K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Blogs > Hrefna om politik og samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Hrefna om politik og samfund

Hej og velkommen til min blog.

Jeg vil bruge denne blog til at gemme de indlæg jeg skriver på Politikens Blog/Debat-sider.

Jeg bruger Politikens Blog/Debat til at finde emner hvor jeg kan gå ind og skrive om vores sag, kampen for respekt, individet og fair, ligeværdig og retfærdig behandling af alle borgere, uanset race, køn, religion, oprindelses land, politisk orientering, styrke og svaghed.

Det er min lille kamp, for at det Danske samfund igen skal blive den velfærdsstat, der gjorde den verdensberømt i 70erne og 80erne.

Det er mit lille råb, om hjælp, fra os til dem, min bøn om, at vi igen bliver betragtet som mennesker og ikke som (besværlige) "Sager".

Det er mit lille håb, at jeg "derude" kan gentage tingene så mange gange, at andre end os selv får øjnene op for, hvad det er, der sker i og med Danmark i disse tider.

Det er mit lille ønske, for os alle, ønsket om fred, freden til at leve livet, på trods af sygdom.

Det er min lille drøm, for en fremtid, hvor vi alle kan vågne op om morgenen, og på trods af smerter, være de psykiske eller fysiske, i det mindste ikke skal have frygten for hvad regeringen nu har fundet på.

Der er stemmer derude der taler vores sag, men endnu bliver de ikke hørt.....

På Politikens Blogs, findes indtil flere af vore politikere, både fra højre og venstre, måske disse blogs også er værd at besøge.
Så til dem der er interesserede så kan de findes her: alle Politikens Blogs

Mit lille utopia og mange skænker jeg jer alle,

Hrefna
Bedøm dette Indlæg

Kommentar til Tøger Seidenfadens leder af 1. Jan. 2009

Indsendt 02-01-2009 kl. 21:51 af Ragdoll

Krisekur - Skatten og krisen

http://blog.politiken.dk/lederpladse...ten-og-krisen/

Liliane Morriello, Bolderslev den 2. Jan kl. 20:47:

Først vil jeg gerne sige at jeg har ikke læst samtlige indlæg igennem og at mit indlæg derfor bliver i forhold til det jeg har læst.

Til Tøger Seidenfaden vil jeg sige jeg er helt enig i dine synspunkter. Og er glad for at du endnu en gang giver udtryk for dem.

Ligeledes er jeg helt enig i Sven Christensens første indlæg, må sige jeg ikke har læst resten af hans indlæg men vi plejer generelt at dele de samme synspunkter.

Så vil jeg gerne vide om der er nogen herinde der ved hvorfor personfradraget blev indført? Det blev indført for at også de absolut laveste indkomster havde en garanteret indkomst. Dette hensyn blev dog givet til absolut alle. Og da alle skal have dette personfradrag gør at den “skattelettelse” der gives igennem personfradraget er relativ lille. Tesen måtte have været, “vi ønsker at hjælpe de dårligst stillede, så vi giver noget til alle”. Det skal jo gå retfærdigt til.
Mit spørgsmål er hvad skal man med en garanteret indkomst (via personfradrag) når man tjener 500.000+ om året, gør de 15-18.000 skattelettelsen giver så stor en forskel?
Jeg mener personfradraget, skal gives som det var den oprindelige hensigt, til de laveste indkomstgrupper. Lad os starte med et personfradrag på 100.000 som så gradvist går ned efterhånden indkomsten vokser, og helt forsvinder ved 500.000, dette ville gøre en himmelvid forskel for Danmarks fattigste og de lave indkomstgrupper og på overførselsindkomstgrupperne. Det kunne være med til at løse fattigdomsproblemet i Danmark.

Dernæst må den (g)ensidige forsørgelsespligt endelig lægges i mølposen, og lukkes godt til.
Det er en forældet lov, der den dag idag fratager borgere på overførselsindkomster deres værdighed og selvstændighed, og gennem den fratages de også selvrespekten. Forestil jer, at I arbejder i et godt lønnet job, i møder en person af det andet køn, som ligeledes arbejder i et godt lønnet job. Det slår gnister, der vokser sig til et kærlighedes bål. Og en dag beslutter i jer for, at det ville være hyggeligere at bo sammen. Som sagt så gjort, alt bliver ordnet, folkeregisteradresse, m.m. Den næste dag på jobbet, kommer chefen hen til den ene af jer og siger, “Nå, nu da du er blevet samboende/gift så behøver du ikke så meget i løn mere, så fra nu af får du kun 50% af hvad du fik før”. Dette er virkeligheden, for mange af de danskere der er så uheldige at ende på overførselsindkomst, være det kontanthjælp, starthjælp eller førtidspension. Det kan ikke være rigtigt i et moderne samfund anno 2009.

Ligeledes bør de førtidspensionister der er på den gamle ordning (hvilket stiller dem ca. 30% dårligere end nye førtidspensionister), tilbydes at de kan overgå til den nye ordning.

Regeringen er bange for at røre ved efterlønsordningerne, klart de der står for at skal på efterløn i de næste år, høre til de såkaldt store årgange, og der ligger der mange stemmer at hente, og selvfølgelig skal de have de penge de er berettiget til gennem deres indbetalinger, men gør det attraktivt for dem at blive på arbejdsmarkedet et eller to år ekstra, ved evt. så at nedsætte beskatningen af efterlønsudbetalingerne. Er det rimeligt at friske og raske 60 årige kan gå på efterløn, mens regeringen pønser på, istedet at give sig til at trække førtidspensionister tilbage på arbejdsmarkedet. I øjeblikket er det et tilbud til førtidspensionisterne at de kan arbejde uden at miste retten til deres førtidspension. Det næste vil blive en henstilling, og til sidst bliver det et krav, at man skal aktiveres også selv om man er syg, der er i forvejen nok syge der trækkes gennem det cirkus. Jeg forsøger at fatte sammenhængen men fatter den ikke og ville være taknemmelig hvis der er nogen der kan komme med en god troværdig forklaring på fornuften i ovenstående.

Og til alle dem der tror at livet er en dans på roser når man er på overførselsindkomst, så vil jeg gerne komme med et tilbud:

Søges: Et liv uden sygdom og smerter, et godt og vellønnet arbejde svarende til mine kvalifikationer, overskud til et godt familieliv og til at pleje venskaber, økonomisk overskud til at kunne rejse på ferie, bare engang hver anden eller tredie år, økonomisk overskud til at kunne købe nyt tøj, og ikke altid måtte handle ind hos røde kors, økonomisk overskud til at få mine tænder ordnet, der er blevet ødelagt af medicin og sygdom. Økonomisk overskud til at kunne gå til frisør et par gange om året.

Tilbydes: Nedslidt krop, permanente smerter, permanent træthed, 3 kroniske diagnoser + svær depression, håbløshed, modløshed, åh ja og ikke at forglemme min dejlige førtidspension, der på grund af (g)ensidig forsørgelsespligt, samt det at det er en brøkpension, er på under 100.000 om året før skat.
Som jeg ifølge Margrethe burde være taknemmelig for, mens jeg tænker på de fattige i andre lande.

Ved interesse kan jeg kontaktes via denne side -.-

Mvh

Liliane
________________________________________



Og til alle jer herinde

Hrefna
Indsendt i Ingen Kategori
Visninger 19774 Kommentarer 2
« Forrige     Hoved     Næste »
Kommentarer i alt 2

Kommentarer

  1. Old Comment
    Ragdolls avatar
    Mit indlæg skabte i nat en længere, men både positiv og konstruktiv debat, som jeg også selv deltog i. Jeg vil dog ikke poste alle mine indlæg her, og henviser til linket i det oprindelige indlæg, skulle nogen ønske at læse det hele.
    Men jeg vil poste mit sidste indlæg som er skrevet her til morgen:

    Liliane Morriello, Bolderslev den 3. Jan kl. 10:29: Din kommentar afventer godkendelse.

    Kære Martin og Sven,,

    Det ser ud til at mine indlæg har skabt en længere debat, og det er på sin vis både godt og sundt. Når det er sagt tror jeg faktisk vi alle tre er ret enige i vores synspunkter. Jeg mener at det er en privat sag hvordan den enkelte prioritere og disponere over de penge de har til rådighed. Og jo, Sven har ret, vi har en bil, 12 år gammel, som vi købte for 27.000 kr. Uden den kunne min mand ikke komme frem og tilbage fra arbejde, og vi kunne ikke handle ind. Vi valgte netop at bosætte os i Sønderjylland på grund af at huspriserne her ligger på et langt lavere niveau, og ja, vi har købt eget hus, et af dem som ejendomsmæglerne kalder “et håndværker tilbud”, som trænger til en meget kærlig hånd. Vi var ikke i tvivl om, da vi kom til Danmark at vi ville have eget hus, efter nogle dårlige oplevelser med udlejere i udlandet. Desuden er det sådan at det i Danmark idag, er meget svært at finde en udlejerbolig hvor man må holde hund. Og især for mig der er barnløs, betyder mine dyr alt for mig. I sønderjylland er det faktisk så billigt at købe, hvis man ikke stiller særlig store krav, at det ikke er meget dyrere end at leje. Det er også den eneste måde en førtidspensionist kan “spare op på” uden at risikere at blive straffet. Vi stillede egentlig kun et krav, da vi søgte bolig, det var at det skulle være muligt at bo i huset, mens vi bruger de næste 5-10 år på at gøre det istand.

    Min “mission” (hvis man kan kalde det det) er at gøre lønmodtagere, såvel som selvstændige, opmærksomme på, at det der engang var et godt og sundt sikkerhedsnet i det danske samfund, rent faktisk ikke eksistere mere. Med tiden er nettet mørnet, og der er blevet mange huller i det. Endnu ikke store nok til at nogen falder helt igennem, men store nok til at borgerne, der er så uheldige at falde dybt nok, bliver fanget i hullerne uden mulighed for at komme fri igen.

    Selvom man havner på førtidspension, så er alt ikke bare lykken. Det tog mig fem år at akceptere at jeg ikke ville være istand til at komme tilbage til arbejdsmarkedet, jeg havde elsket mit job, og kunne ikke forestille mig livet uden, men de begrænsninger som sygdom satte for mig, er ikke noget man fra den ene dag til den anden akceptere, det tager lang tid og er en hård psykisk kamp, når hver gang man prøver, så støder man på en mur, der hedder fysisk begrænsning, før bliver man irriteret, så bliver man ked af det, så kommer modløsheden, efterfuldt af håbløshed, der afløses af tuderi. Og det kan stå på i årevis. Jeg blev af kommunen indstillet til førtidspension, da jeg var kommet så vidt at have nogenlunde akcepteret min situation, men på trods af at det var kommunen der indstillede mig, blev det en 2 1/2 år lang kamp, med arbejdsprøvninger, undersøgelser, nedværdigelser og ydmygelser. Jeg var så ung på det tidspunkt at jeg endnu aldrig havde tænkt på det med fremtiden, jo jeg havde diverse pensionsordninger igennem mit arbejde, men det var ordninger til når jeg nåede pensionsalderen, og den var jo langt væk.
    Lige nu kæmper jeg med kommunen om hjælp til tandlæge, da jeg på grund af sygdom og det medicinforbrug (Carbemazepin) der nedbryder kongler og tænder, samt det at jeg på grund af sygdom ikke har været istand til at danne/optage Vitamin D, hvor manglen på samme også nedbryder knogler og tænder. Alt dette betyder at jeg har et akut behov for tandbehandling, overslaget fra tandlægen, på godt 30.000 blev sendt til kommunen sammen med en ansøgning om enkeltydelse (personligt tillæg), det tog over 4 måneder for kommunen at komme frem til at de ikke ville hjælpe mig, i mellemtiden, har jeg mistet yderligere 2 tænder og knækket en tredie, og overslaget ligger nu på vel over 50.000. Som jeg sagde er mit behov akut. Alligevel mener kommunen at min mand og jeg kan spare op til det ud af vores rådighedbeløb på 7.000 per måned. Det vil tage år at spare pengene op. Som “gammel” førtidspensionist skulle det være lettere at søge om hjælp, men jeg må nu ud i en klagesag, anke m.m. og guderne må vide hvor lang tid det kommer til at tage. Og hvordan mine tænder ser ud til den tid, og hvor meget det så kommer til at koste.
    Jeg hører ikke til dem der sidder og læser paragraffer for at finde ud af hvad og hvor meget jeg kan søge, jeg søger kun ekstra hjælp når det er absolut nødvendigt. Ellers er jeg taknemmelig for at vi overhovedet får noget, jeg har set lande, hvor det at blive så syg at man ikke kan arbejde mere betyder, et liv i absolut fattigdom, tiggeri, m.m.

    Men min historie er ikke unique, prøv at læse Charlott’s historie her:

    http://www.k10.dk/showthread.php?t=6999

    Yderligere kan anbefales denne kronik der på rammende vis beskriver forholdene for de der er så uheldige at lande i systemet:

    http://politiken.dk/debat/kroniker/article620053.ece

    Jeg håber at rigtig mange af dem der er i arbejde eller selvstændigevil læse dette og forstå hvordan tingene hænger sammen, tesen om at det er ikke noget der vil ske for mig, hjælper ikke meget når korthuset ramler sammen.

    Med et håb om et godt og sundt liv til jer alle,

    Mvh.

    Liliane
    __________________________________________________

    Og til alle jer herinde, 1000

    Hrefna
    Indsendt 03-01-2009 kl. 11:55 af Ragdoll Ragdoll er ikke logget ind
  2. Old Comment
    Keep on fighting

    godt gået og lad dem høre hvad du mener , jeg læser med hvergang jeg orker det og har gjort det hele tiden, debattere ikke så meget mere, har valgt at lægge de fleste ressourcer men læser det du skriver og nu har du jo så lige gjort det hele meget nemmere for mig ved at oprette den her blog takker for det (og så er den nem at læse og fremkalder ikke migræne skønt )
    Indsendt 04-01-2009 kl. 02:15 af
 



Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 10:31.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension