K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Blogs > Hrefna om politik og samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Hrefna om politik og samfund

Hej og velkommen til min blog.

Jeg vil bruge denne blog til at gemme de indlæg jeg skriver på Politikens Blog/Debat-sider.

Jeg bruger Politikens Blog/Debat til at finde emner hvor jeg kan gå ind og skrive om vores sag, kampen for respekt, individet og fair, ligeværdig og retfærdig behandling af alle borgere, uanset race, køn, religion, oprindelses land, politisk orientering, styrke og svaghed.

Det er min lille kamp, for at det Danske samfund igen skal blive den velfærdsstat, der gjorde den verdensberømt i 70erne og 80erne.

Det er mit lille råb, om hjælp, fra os til dem, min bøn om, at vi igen bliver betragtet som mennesker og ikke som (besværlige) "Sager".

Det er mit lille håb, at jeg "derude" kan gentage tingene så mange gange, at andre end os selv får øjnene op for, hvad det er, der sker i og med Danmark i disse tider.

Det er mit lille ønske, for os alle, ønsket om fred, freden til at leve livet, på trods af sygdom.

Det er min lille drøm, for en fremtid, hvor vi alle kan vågne op om morgenen, og på trods af smerter, være de psykiske eller fysiske, i det mindste ikke skal have frygten for hvad regeringen nu har fundet på.

Der er stemmer derude der taler vores sag, men endnu bliver de ikke hørt.....

På Politikens Blogs, findes indtil flere af vore politikere, både fra højre og venstre, måske disse blogs også er værd at besøge.
Så til dem der er interesserede så kan de findes her: alle Politikens Blogs

Mit lille utopia og mange skænker jeg jer alle,

Hrefna
Bedøm dette Indlæg

Kommentar til Politikens blog indlæg

Indsendt 28-12-2008 kl. 12:29 af Ragdoll
Opdateret 31-12-2008 kl 11:58 af Ragdoll (Tilføjelse af link til oprindeligt indlæg i Politiken)

En skattereform med den rette effekt, tak

http://blog.politiken.dk/lederpladse...te-effekt-tak/

Jeg er helt enig i at det er i bunden af skattespektret at der skal ske ændringer, som Tøger Seidenfaden siger i sit blogindlæg "Nu er det de fattiges tur….", så ville det være forfriskende hvis det for en gangs skyld blev de laveste indkomstgrupper der blev tilgodeset.
Og som han videre siger, så er det dem der vil gå ud og bruge pengene, istedet for at lappe huller i økonomien, og investere i yderligere pensionsordninger, hvilket er hvad man kan forvente i de bedrestillede indkomstgrupper, især når en krise står for døren.

Som førtidspensionist fra før 1.1.2003, på grund af det forældede begreb, "gensidig forsørgelsespligt" (der forøvrigt kun gælder den ene vej, nemlig når det er til det offentliges fordel), der fratager den gifte førtidspensionist både selvstændighed og værdighed, samt det faktum at jeg er på det der hedder brøkpension (30/40), ligger min årlige indkomst på under 100.000 før skat, hvilket er lavere end selv en gift kontanthjælpsmodtager.
Det ville glæde mig usigeligt, hvis det for en gangs skyld blev i den lave ende at der blev givet skattelettelser. Det ville sikkert ikke blot glæde mig, men tusinder andre i samme situation, som ikke blot er blevet "reddet" af det sociale sikkerhedsnet, men så godt og grundigt fanget i nettets masker at der ingen udsigt er til frigørelse og frihed, tusind tak Hr. Claus Hjort Frederiksen og Fru Karen Jespersen.

Hvor ville det glæde os, for en gang skyld at kunne gå i Hennes & Mauritz eller Vera Moda, som alle andre, istedet for altid at skulle tage det spændende valg, skal det være Kirkens Korshær eller Røde Kors denne gang.

Mit forslag til en skattereform ville være at personfradraget hæves til 100.000 kr om året, hvorefter det gradvist nedsættes, med stigninger i indkomsten, og helt forsvinder ved f.eks 500.000, for de fattige i Danmark (og ja dem er der faktisk rigtig mange af, ville det betyde en verden til forskel), og for dem med indtægter over 500.000 der ville de 15-20.000 de skulle betale mere i skat ikke betyde alverden.

Og når der nu er tale om reformer, så er det vist også på tide at få fjernet den "gensidige forsørgelsespligt", og ligeledes give "gamle" førtidspensionister (fra før 1.1.2003) muligheden for at overgå til den "nye" førtidspension (efter 1.1.2003), og dermed også spare kommunerne for en mængde administrativt arbejde, så behandlingstider kan nedbringes i andre og vigtigere sager.

Mvh og godt nytår (vi er mange der håber),

Liliane

PS. Og hvis alle i derude tvivler mig på mine ord, så brug lige en smule tid på www.K10.dk hjemmeside og se hvordan systemet behandler de syge og de svage medborgere i Danmark.


Og til alle jer herinde

Hrefna
Indsendt i Ingen Kategori
Visninger 13282 Kommentarer 0
« Forrige     Hoved     Næste »
Kommentarer i alt 0

Kommentarer

 



Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 17:33.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension