K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Blogs > Kimse

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Bedøm dette Indlæg

Lidt mere om virksomhedspraktik 2009

Indsendt 19-11-2009 kl. 21:11 af Kimse

Lidt om virksomhedspraktik

Først skal der udarbejdelse en jobplan som en garantiforskrift, der har til formål at skabe et godt og fyldigt bedømmelsesgrundlag inden der træffes afgørelse om virksomhedspraktik.

Jobplanen er en aftale om aktivering, der udarbejdes i samarbejde. Jobplanen skal være afstemt med arbejdsmarkedets behov og den lediges ønsker.

Jobplanen skal være udarbejdet med henblik på et konkret tilbud om virksomhedspraktik efter lovens kapitel 11. Samt være givet eller revideret inden afgivelse af tilbuddet og senest samtidig med udarbejdelsen af jobplanen skal der afholdes en samtale med personen. Hvis jobplanen ikke er frembragt inden tilbuddet, er det et svigt af den væsentlige retsgaranti og tilbuddet er ugyldig.( hvad det så kan betyde).

Ledige kan efter loven sættes til "hvad som helst", bare det fremgår af deres jobplan. Men der skal foreligge en skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant i enighed.

Bemærk, at en klage over en jobplan ikke har opsættende virkning, Den ledige skal altså følge jobplanen, selv om de klager over den.

Virksomhedspraktik bliver etableret ved samtale, hvor den ledige måske har mistet fodfæstet på arbejdsmarkedet og kommunen behøvede en vurdering af arbejdsevnen for at kunne tage stilling til den lediges fremtidige forsørgelsesgrundlag.

Kun i få tilfælde bliver løntilskud brugt til de svage ledige med andre problemer end ledighed. Selvom hr. C. Hjort gang på gang slår fast, at hovedformålet med beskæftigelsesindsatsen er så hurtigt og så effektivt som muligt at hjælpe den enkelte ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Så hvorfor undersøges der aldrig om, der kan blive tale om ordinært arbejde eller ansættelse med løntilskud, inden og istedet for kun en virksomhedspraktik.

Virksomhedspraktik bliver endda også brugt som en arbejdsprøvning, selvom ingen ved hvad en arbejdsprøvning er efter lovens ordlyd.

Forud for etableringen af en ansættelse med løntilskud/virksomhedspraktik skal spørgsmålet om ansættelsen have været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for de ansatte ved en skrift tilkendegivelse.

Har virksomheden ikke overenskomst eller repræsentanter, kan der ikke laves en aftale og efter loven må kriseramte virksomheder ikke modtage lønstøtte.

Efter § 49. skal Jobcenteret og virksomheden aftaler formålet med, indholdet i, og varigheden og omfanget af virksomhedspraktikopholdet.
Derfor er det vigtig at den ledige allerede i samarbejde med jobplanen får sin mening og ord med.

Virksomhedspraktik gives med henblik på at
(1)afdække eller optræne en persons faglige, (2)sociale eller sproglige kompetencer samt at (3)afklare beskæftigelsesmål.

(1)Afklare, afdække eller optræne, om den ledige kan opnå almindeligt arbejde eller eventuelt komme i støttet beskæftigelse i den pågældende virksomhed.
(2)sociale, det er ment som samfundsforståelse, at lære de ledige at begå sig på arbejdsmarkedet.
(3)Afklare beskæftigelsesmålet, afprøve et nyt arbejdsområde eller få genopfrisket et arbejdsområde, og hvis der er brug for nye kompetencer.

Efter formålsbeskrivelsen om specifik virksomhedspraktik, og i bestemmelsen om Ret og pligtreglerne, der omhandler hvem der skal have tilbud hvornår og hvor længe. Derimod handler Ret og pligtreglerne ikke om indholdet af et tilbud, ej heller hvor mange timer der skal aktiveres. Men tilbuddet skrives at skulle være af mindst 4 ugers varighed, selvom loven siger (op) til 13 uge.

Der findes kun en form for rigtig aktivering og det er den aktivering, hvor ledige for det første har mulighed for at sige nej, og hvor ledige for det andet har mulighed for at opnå en overenskomstmæssig løn.

Det burde være i fagbevægelsens interesse - i stedet for at have en flok løntrykkere gående rundt ude på arbejdsmarkedet. I fagbevægelsen var frygten, at virksomhedspraktik kunne misbruges til at få udført endnu mere ordinært arbejde som tvangsaktivering, som det netop er blevet tilfældet i dag.

Derfor var det krav fra fagbevægelsen, at koordinationsudvalgene skulle have informationer om kommunernes brug af virksomhedspraktik, hvor og hvordan den foregår. Men Koordinationsudvalgene er blevet nedlagt, så de kan ikke kontrollere, om ordinært arbejde bliver lavet om til tvangsaktivering eller omdannet til aktiveringsjob.

Ingen har overblik over, hvor mange ledige der er aktiveret eller om de aktiverede faktisk er gået ind og har overtaget ordinære arbejdspladser, som det sker ved anden aktør og i projekter med kære navne som virksomheden i virksomheden. hyttefadet. m.m.

Jobcenteret skal nu underretter det lokale beskæftigelsesråd en gang om måneden om virksomhedspraktik, men hvad med anden aktør der har overtaget opgaven?.

Tænk: efter aftalepapiret fra 2003 mellem DA og LO, hvor der står, at man ude på arbejdspladserne alene skal bruge redskabet virksomhedspraktik, når ordinært arbejde eller ansættelse med løntilskud ikke er muligt. Aftalen betyder, at kun når en arbejdsgiver ikke kan eller vil ansætte en ledig, skal de tilbydes en ledig som gratis arbejdskraft.

Tag den flotte Gazellepris der gives til de 10 bedste virksomheden som fire år i træk har positiv vækst i såvel omsætning som indtjening, hvor bruttoresultatet i perioden skal være mere end fordoblet. Sjovt nok beskæftiger de sig med forretningsområder som vejledningsforløb, afklaringsforløb, uddannelsesforløb, kontaktforløb for ledige dagpengemodtagere i 1. og 2. ledighedsperiode, og ansatte som vikar / polakker m.m.

PS. I virksomhedspraktik er sikkerhedssko og arbejdstøj at betragte som arbejdsredskaber, der skal bevilges efter beskæftigelseslovens regler ved ansøgning herom.
Indsendt i Ingen Kategori
Visninger 10411 Kommentarer 0
« Forrige     Hoved     Næste »
Kommentarer i alt 0

Kommentarer

 



Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 19:02.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension