jer herinde, 1000

Hrefna

Juhuu kommentar, empati og forståelse udefra
Selv den længste rejse, starter med et skridt
__________________________________________________ ______________________________________

Sven Christensen, Næstved den 30. Dec kl. 14:09: (Uddrag)

http://blog.politiken.dk/engelbreth/...hjemloese-doe/

..............

Regeringen har brugt de sidste 8 år på at trække den sidste blodsdråbe ud af syge mennesker, jf. Lilliane Morriellos tilfælde – der desværre ikke er enestående. Samtidig har de værste bøller i højeste lag fået frit slag til at udsulte og nedbryde hele det finansielle system, det gælder boligspekulanter eller folk som Valentin eller Stein Bakker; den første med udnyttelse af diverse optioner til at sikre egen gevinst i et selvopblæst marked, den sidste ved direkte kriminel adfærd, der ikke fanges trods diverse advarsler burde have fået det til at blinke rødt, mørkerødt både hos revisorer og hos bagmandspolitiet. Men her har regeringen slet ikke syntes, der var behov for kontrol og regelregulering. Nej, deres superliberalistiske tankegang har lempet al kontrol og dæmpet ned for alle mørkerøde lamper, for derimod at sætte fokus på stakkels syge mennesker, som præcis er blevet sendt ud i sindssyge arbejdsprøvninger for at sikre, at disse hellere fik en 10’er for lidt end en 10’er for meget.

VKO-regeringens menneskesyn og tankegang er både er ussel og naiv. Den bygger på et menneskesyn om, at er man syg og fattig, er man nok også kriminel, doven, hykler og socialsnyder blot for at hive en 10’er ud af systemet. Men er man succesfuld og tjener mange penge, ja, så slækker regeringen på alle regler og kontrolforanstaltninger i en blind tillid til, at samtlige af disse (danske) lykkeriddere opfører sig ordentligt og til gavn for samfundet. Det er vel ikke USA’s skyld, at boligspekulanterne har kunnet puste sig så meget op, at Valentin har haft mulighed for at spekulere i egengevinst via optioner, at bankerne må opskrive tabskontoen (med risiko for at gå fallit), så snart Finanstilsynet endelig fik tid til at kigge indenfor, og at en Stein Bakker i adskillige år har kunnet puste sig op via sit leasing-cirkus.

Jeg mener ikke, at ’det fri marked’ har spillet fallit. Men det har VKO, denne halleluja-regering, der skabte grobund for de værste plattenslagere i det danske erhvervsliv, og samtidig skabte en kynisme af ligegyldighed (grænsende til ondskab) over for de fattigste og syge mennesker i dette land. Det koster Danmark mange, mange år at komme på fode igen.

__________________________________________________ _________________________________

Til alle jer herinde,

Hrefna

Herefter kom følgende udgydelse fra undertegnede:

Liliane Morriello, Bolderslev den 30. Dec kl. 3:19:

@Inge Bendix

Vi er helt enige. De syge og svage, hvad enten de kommer udefra, eller er danske statsborgere, lades i stikken, syge parkeres i årevis på kontanthjælp, p.gr.a. kassetænkning. Trækkes igennem, sommetider snesevis af, arbejdsprøvninger, på grund af refusionsreglerne. Får deres liv og levned ødelagt af “velfærdssamfundet”. Lever i angst og bæven for hvad morgendagen mon nu bringer, hvad har politikerne nu fundet på. Besøg k10.dk for yderligere information.
Jeg skal være den første til, at bakke op om tiltag for at få raske arbejdsledige i arbejde, men at syge mennesker, der ofte ender med at være syge både på krop og sjæl, på grund af den hetz der føres mod dem af den nuværende regering, skal piskes rundt fra herodes til pilatus, det kan vi ikke være bekendt. Og det har intet med udlændingene at gøre.
Hvis min mand blev arbejdsløs, af den ene eller anden grund, ville vi da med kyshånd tage mod støtte for at få ham i arbejde igen. Men han er ej heller syg. Men, men, men, han er ikke berretiget til at få nogen former for hjælp til at finde nyt arbejde, skulle uheldet være ude.
Som jeg sagde tidligere, der er nogle betingelser der skal være tilstede for, at en integration kan være succesfuld:
1. betingelse: At man rent faktisk føler sig velkommen i sit nye land.
2. betingelse: At man føler sig akcepteret på trods af at man evt. er “anderledes”. (Ser anderledes ud, klæder sig andeledes, har et andet sprog, en anden religion)
3. betingelse: At der vises en form for interesse fra værtslandet overfor en som person.

Fjern disse tre betingelser, og integration bliver umulig, uanset hvor højt vi råber om at “de” skal integrere sig. Og integrere sig betyder ikke at man bliver kopier af værtslandets borgere.
En ting der imponerede mig meget i England, var “Metropolitan Police Forces” positive dikriminering af indvandrere.
Politistyrken var opbygget så det repræsenterede samfundet det skulle servicere.
Procentdelen af Indiske politifolk, svarede til procentdelen af indiske borgere i London, Afrikanere og Østasiatere ligeledes, og så fremdeles.
Og en shihk muslim fik ikke udlevet en bobby hjelm, nej, han fik udleveret en sort turban, med “Metropolitan Police Forces” badge placeret midt foran, sådan, nu er du en Engelsk bobby, gensidig akcept avler gensidig forståelse og tolerance. Og regeringen gik dengang i spidsen med den positive diskriminering.
Og før der er nogen der siger noget, jo jeg var i London under de store Riots i 1981, de foregik lige udenfor mit vindue i Turnpike Lane, Wood Green, London N22.
Det var 2. generations indvandrene (som jo ikke er indvandrere, da de var/er født i England). Som fordi de ikke følte sig velkomne i det land de var blevet født i. De følte sig ikke akcepterede som en del af landet, havde svært ved at finde arbejde på det private arbejdsmarked, m.m. Det eneste de havde gjort forkert var at have de “forkerte” forældre. Hvis du kalder et andet menneske “et svin” længe nok, så begynder de at opføre sig som sådan. Og som dem der kaldte dem “svin” i første omgang.

Mvh.

Liliane

PS. Min mand italiener, ser ud som muslim, er af jødisk afstamning, hans modersmål er Portugisisk, Tysk og Spansk, hans religion: agnostiker. Så er der lidt at vælge mellem for de fordomsfulde. ;-)

__________________________________________________ ________________________________________

Til alle jer herinde på K10



Hrefna

Efter 2 venlige kommentarer, hvoraf den ene dog stadog var ret fordomsfuld overfor udlændinge i Danmark, skrev jeg følgende:

Liliane Morriello, Bolderslev den 30. Dec kl. 0:41:

@ Inge og Tonny,

Mange tak begge to, for de venlige ord.

Jeg vil gerne fortælle at i Brasilien er det f.eks. ikke ualmindeligt at de fattigere stater, for at løse arbejdsløshedsproblemer og undgå at betale socialhjælp (den ligger i Brasilien på 75 kr. om ugen), sætter borgerne i busser og sender dem til de rigere stater. Som f.eks. Sao Paulo, hvor de dumpes med nogle få øre på lommen (kunne det tænkes at også nogle østeuropæiske lande løser deres problemer med fattigdom og arbejdsløshed på samme måde? Jeg kender ikke svaret, men jeg ved at fattige mennesker uanset hvor i verden de kommer fra, i kampen for overlevelse, vil søge derhen hvor de mener, at de kan finde arbejde og skabe sig et værdigt liv, og nogen må jo have fortalt dem at det kan de i Danmark, spørgsmålet er hvem?).
Brasilien er verdens rigeste land og alligevel høre det til i kategorien af tredieverdenslande!?

Mvh.

Liliane
__________________________________________________

Her vil jeg gerne tilføje at der er nogle forfærdelig fordomsfulde og racistiske individer på Politikens debat, men der er også andre der er åbne og støtter tolerance, medmenneskelighed og vores sag

Hvis i vil læse debatten i dybde henvises i til linket i første indlæg.



Hrefna

Efter at være blevet kaldt Oikofob (en der har angst og afsky for det velkendte) og fik det forslag at vi da bare kunne flytte væk fra Danmark (han sagde ikke "pisse af", men det lå i ånden), føjede jeg følgende kommentar til:

Liliane Morriello, Bolderslev den 29. Dec kl. 16:16:

@ a. b. Andersen

Jeg har hverken angst eller afsky, for det danske eller for vort land. Men jeg har angst og afsky for nogle elementer i samme.

Stoltheden jeg har følt over at være Dansk og at komme fra så dejligt et land som Danmark.
Når jeg har opholdt mig udenlands, har jeg pralet af Danskernes retfærdighedssans, vores tolerance og åbenhed, vores historie, vores flag, vort frisind, jeg havde blot glemt at følge med i de hjemlige nyheder, og stolheden er i det sidste år blevet vendt til skamfuldhed.

Endnu en frikadelle med et lille dannebrogsflag i, til ovennævnte herre/dame der ønsker at være “anonym”

Mvh.

Liliane

____________________________



Hrefna

Liliane Morriello, Bolderslev den 29. Dec kl. 14:37:

@Jakob Rasmussen,

Har du nogensinde hørt talemåden, “Smid en sten ind i en flok hunde, den der hyler højest er den der blev ramt”.
Du aner intet om mig som person, men må jo have genkendt dig selv i noget af det jeg har skrevet, ellers havde du vel ikke reageret så stærkt.

Citat:

“Så pak du bare dit klassehad sammen …Du har ikke et godt argument for din uargumenterede forsøg på karaktermord.”

Her er så mit argument:

Kvinde, dansk, 49 år, førtidspensionist siden 1995, på grund af diskusprolabs og diskusdegerationer i ryggen, siden da fået yderligere 3 kroniske diagnoser. Trigeminus neuralgi, Lupus (SLE) og i Oktober d.a. Svær depression (sidstnævnte tilskriver jeg systemet og den kamp man konstant har for at overleve når man er på overførselsindkomst)
Ifølge forskudsopgørelse 2009 får jeg næste år en skatteligtig indkomst på ca. 65.000 kr.
Gift med Italiensk Brasilianer, 36 år, universitetuddannet indenfor musikbrachen (Musikhistorie og markedsføring), har arbejdet som ufaglært , siden 2 mdr efter vores ankomst til Danmark, et job som vi selv fandt uden nogen former for støtte. Han er på mindsteløn, betaler sin skat, arbejdsmarkedsbidrag, feriepenge, atp., osv. samt selvfølgelig A-kasse. Skulle han blive arbejdsløs i morgen, er han endnu ikke berretiget til arbejdsløshedsunderstøttelse eller kontanthjælp, ej heller starthjælp. Forsørgelsen skal jeg stå for (se lige igen på hvad jeg har af indkomst til næste år), opholdstilladelse: Nej, han har tre måneder til at finde arbejde, ellers er det ud af vakten.
Muligheder for hjælp, hvis det værste skulle ske: Nej, jeg er gift, “(g)ensidig forsørgelsespligt”. Og så er den ikke længere.
Min mand gør alt hvad man beder ham om, betaler selv danskundervisning, etc., men vi støder igen og igen på barriere der hindre en rigtig integration. For den første forudsætning for, at du kan integrere dig i et nyt samfund, er at du føler dig velkommen, det er uendeligt svært i Danmark, ikke engang jeg føler mig velkommen i mit eget land.
Og måske bunder mange af de “problemer” du og andre beskriver når talen falder på udlændinge, i at de ikke møder denne første akcept for at kunne integrere sig, føle sig hjemme og akcepterede.

Værsgo’ her har du en frikadelle med et lille dannebrogsflag i.

Mvh

Liliane

@ Sven Christensen, Tak for opbakningen