K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Blogs > Smidt

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Bedøm dette Indlæg

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig ak

Indsendt 09-05-2009 kl. 14:18 af Smidt

Hej jeg er helt ny i dette forum, så derfor får i lige min historie, den er godt nok lidt lang, men jeg synes det er lidt svært at skære noget væk.

Grunden til at jeg har meldt mig ind her er at jeg, har fået brev fra jobcenter om at jeg skal have lavet en arbejdsevnevurdering/ressourceprofil, med henblik på enden revalidering, fleksjob eller førtidspension.

vil lige sige at jeg er sygmeldt på 7 månede fra mit pædagogjob i børnehave.

Jeg har måske ikke nogle spørsmål lige nu, men er helt sikker på at de vil komme, når jeg har været på jobcenter.

Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en bonussøn på 33 år, en sød svigerdatter et lille barnebarn på 1½ år, to katte, og alle vi bor i et stort hus i en forstad til København.
Jeg er uddannet pædagog, arbejder i en børnehave, og er meget glad for mit job, jeg brænder for den alders gruppe, som børnehavebørn har, endvidere er jeg et meget kreativt menneske, jeg laver meget håndarbejde, maler billeder, og så cykler jeg meget.
Jeg er ud af en stor familie, 4 søskende, en storesøster en lille bror og en lillesøster, som alle har både mand kone og flere både små og voksne børn, så når min familie er samlet bliver arme og ben brugt, der bliver, snakket højt og tit i munden på hinanden, altså en MEGET levende og larmende familie.
Vi har aldrig haft nogle med høreproblemer i min familie, så selvsagt er der ingen der ved noget om det at være døv.
D.6.10-08 om eftermiddagen her hjemme, blev jeg dårlig, kunne ikke spise noget, min søde mand havde ellers lavet en dejlig lammekølle om lørdagen, som vi skulle have resten af søndag aften, men jeg var nød til at gå i seng kl. 20, var bare så dårlig, kunne ikke holde noget i mig, da jeg faldt i søvn, vågnede jeg med vilde smerter i nakken og hovedet og hele vejen ud i venstre arm og i brystkassen, jeg troede det var en muskel der havde sat sig i klemme, så jeg gik op i køkkenet, hvor jeg spiste to piller, men de virkede bare ikke, jeg lage en varmedunk, på nakken, der var ikke noget der virkede.
Så da min mand står op ca. kl. 6 står jeg også op, ringer til arbejdet kl. 7 og melder mig syg, var også begyndt at kaste op igen.
Jeg sidder bare i lænestolen, ca. kl. 11 er jeg holdt op med at kaste op, så jeg tror jo stadigvæk, det er en muskel der er i klemme, og dårlig mave, jeg ringer til arbejdet og siger jeg kommer næste dag, de bliver glade, jeg ringer så til min læge, for at se om jeg kunne få hende til, at se på min nakke, hoved, arm og brystkassen, men det kunne hun først næste dag kl. 12.
jeg bliver efterfølgende kørt til Hvidovres skadestue af min ældste søn, min mand kommer også der ud, på skadestuen, hvor jeg bliver undersøgt for om det skulle være, en blodprop, det var det ikke, så mente de, det var en diskusprolaps, så det var det, jeg blev indlagt for, lige da jeg blev indlagt var jeg rimelig klar i hovedet, men allerede næste dag, blev jeg mere dårlig, og hørelsen på venstre øre var helt væk, kunne godt høre noget med højre øre, men alt hvad folk sagde til mig lød som Anders and, jeg kan huske, at jeg var meget omtåget, men også at jeg tænkte, nu må jeg da snart kunne høre rigtig igen. Men de følgende dage, kan jeg ikke huske så meget fra, jeg ved de tog en rygmargsprøve om tirsdagen, det eneste jeg husker fra det, var den smerte i ryggen, de fandt så ikke ud af noget, først da vi nåede til lørdag og mange rygmarvsprøver senere, kunne de sige, at det var en meningitis, jeg havde.
Efterfølgerne oplever min familie og jeg, at hospitalet slet ikke er gearet til, at have en akut døvbleven, ikke en eneste gang får vi tilbudt skrivetolk til samtaler med læge undersøgelser mm, alt skal gå gennem mine pårørende, krisehjælp er en by i Rusland, også selvom både jeg og min mand er i dyb krise, endvidere udskriver de mig for tidligt, som jo så også resulterer i endnu en indlæggelse, jeg havde meget en følelse af, at vi bare kunne sejle vores egen sø, men nr. 2 gang, jeg blev indlagt udstyrede de mig med høretelefoner og en mikrofon, så var de da helt overbevist om, at jeg da godt kunne høre hvad de sagde, problemet var bare, at det kunne jeg ikke, og mundaflæsning fattede, jeg ikke en brik af, følte mig godt nok som i en glasklokke. Og ordentlig besked, både om hørelse og balance følte jeg ikke jeg fik, jeg blev så sendt hjem med besked om, at fremover var det Gentofte der varetog alt omkring min sygdom.
Gik så her hjemme helt døv, meget svimmel og bange, med en følelse af, at jeg var uden for fællesskabet, ok jeg vil sige, at hvis jeg ikke havde haft min familie, ved jeg ikke hvad jeg havde gjort. Men gik i den grad med en følelse af, at hospitalet bare ville af med mig så hurtigt som muligt.
Ok jeg mødte helt sikkert søde sygeplejere, og der var også to meget søde og omsorgsfulde sygeplejere, som helt klart var medvirkende til, at det blev tåleligt.
Ca. en måneden efter jeg blev udskrevet, blev jeg kaldt ind på Gentofte, og det var første gang jeg hørte om ci står for "Cochlear Implant", jo jeg havde da hørt, om nogle børn der havde det, men aldrig set nogle, jeg troede, at det var noget, der blev opereret fast til hoved, blev så klogere. På Gentofte var det første gang, at jeg oplevede at de skrev på en computer, så jeg kunne være med i samtalen, jeg blev undersøgt samme dag, og skulle så have en MR skanning, da den de havde lavet på Hvidovre ikke var god nok, jeg takkede også ja til at blive ci opereret.
Dette er fra min dagbog.
D 18.12-08 kl. 6.45 mødte min mand og jeg ind på Gentofte hospital, blev vist ind i en opholdsstue, der kom også andre, og vi sad hver i sær, og var nervøse for det der skulle foregå, kl. 8.45 blev jeg bedt om at skifte om til hospitalets tøj, mega store underbusker, skjorte hvor der var så langt mellem knapperne at det var svært at holde brysterne inde, meget lange støtte strømper.
Kl. 9 blev jeg kørt ned på den gang hvor jeg skulle opereres, lægen spurte om hvad jeg hed, cpr. Nr. hvad jeg skulle have lavet.
”jeg tænkte HVAD, det ved han da godt, jeg har jo lige talt med ham i går, nå men det skal han nok spørge om”.
4 timer senere er jeg 2 CI rigere + 2 stk. 15 cm lange ar på begge sider af hovedet.
Min mand kommer op til mig da jeg vågnede, det gør mega ondt i hele hovedet, har det, som om, jeg er blevet kørt over af en meget stor bil.
De næste par timer flyder lidt ud. Om aftenen er jeg lidt frisk kan selv gå på wc føler mig ikke svimmel JUBII.
Bliver udskrevet næste dag d 19.12. 2008, min ældste søn kommer og henter mig, det var godt, at komme hjem, skulle slappe af de næste 10 dage, ikke løfte og sådan noget.
2 dage efter jeg er blevet opereret kommer svimmelheden igen, bliver lige så svimmel, som da jeg fik meningitis ØV. ØV. ØV. Det kører også rundt i hovedet på mig, altså det føles som om min hjerne kører rundt som en karrusel. Det er også her larmen for alvor tager til, jeg har haft larm i hovedet fra jeg blev akut døvbleven, men ikke så meget som nu, kan næsten ikke holde det ud, ved godt det er tinitus.

D 7.1-09 skulle jeg til min første tilslutning, må indrømme, jeg var nervøs, følte det lidt som om, jeg skulle op til eksamen, med sommerfugle i maven, jeg fik mit første ci-øre på højre side, skal lige indskydes, at jeg kalder mine ciér for mine ci-øre, men da jeg havde været igennem hele tilslutningen, kom det store øjeblik, der skulle lyd på, jeg havde hele tiden tænkt, at hvis bare jeg kunne høre en lille bitte lyd, ville jeg være glad, så stor var min glæde, da jeg kunne høre med det samme, lige da jeg blev tilsluttet kunne jeg føre en samtale med min tekniker, jeg følte det, som om jeg havde fået livet tilbage.
Næsten dag fik jeg nr. 2 ci-øre, det gik næsten lige så godt som dagen før, ok lyden var lidt længere om at komme igennem.
Efterfølgerne har jeg øvet og øvet, lige pt. Er det 2 måneder siden jeg fik lyd på.
Jeg har igennem hele sygdoms forløbet været rimelig cool, og ville kunne det hele på en gang, ingen begrænsninger, hørermæssigt går det jo også over al forventning, ok jeg har svært ved, at jeg jo nu har begrænsninger, blandt andet i samværet med min meget højrøstede familie, lige pt. Har jeg det bedst her hjemme, og kun med få mennesker omkring mig. må også lige indskyde, at mit balancecenter også er blevet skadet, så det er en lille sidegevinst, jeg også kæmper med, og har meget svært ved, at få hjælp til, standard svaret hos lægerne er, tag en søsygepille, det har jeg prøvet rigtig mange gange, men jeg falder i søvn, så går jeg jo heller ikke og falder, men jeg er nået der til, hvor jeg vil prøve noget andet nu, zoneterapi eller sådan noget, jeg vil ikke sidde stille, og bare sige nå det var det, vil have afprøvet alle muligheder.
Psykisk må jeg sige, at det er meget svært at acceptere alt dette, har i det hele taget meget svært ved at få psyken med.
Vil lige indskyde, at jeg selvfølgelig er glad for mine ci-ører, elsker dem ikke, men jo, accepterer dem, for de gør jo, at jeg kan være med i det sociale fællesskab, og da jeg jo er ud af en udelukkende hørerne kultur, ville jeg føle mig meget uden for, hvis jeg ikke kunne høre.
Lige nu har jeg ikke kræfter til så meget andet end, at holde næsen oven vande og betragte hele denne nye verden, som jo er min fremover og resten af mit liv.
Dette er min historie i korte træk, den er jo selvfølelig meget længere, og vil også blive længere, ville bare lige fortælle i korte træk, hvordan det er, at være fuldt ud hørerne og så meget pludselig blive døv, og dernæst hørende på en meget anderledes måde, som i min verden bestemt ikke er som før, ved godt jeg skal se frem, må så også lige tænke på, at jeg ikke selv har valgt, at skulle høre på denne måde, det er vildt nødvendigt for mig.
Til slut vil jeg lige sige at jeg jo godt ved, at det vil blive bedre med tiden. En lille sætning der har holdt mig oppe er ” JEG SKAL HUSKE AT PASSE PÅ MIG SELV” den har jeg skrevet rigtig mange gange i min dagbog, og det at skrive dagbog har hjulpet mig utrolig meget, og gør det stadigvæk.
Må også lige fortælle, at ved min sidste justering, klagede jeg min nød, med hensyn til min tinitus, som er særlig slem om natten, når jeg tager mine ci-ører af, min tekniker fortalte så, at der er nogle der sover med en ci på, den ene nat på højre og den næste venstre, fordi hvis man får lyd ind hele tiden, vil man ikke lægge så meget mærke til tinitus. I skrivende stund har jeg været døgn ci bruger i 14 dage, og det har bare hjulpet på min tinitus, vil da ikke sige den er væk, for det kan den ikke komme, men lægger ikke så meget mærke til den. Jeg har hørt om døgn ci brugere før, har bare tænkt, at det nok ikke gik, den ville helt sikkert falde af, men jeg fik en spole med en lang ledning, af min søde tekniker, jeg har så fundet på, at sætte selve protesen op i håret med små spænder, ok nu har jeg langt hår, så der er noget at sætte den fast i, men det fungerer fint, og jeg vil sige, at jeg aldrig kommer til at sove uden en ci på mere.

Som mit liv står lige nu, går jeg til psykolog, fys, hørerpædagog undervisning og til justering at mine ci-ører hver uge, så min uge er fyldt godt op, oven i har jeg en søn på snart 21 som har en mindre hjerneskade, som jeg også skal tage hånd om, og bare jeg har været til eks hørerpædagog sover jeg 2 timer når jeg kommer hjem.

det var min historie ind til nu.

Mange hilsner
Hanne V Smidt
Indsendt i Ingen Kategori
Visninger 4158 Kommentarer 6
« Forrige     Hoved     Næste »
Kommentarer i alt 6

Kommentarer

  1. Old Comment
    busters avatar
    hej Hanne og velkommen hertil.
    Py ha, det er da godt nok lidt af en "oplevelse" du der har haft men glæder mig over at jeg mellem linjerne læser, at det nu går dig bedre.
    Ak ja, livet kan ændre sig på et split sekund og det tror vi mennesker ikke. Heldigvis, må jeg sige for ellers så tror jeg ikke menneskeheden havde overlevet i så mange år.
    Tja, det med at vi lever i en hørende verden, er da så sandt og jeg kan udmærket følge dig for jeg er selv knapt så hørende som jeg var tidligere, øv.
    Har hele mit liv døjet m mellemørebetændelser og hvad deraf følger(dræn mm) og i dag har jeg høreapperater.
    Man har så endelig fundet ud af at for mit vedkommende handler det om noget genetisk, altså medfødt så desværre kan jeg kun forberede mig på at en skønne dag er hørelsen total væk. Ti hi, det er den såmænd nok også når jeg tager høreapperaterne af(iflg familien) men synes selv jeg er blevet kanon go til at mundaflæse.
    Omvendt rundt slipper jeg så også for meget, bla kan jeg jo vælge at slå lyden fra når datteren fyrer den af på basguitaren incl forstærker! jo, der er fordele, trods alt.
    Jeg har jo nok haft den fordel, i forhold til dig, at jeg har haft mange år til at vænne mig til situationen og som sagt ubevidst lært mig mundaflæsning. Det er bestemt en kæmpe omvæltning i ens liv og det glæder mig at du fortæller du har en så dejlig og støttende familie omkring dig.
    Må sige, at jeg faktisk er lidt misundelig på dig for du har fået de hersens smarte "dimser". Jeg må desværre trækkes m de helt gammeldags apperater da mine ører ikke kan rumme de andre og fordi jeg endnu ikke er total døv, i hvert fald ikke nok til at man endnu kan tilbyde de andre.
    Hold da k... hvor jeg bare synes de gamle NOT -er sexede!!

    Ti hi, for at gøre det rigtig "morsomt" så er min mand desværre også godt på vej til at blive døv. Kan du forestille dig et show når vi sidder vi siden af hinanden og ikke kan høre en hujende papf.. -men debatterer verdenssituationen ivrigt?!
    GODAW MAND ØKSESKAFT!

    Nå men det blev en længere snak men endnu engang velkommen hertil og du er selvfølgelig velkommen til at stille spørgsmål. Vil dog straks sige at har du konkrete spørsmål om din situation ja, så vil jeg klart anbefale at du stiller dem i forum for der vil der være langt flere som kan komme m gode råd.

    Mvh
    Buster
    Indsendt 09-05-2009 kl. 21:34 af buster buster er ikke logget ind
  2. Old Comment
    Ninjas avatar
    Velkommen til

    Livet er så skrøbeligt, der kan hurtigt ske noget uventet!!

    Jeg har læst at rigtig mange med generende Tinitus har fået MEGA gavn af hypnose!
    Nogle har i årevis døjet med hyletone, andre med frygtelige ringelyde, larm mm...og har fået vendt lyden hos hypnotisør, til en god og blid lyd. En kunne istedet for hyletonen høre havets brusen, en anden kunne istedet for ringelyd høre vinden i træerne. Og de fik simpelthen livsmodet tilbage - flere havde overvejet selvmord, og var nu SÅ glade og tilfredse og kunne ligefrem 'nyde' deres Tinitus.

    Ville som bare gøre opmærksom på, at et sådan tilbud findes, såfremt du senere skulle få lyst til at gøre forsøget eller få vendt lyden.

    Hvor er det synd du har været så meget igennem, og så pludseligt. Men dejligt at læse du trods alt har humøret med dig.

    Indsendt 13-05-2009 kl. 18:42 af Ninja Ninja er ikke logget ind
  3. Old Comment
    Smidts avatar
    Hej helenekr

    Tak og ja livet er skrøbeligt.

    Jeg kunne godt forstille mig at gøre brug af hypnose, har bare ikke lige tænkt på det i forbenelse med tinitus, men det vil jeg helst klart overvejde, hvis jeg kunne få vendt de anfald jeg får dagligt til noget jeg ville kunne holde ud ville føles som en kæmpe sten der blev taget af mine skulder.

    Men nu er det jo ikke kun tinitus jeg slås med, jeg synes godt nok det vælger ind over mig, med alt mulig, jeg skal tage stilling til så som ressouresprofil fleksjob mm og endelig har jeg kun overskud til at holde næsen oven vande.

    Men jeg er super glad for at have fundet dette forum

    Knus fra
    Hanne
    Indsendt 13-05-2009 kl. 21:41 af Smidt Smidt er ikke logget ind
  4. Old Comment
    Ninjas avatar
    Og vi er glade for at have dig ombord
    Indsendt 13-05-2009 kl. 22:18 af Ninja Ninja er ikke logget ind
  5. Old Comment
    Smidts avatar
    Onde drømme
    Inde i kvinden er en
    lille pige,
    hun har det trygt
    og, godt.

    Pigen har Barnets
    sind endnu
    alt det dårlige
    I livet
    er bare en
    ond, drøm.

    Onde drømme
    vågner
    man, da af.
    År 2009

    Fik lige lyst til at dele et af mine digte med jer, det er meget den måde jeg af med alle mine indeklemte følelser på digte og male billeder, for mig er det dejligt afstressene.

    fra Mig
    Indsendt 15-05-2009 kl. 21:19 af Smidt Smidt er ikke logget ind
  6. Old Comment
    Smidts avatar
    D 27.5-09. havde jeg møde med en fra et firma der hedder Phonak, fordi jeg skulle afprøve et fm system der hedder Smart Link.

    Det var meningen at de også skulle stille noget til fastnet tlf. til rådighed, men det han havde med virkede bare ikke på mine ci-ører, jeg kunne ikke hører noget i fastnet tlf. hmmm, og så kunne han jo lige så godt tage det med hjem igen.

    Smart Linket virker ok på mobilen, men så stopper det også, for det første var den indstille så der var en taxa central der gik på smart linket "hmmm", og der var han jo kørt igen

    jeg skrev så en sms til ham, han var så sød at ringe mig op og fortælle mig hvordan jeg skulle skifte over til en anden frekvens, og så gik taxa centralen heller ikke i mine ci-ører.

    Jeg må sige, at jeg bestemt ikke tilhænger af Smart Link jeg synes det er vildt meget støj på når jeg bruger det.

    Jo det er da nemt at tage mobilen med det, men ellers er der bare så meget støj på det.

    Hvis jeg skal stille Comfort Digisystem og Smart Link op sammen så må jeg sige at Comfort Digisystem vinder for Comfort Digisystem har en meget mere ren lyd, og der var ikke problemer med at tale i fastnet tlf.

    Comfort Digisystem er et system jeg har haft afprøvet lige før Smart Link.

    Men min hørepædagog mener ikke kommunen bare vil bevilde Comfort Digisystem da det er dyre end Smart Link

    Men så er det jeg begynder og tænke, hvis du er ordblind kan du få en it-rygsæk det er en computer med nogle programmer i de programmer koster over 40.000 kr. nu er jeg jo selv ordblind, så derfor ved jeg det, men jeg kan bare ikke forstå at der skal være forskel på om man er ordblind eller hørerskadet jeg har da lige meget brug for det bedste hjælpemiddel og ikke noget der bare ikke lydmæssige er godt nok, jeg vil jo blive begrænset i et job, hvis jeg ikke kan hører godt nok.

    Nå jeg havde bare lige brug for at lukke lidt ud her på min blog

    Må også lige komme med noget rigtig dejligt og positivt

    Fredag d 29.5 var jeg hos min tekniker og han har jo haft prøvet forskellige ting, men denne gang prøvet han at dæmpe alle de lyse toner, lige da jeg kom hjem fredag, synes jeg ikke det var så godt, men allerede om aften kunne jeg sidde og næsten nyde en udsendelse om Kim Larsen, lige først kunne jeg ikke hører hvad han sang men så lige pludselig kunne jeg hører det var ”Kvinde min” han sang, hold da op, ok det kunne godt lyde bedre, men jeg kunne hører hvad han sang, og henover pinsen er det bare blevet bedre og bedre, jeg har haft lidt svært ved at hører hvad min svigerfar sagde nogle gange, han kan godt mumle lidt, men ham kunne jeg også godt forstå, det var ikke så tit jeg skulle sige VAR, jo når radioen er tændt kan jeg ikke følge med i samtalen, jeg må tage hatten af for min svigermor, hun er meget opmærksom på om jeg kan hører og være med i samtalen.
    Indsendt 02-06-2009 kl. 20:15 af Smidt Smidt er ikke logget ind
 



Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 22:37.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2020, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension